Psalmorum 94
1 Psalmus David, Quarta sabbati. Deus ultionum Dominus: Deus ultionum libere egit.
Herre! Gud, hvem Hævnen hører til, Gud, hvem Hævnen hører til, aabenbar dig herligt!
2 Exaltare qui iudicas terram: redde retributionem superbis.
Rejs dig, du Jordens Dommer! bring Gengældelse over de hovmodige.
3 Usquequo peccatores Domine: usquequo peccatores gloriabuntur:
Herre! hvor længe skulle de ugudelige, hvor længe skulle de ugudelige fryde sig?
4 Effabuntur, et loquentur iniquitatem: loquentur omnes, qui operantur iniustitiam?
De udgyde en Strøm af Ord, de føre fræk Tale; de rose sig selv, alle de, som øve Uret.
5 Populum tuum Domine humiliaverunt: et hereditatem tuam vexaverunt.
Herre! de knuse dit Folk og plage din Arv.
6 Viduam, et advenam interfecerunt: et pupillos occiderunt.
De ihjelslaa Enken og den fremmede og myrde de faderløse.
7 Et dixerunt: Non videbit Dominus, nec intelliget Deus Iacob.
Og de sagde: Herren ser det ikke, og Jakobs Gud mærker det ikke.
8 Intelligite insipientes in populo: et stulti aliquando sapite.
Giver dog Agt, I ufornuftige iblandt Folket! og I Daarer! naar ville I blive kloge?
9 Qui plantavit aurem, non audiet? aut qui finxit oculum, non considerat?
Mon han, som plantede Øret, ikke skulde høre? eller mon han, som dannede Øjet, ikke skulde se?
10 Qui corripit gentes, non arguet: qui docet hominem scientiam?
Mon han, som advarer Hedningerne, ikke skulde straffe? han, som lærer et Menneske Kundskab!
11 Dominus scit cogitationes hominum, quoniam vanae sunt.
Herren kender Menneskenes Tanker, thi de ere Forfængelighed.
12 Beatus homo, quem tu erudieris Domine: et de lege tua docueris eum.
Salig er den Mand, som du, Herre! advarer, og den, du underviser ud af din Lov
13 Ut mitiges ei a diebus malis: donec fodiatur peccatori fovea.
for at skaffe ham Hvile fra de onde Dage, indtil der bliver gravet en Grav for den ugudelige.
14 Quia non repellet Dominus plebem suam: et hereditatem suam non derelinquet.
Thi Herren skal ikke opgive sit Folk og ej forlade sin Arv.
15 Quoadusque iustitia convertatur in iudicium: et qui iuxta illam omnes qui recto sunt corde.
Thi Retten skal vende tilbage til Retfærdighed, og alle de oprigtige af Hjertet skulle efterfølge den.
16 Quis consurget mihi adversus malignantes? aut quis stabit mecum adversus operantes iniquitatem?
Hvo staar hos mig imod de onde? hvo stiller sig hos mig imod dem, som gøre Uret?
17 Nisi quia Dominus adiuvit me: paulominus habitasset in inferno anima mea. (questioned)
Dersom Herren ikke havde været min Hjælp, da havde min Sjæl paa lidet nær boet i det stille.
18 Si dicebam: Motus est pes meus: misericordia tua Domine adiuvabat me.
Der jeg sagde: Min Fod snublede, da opholdt, o Herre! din Miskundhed mig.
19 Secundum multitudinem dolorum meorum in corde meo: consolationes tuae laetificaverunt animam meam.
Der jeg havde mange Bekymringer i mit Inderste, da forlystede din Trøst min Sjæl.
20 Numquid adhaeret tibi sedes iniquitatis: qui fingis laborem in praecepto?
Skulde Ondskabens Trone have Samkvem med dig? den, som gør Uret tvært imod, hvad Ret er?
21 Captabunt in animam iusti: et sanguinem innocentem condemnabunt.
De slaa sig sammen skarevis imod en retfærdigs Sjæl, og de fordømme uskyldigt Blod.
22 Et factus est mihi Dominus in refugium: et Deus meus in adiutorium spei meae.
Men Herren blev mig en Befæstning, og min Gud blev mig en Tilflugts Klippe.
23 Et reddet illis iniquitatem ipsorum: et in malitia eorum disperdet eos: disperdet illos Dominus Deus noster.
Og han har ladet deres Uret falde tilbage over dem og skal udrydde dem for deres Ondskab; Herren vor Gud skal udrydde dem.
