Psalmorum 94
1 Psalmus David, Quarta sabbati. Deus ultionum Dominus: Deus ultionum libere egit.
HERRE, du Hævnens Gud, du Hævnens Gud, træd frem i Glans;
2 Exaltare qui iudicas terram: redde retributionem superbis.
staa op, du Jordens Dommer, øv Gengæld mod de hovmodige!
3 Usquequo peccatores Domine: usquequo peccatores gloriabuntur:
Hvor længe skal gudløse, HERRE, hvor længe skal gudløse juble?
4 Effabuntur, et loquentur iniquitatem: loquentur omnes, qui operantur iniustitiam?
De fører tøjlesløs Tale, hver Udaadsmand ter sig som Herre;
5 Populum tuum Domine humiliaverunt: et hereditatem tuam vexaverunt.
de underkuer, o HERRE, dit Folk og undertrykker din Arvelod;
6 Viduam, et advenam interfecerunt: et pupillos occiderunt.
de myrder Enke og fremmed, faderløse slaar de ihjel;
7 Et dixerunt: Non videbit Dominus, nec intelliget Deus Iacob.
de siger: »HERREN kan ikke se, Jakobs Gud kan intet mærke!«
8 Intelligite insipientes in populo: et stulti aliquando sapite.
Forstaa dog, I Taaber blandt Folket! Naar bliver I kloge, I Daarer?
9 Qui plantavit aurem, non audiet? aut qui finxit oculum, non considerat?
Skulde han, som plantede Øret, ej høre, han, som dannede Øjet, ej se?
10 Qui corripit gentes, non arguet: qui docet hominem scientiam?
Skulde Folkenes Tugtemester ej revse, han som lærer Mennesket indsigt?
11 Dominus scit cogitationes hominum, quoniam vanae sunt.
HERREN kender Menneskets Tanker, thi de er kun Tomhed.
12 Beatus homo, quem tu erudieris Domine: et de lege tua docueris eum.
Salig den Mand, du tugter, HERRE, og vejleder ved din Lov
13 Ut mitiges ei a diebus malis: donec fodiatur peccatori fovea.
for at give ham Ro for onde Dage, indtil der graves en Grav til den gudløse;
14 Quia non repellet Dominus plebem suam: et hereditatem suam non derelinquet.
thi HERREN bortstøder ikke sit Folk og svigter ikke sin Arvelod.
15 Quoadusque iustitia convertatur in iudicium: et qui iuxta illam omnes qui recto sunt corde.
Den retfærdige kommer igen til sin Ret, en Fremtid har hver oprigtig af Hjertet.
16 Quis consurget mihi adversus malignantes? aut quis stabit mecum adversus operantes iniquitatem?
Hvo staar mig bi mod Ugerningsmænd? hvo hjælper mig mod Udaadsmænd?
17 Nisi quia Dominus adiuvit me: paulominus habitasset in inferno anima mea. (questioned)
Var HERREN ikke min Hjælp, snart hviled min Sjæl i det stille.
18 Si dicebam: Motus est pes meus: misericordia tua Domine adiuvabat me.
Naar jeg tænkte: »Nu vakler min Fod«, støtted din Naade mig, HERRE;
19 Secundum multitudinem dolorum meorum in corde meo: consolationes tuae laetificaverunt animam meam.
da mit Hjerte var fuldt af ængstede Tanker, husvaled din Trøst min Sjæl.
20 Numquid adhaeret tibi sedes iniquitatis: qui fingis laborem in praecepto?
Staar du i Pagt med Fordærvelsens Domstol, der skaber Uret i Lovens Navn?
21 Captabunt in animam iusti: et sanguinem innocentem condemnabunt.
Jager de end den retfærdiges Liv og dømmer uskyldigt Blod,
22 Et factus est mihi Dominus in refugium: et Deus meus in adiutorium spei meae.
HERREN er dog mit Bjærgested, min Gud er min Tilflugtsklippe;
23 Et reddet illis iniquitatem ipsorum: et in malitia eorum disperdet eos: disperdet illos Dominus Deus noster.
han vender deres Uret imod dem selv, udsletter dem for deres Ondskab; dem udsletter HERREN vor Gud.
