< Psalmorum 86 >

1 Psalmus, Oratio David. Inclina Domine aurem tuam, et exaudi me: quoniam inops, et pauper sum ego.
En Bøn af David. Bøj dit Øre, HERRE, og svar mig, thi jeg er arm og fattig!
2 Custodi animam meam, quoniam sanctus sum: salvum fac servum tuum, Deus meus, sperantem in te.
Vogt min Sjæl, thi jeg ærer dig; frels din Tjener, som stoler paa dig!
3 Miserere mei Domine, quoniam ad te clamavi tota die:
Vær mig naadig, Herre, du er min Gud; thi jeg raaber til dig Dagen igennem.
4 laetifica animam servi tui, quoniam ad te Domine animam meam levavi.
Glæd din Tjeners Sjæl, thi til dig, o Herre, løfter jeg min Sjæl;
5 Quoniam tu Domine suavis, et mitis: et multae misericordiae omnibus invocantibus te.
thi du, o Herre, er god og rund til at forlade, rig paa Naade mod alle, der paakalder dig.
6 Auribus percipe Domine orationem meam: et intende voci deprecationis meae.
Lyt til min Bøn, o HERRE, laan Øre til min tryglende Røst!
7 In die tribulationis meae clamavi ad te: quia exaudisti me,
Paa Nødens Dag paakalder jeg dig, thi du svarer mig.
8 Non est similis tui in diis Domine: et non est secundum opera tua.
Der er ingen som du blandt Guderne, Herre, og uden Lige er dine Gerninger.
9 Omnes gentes quascumque fecisti, venient, et adorabunt coram te Domine: et glorificabunt nomen tuum.
Alle Folk, som du har skabt, skal komme, Herre, og tilbede dig, og de skal ære dit Navn.
10 Quoniam magnus es tu, et faciens mirabilia: tu es Deus solus.
Thi du er stor og gør vidunderlige Ting, du alene er Gud.
11 Deduc me Domine in via tua, et ingrediar in veritate tua: laetetur cor meum ut timeat nomen tuum.
Lær mig, HERRE, din Vej, at jeg kan vandre i din Sandhed; vend mit Hjerte til dette ene: at frygte dit Navn.
12 Confitebor tibi Domine Deus meus in toto corde meo. et glorificabo nomen tuum in aeternum:
Jeg vil takke dig, Herre min Gud, af hele mit Hjerte, evindelig ære dit Navn;
13 Quia misericordia tua magna est super me: et eruisti animam meam ex inferno inferiori. (Sheol h7585)
thi stor er din Miskundhed mod mig, min Sjæl har du frelst fra Dødsrigets Dyb. (Sheol h7585)
14 Deus, iniqui insurrexerunt super me, et synagoga potentium quaesierunt animam meam: et non proposuerunt te in conspectu suo.
Frække har rejst sig imod mig, Gud, Voldsmænd i Flok vil tage mit Liv, og dig har de ikke for Øje.
15 Et tu Domine Deus miserator et misericors, patiens, et multae misericordiae, et verax,
Men, Herre, du er en barmhjertig og naadig Gud, langmodig og rig paa Naade og Sandhed.
16 Respice in me, et miserere mei, da imperium tuum puero tuo: et salvum fac filium ancillae tuae.
Vend dig til mig og vær mig naadig, giv din Tjener din Styrke, frels din Tjenerindes Søn!
17 Fac mecum signum in bonum, ut videant qui oderunt me, et confundantur: quoniam tu Domine adiuvisti me, et consolatus es me.
Und mig et Tegn paa din Godhed, at mine Fjender med Skamme maa se, at du, o HERRE, hjælper og trøster mig!

< Psalmorum 86 >