Psalmorum 90
1 Oratio Moysi hominis Dei. Domine, refugium factus es nobis: a generatione in generationem.
(En Bøn af den Guds Mand Moses.) Herre, du var vor Bolig slægt efter slægt.
2 Priusquam montes fierent, aut formaretur terra, et orbis: a saeculo et usque in saeculum tu es Deus.
Førend Bjergene fødtes og Jord og Jorderig blev til, fra Evighed til Evighed er du, o Gud!
3 Ne avertas hominem in humilitatem: et dixisti: Convertimini filii hominum.
Mennesket gør du til Støv igen, du siger: "Vend tilbage, I Menneskebørn!"
4 Quoniam mille anni ante oculos tuos, tamquam dies hesterna, quae praeteriit, Et custodia in nocte,
Thi tusind År er i dine Øjne som Dagen i Går, der svandt, som en Nattevagt.
5 quae pro nihilo habentur, eorum anni erunt.
Du skyller dem bort, de bliver som en Søvn. Ved Morgen er de som Græsset, der gror;
6 Mane sicut herba transeat, mane floreat, et transeat: vespere decidat, induret, et arescat.
ved Morgen gror det og blomstrer, ved Aften er det vissent og tørt.
7 Quia defecimus in ira tua, et in furore tuo turbati sumus.
Thi ved din Vrede svinder vi hen, og ved din Harme forfærdes vi.
8 Posuisti iniquitates nostras in conspectu tuo: saeculum nostrum in illuminatione vultus tui.
Vor Skyld har du stillet dig for Øje, vor skjulte Brøst for dit Åsyns Lys.
9 Quoniam omnes dies nostri defecerunt: et in ira tua defecimus. Anni nostri sicut aranea meditabuntur:
Thi alle vore Dage glider hen i din Vrede, vore År svinder hen som et Suk.
10 dies annorum nostrorum in ipsis, septuaginta anni. Si autem in potentatibus octoginta anni: et amplius eorum, labor et dolor. Quoniam supervenit mansuetudo: et corripiemur.
Vore Livsdage er halvfjerdsindstyve År, og kommer det højt, da firsindstyve. Deres Herlighed er Møje og Slid, thi hastigt går det, vi flyver af Sted.
11 Quis novit potestatem irae tuae: et prae timore tuo iram tuam
Hvem fatter din Vredes Vælde, din Harme i Frygt for dig!
12 dinumerare? Dexteram tuam sic notam fac: et eruditos corde in sapientia.
At tælle vore Dage lære du os, så vi kan få Visdom i Hjertet!
13 Convertere Domine usquequo? et deprecabilis esto super servos tuos.
Vend tilbage, HERRE! Hvor længe! Hav Medynk med dine Tjenere;
14 Repleti sumus mane misericordia tua: exultavimus, et delectati sumus omnibus diebus nostris.
mæt os årle med din Miskundhed, så vi kan fryde og glæde os alle vore Dage.
15 Laetati sumus pro diebus, quibus nos humiliasti: annis, quibus vidimus mala.
Glæd os det Dagetal, du ydmygede os, det Åremål, da vi led ondt!
16 Respice in servos tuos, et in opera tua: et dirige filios eorum.
Lad dit Værk åbenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn!
17 Et sit splendor Domini Dei nostri super nos, et opera manuum nostrarum dirige super nos: et opus manuum nostrarum dirige.
HERREN vor Guds Livsalighed være over os! Og frem vore Hænders Værk for os, ja frem vore Hænders Værk!
