Psalmorum 81
1 Psalmus Asaph, in finem, pro torcularibus, quinta sabbati. Exultate Deo adiutori nostro: iubilate Deo Iacob.
Til Sangmesteren; til Githith; af Asaf.
2 Sumite psalmum, et date tympanum: psalterium iucundum cum cithara.
Synger med Fryd for Gud, vor Styrke, raaber med Glæde for Jakobs Gud!
3 Buccinate in Neomenia tuba, in insigni die sollemnitatis vestrae:
Istemmer Lovsang, og giver Trommen, den liflige Harpe med Psalteren hid!
4 Quia praeceptum in Israel est: et iudicium Deo Iacob.
Blæser i Trompeten ved Nymaane, ved Fuldmaane, til vor Højtidsdag!
5 Testimonium in Ioseph posuit illud, cum exiret de Terra Aegypti: linguam, quam non noverat, audivit.
Thi den er en Skik i Israel, en Lov for Jakobs Gud.
6 Divertit ab oneribus dorsum eius: manus eius in cophino servierunt.
Den satte han til et Vidnesbyrd i Josef, der han drog ud imod Ægyptens Land; jeg hørte en Røst, som jeg ikke kendte:
7 In tribulatione invocasti me, et liberavi te: exaudivi te in abscondito tempestatis: probavi te apud aquam contradictionis.
„Jeg tog Byrden bort fra hans Skuldre, hans Hænder bleve befriede fra Bærekurven.
8 Audi populus meus, et contestabor te: Israel si audieris me,
Du paakaldte i Nøden, og jeg udfriede dig; jeg bønhørte dig fra Tordenskyens Skjul, jeg prøvede dig ved Meriba Vande. (Sela)
9 non erit in te deus recens, neque adorabis deum alienum.
Hør, mit Folk! og jeg vil vidne imod dig; Israel! gid du vilde høre mig.
10 Ego enim sum Dominus Deus tuus, qui eduxi te de terra Aegypti: dilata os tuum, et implebo illud.
Der skal ingen fremmed Gud være hos dig, og du skal ikke tilbede andre Folks Gud.
11 Et non audivit populus meus vocem meam: et Israel non intendit mihi.
Jeg er Herren din Gud, som førte dig op fra Ægyptens Land; lad din Mund vidt op, og jeg vil fylde den.
12 Et dimisi eos secundum desideria cordis eorum, ibunt in adinventionibus suis.
Men mit Folk hørte ikke min Røst, og Israel vilde ikke tjene mig.
13 Si populus meus audisset me: Israel si in viis meis ambulasset:
Og jeg lod dem fare i deres Hjertes Stivhed; de vandrede efter deres egne Raad.
14 Pro nihilo forsitan inimicos eorum humiliassem: et super tribulantes eos misissem manum meam.
Gid mit Folk vilde høre mig! gid Israel vilde vandre paa mine Veje!
15 Inimici Domini mentiti sunt ei: et erit tempus eorum in saecula.
Da vilde jeg om et lidet ydmyge deres Fjender og vende min Haand imod deres Modstandere.
16 Et cibavit eos ex adipe frumenti: et de petra, melle saturavit eos.
De, som hade Herren, skulde smigre for det, og deres Tid skulde vare evindelig. Og jeg skulde bespise det med den bedste Hvede, ja, jeg vilde mætte dig med Honning af en Klippe‟.
