Psalmorum 78

1 Psalmus. Intellectus Asaph. Attendite popule meus legem meam: inclinate aurem vestram in verba oris mei.

Mit Folk! vend dine Øren til min Lære, bøjer eders Øren til min Munds Tale!

2 Aperiam in parabolis os meum: loquar propositiones ab initio.

Jeg vil oplade min Mund med Ordsprog, jeg vil udgyde mørke Taler fra fordums Tid,

3 Quanta audivimus et cognovimus ea: et patres nostri narraverunt nobis.

dem, som vi have hørt og vide, og vore Fædre have fortalt os.

4 Non sunt occultata a filiis eorum, in generatione altera. Narrantes laudes Domini, et virtutes eius, et mirabilia eius quae fecit.

Dette ville vi ikke dølge for deres Børn, for den Slægt, som kommer herefter, men forkynde Herrens megen Pris og hans Styrke og hans underfulde Gerninger, som han har gjort.

5 Et suscitavit testimonium in Iacob: et legem posuit in Israel. Quanta mandavit patribus nostris nota facere ea filiis suis:

Han oprettede et Vidnesbyrd i Jakob og satte en Lov i Israel, i hvilken han bød vore Fædre at kundgøre dem for deres Børn,

6 ut cognoscat generatio altera. Filii qui nascentur, et exurgent, et narrabunt filiis suis,

paa det den Slægt, som kom herefter, de Børn, som skulde fødes, kunde vide det, at de kunde staa op og fortælle det for deres Børn,

7 Ut ponant in Deo spem suam, et non obliviscantur operum Dei: et mandata eius exquirant.

og at de maatte sætte deres Haab paa Gud og ikke glemme Guds Gerninger, men bevare hans Bud;

8 Ne fiant sicut patres eorum: generatio prava et exasperans. Generatio, quae non direxit cor suum: et non est creditus cum Deo spiritus eius.

og at de ikke skulde vorde som deres Fædre, en modvillig og genstridig Slægt, en Slægt, som ikke beredte sit Hjerte, og hvis Aand ikke holdt trofast ved Gud.

9 Filii Ephrem intendentes et mittentes arcum: conversi sunt in die belli.

Efraims Børn vare rustede Bueskytter, men svigtede paa Stridens Dag.

10 Non custodierunt testamentum Dei, et in lege eius noluerunt ambulare.

De holdt ikke Guds Pagt og vægrede sig ved at vandre i hans Lov.

11 Et obliti sunt benefactorum eius, et mirabilium eius quae ostendit eis.

Og de glemte hans Gerninger og hans underfulde Ting, som han havde ladet dem se.

12 Coram patribus eorum fecit mirabilia in terra Aegypti, in campo Taneos.

For deres Fædre havde han gjort Undere i Ægyptens Land, paa Zoans Mark.

13 Interrupit mare, et perduxit eos: et statuit aquas quasi in utre.

Han adskilte Havet og lod dem gaa igennem og optaarnede Vandet som en Dynge.

14 Et deduxit eos in nube diei: et tota nocte in illuminatione ignis.

Og han ledede dem om Dagen ved Skyen og den ganske Nat ved Ildens Lys.

15 Interrupit petram in eremo: et adaquavit eos velut in abysso multa.

Han kløvede Klipper i Ørken og gav dem at drikke som af store Dyb.

16 Et eduxit aquam de petra: et deduxit tamquam flumina aquas.

Og han lod Bække strømme frem af Klippen og lod Vand rinde ned som Floder.

17 Et apposuerunt adhuc peccare ei: in iram excitaverunt Excelsum in inaquoso.

Men de bleve endnu ved med at synde imod ham, med at være genstridige imod den Højeste i Ørken.

18 Et tentaverunt Deum in cordibus suis: ut peterent escas animabus suis.

Og de fristede Gud i deres Hjerte, saa at de begærede Mad for deres Lyst.

19 Et male locuti sunt de Deo: dixerunt: Numquid poterit Deus parare mensam in deserto?

Og de talte imod Gud; de sagde: Mon Gud kan berede et Bord i Ørken?

20 Quoniam percussit petram, et fluxerunt aquae, et torrentes inundaverunt. Numquid et panem poterit dare, aut parare mensam populo suo?

Se, han har slaget Klippen, saa at der flød Vand, og Bækkene løb over; mon han og kan give Brød; mon han kan skaffe Kød for sit Folk?

21 Ideo audivit Dominus, et distulit: et ignis accensus est in Iacob, et ira ascendit in Israel:

Derfor, da Herren hørte det, blev han fortørnet; og en Ild optændtes imod Jakob, og en Vrede opkom imod Israel,

22 Quia non crediderunt in Deo, nec speraverunt in salutari eius:

fordi de ikke troede paa Gud og ikke forlode sig paa hans Frelse.

23 Et mandavit nubibus desuper, et ianuas caeli aperuit.

Og han bød Skyerne heroventil og oplod Himlenes Døre.

24 Et pluit illis manna ad manducandum, et panem caeli dedit eis.

Og han lod Man regne paa dem til at æde og gav dem Himmelkorn.

25 Panem angelorum manducavit homo: cibaria misit eis in abundantia.

Hver aad de stærkes Brød; han sendte dem Mad til Mættelse.

26 Transtulit Austrum de caelo: et induxit in virtute sua Africum.

Han lod Østenvejr fare frem under Himmelen og førte Søndenvejr frem ved sin Styrke.

27 Et pluit super eos sicut pulverem carnes, et sicut arenam maris volatilia pennata.

Og han lod Kød regne ned over dem som Støv og flyvende Fugle som Havets Sand.

28 Et ceciderunt in medio castrorum eorum: circa tabernacula eorum.

Og han lod dem falde midt i sin Lejr, trindt omkring sine Boliger.

29 Et manducaverunt et saturati sunt nimis, et desiderium eorum attulit eis:

Og de aade og bleve saare mætte; han tilførte dem det, som de havde faaet Lyst til.

30 non sunt fraudati a desiderio suo. Adhuc escae eorum erant in ore ipsorum,

De havde ikke styret deres Lyst, deres Mad var endnu i deres Mund:

31 et ira Dei ascendit super eos. Et occidit pingues eorum, et electos Israel impedivit.

Da opsteg Guds Vrede imod dem, og han ihjelslog nogle iblandt de kraftigste af dem; og han nedslog de unge Mænd i Israel.

32 In omnibus his peccaverunt adhuc: et non crediderunt in mirabilibus eius.

Med alt det syndede de endnu og troede ikke paa hans underfulde Gerninger.

33 Et defecerunt in vanitate dies eorum: et anni eorum cum festinatione.

Derfor lod han deres Dage svinde hen i Forfængelighed og deres Aar i Forskrækkelse.

34 Cum occideret eos, quaerebant eum: et revertebantur, et diluculo veniebant ad eum.

Naar han slog dem ihjel, da søgte de ham, og de vendte om og søgte Gud aarle.

35 Et rememorati sunt quia Deus adiutor est eorum: et Deus excelsus redemptor eorum est.

Og de kom i Hu, at Gud var deres Klippe, og Gud, den Højeste, deres Genløser.

36 Et dilexerunt eum in ore suo, et lingua sua mentiti sunt ei:

Men de talte slesk for ham med deres Mund og løj for ham med deres Tunger.

37 Cor autem eorum non erat rectum cum eo: nec fideles habiti sunt in testamento eius.

Men deres Hjerte var ikke fast med ham, og de bleve ikke bestandige i hans Pagt.

38 Ipse autem est misericors, et propitius fiet peccatis eorum: et non disperdet eos. Et abundavit ut averteret iram suam: et non accendit omnem iram suam:

Dog, han er barmhjertig, han soner Misgerning og fordærver ikke; han vendte sin Vrede mangfoldige Gange bort fra dem og lod ej sin Harme helt bryde frem.

39 Et recordatus est quia caro sunt: spiritus vadens, et non rediens.

Og han kom i Hu, at de vare Kød, et Aandepust, som farer hen og ej kommer tilbage.

40 Quoties exacerbaverunt eum in deserto, in iram concitaverunt eum in inaquoso?

Hvor tit vare de genstridige imod ham i Ørken, bedrøvede ham i de øde Steder.

41 Et conversi sunt, et tentaverunt Deum: et sanctum Israel exacerbaverunt.

Og de fristede Gud paany og mestrede den Hellige i Israel.

42 Non sunt recordati manus eius, die qua redemit eos de manu tribulantis,

De kom ikke hans Haand i Hu paa den Dag, da han udløste dem af Nød;

43 Sicut posuit in Aegypto signa sua, et prodigia sua in campo Taneos.

da han satte sine Tegn i Ægypten og sine Undere paa Zoans Mark;

44 Et convertit in sanguinem flumina eorum, et imbres eorum, ne biberent.

da han forandrede deres Floder til Blod og deres Strømme, saa at de ikke kunde drikke af dem;

45 Misit in eos cynomyiam, et comedit eos: et ranam, et disperdidit eos.

og han sendte alle Haande Utøj paa dem, som aad dem, og Frøer, som voldte dem Fordærvelse;

46 Et dedit aerugini fructus eorum: et labores eorum locustae.

og han gav Kornormen deres Grøde og Græshoppen deres Arbejde;

47 Et occidit in grandine vineas eorum: et moros eorum in pruina.

han slog deres Vintræer med Hagelen og deres Morbærtræer med Isstykker;

48 Et tradidit grandini iumenta eorum: et possessionem eorum igni.

og han overantvordede deres Dyr til Hagelen og deres Kvæg til Lynene;

49 Misit in eos iram indignationis suae: indignationem, et iram, et tribulationem: immissiones per angelos malos.

han sendte sin grumme Vrede paa dem, Harme og Fortørnelse og Angest, en Sending af Ulykkesbud;

50 Viam fecit semitae irae suae, non pepercit a morte animabus eorum: et iumenta eorum in morte conclusit.

han banede Vej for sin Vrede, han sparede ikke deres Sjæl fra Døden, og han overantvordede deres Liv til Pesten;

51 Et percussit omne primogenitum in terra Aegypti: primitias omnis laboris eorum in tabernaculis Cham.

og han slog alle førstefødte i Ægypten, Kraftens Førstegrøde i Kams Telte;

52 Et abstulit sicut oves populum suum: et perduxit eos tamquam gregem in deserto.

men sit Folk lod han drage ud som Faareflokken og førte dem i Ørken som Hjorden;

53 Et eduxit eos in spe, et non timuerunt: et inimicos eorum operuit mare.

og han ledede dem tryggelig, at de ikke flygtede; men Havet skjulte deres Fjender.

54 Et induxit eos in montem sanctificationis suae, montem, quem acquisivit dextera eius. Et eiecit a facie eorum Gentes: et sorte divisit eis terram in funiculo distributionis.

Og han førte dem til sin Helligheds Landemærke, til dette Bjerg, som hans højre Haand havde forhvervet;

55 Et habitare fecit in tabernaculis eorum tribus Israel.

og han uddrev Hedningerne for deres Ansigt og lod disses Land tilfalde dem som Arvedel; og han lod Israels Stammer bo i deres Telte.

56 Et tentaverunt, et exacerbaverunt Deum excelsum: et testimonia eius non custodierunt.

Men de fristede Gud, den Højeste, og vare genstridige imod ham og agtede ikke paa hans Vidnesbyrd.

57 Et averterunt se, et non servaverunt pactum: quemadmodum patres eorum, conversi sunt in arcum pravum.

Og de vendte sig bort og bleve troløse som deres Fædre, de sloge tilbage som en falsk Bue.

58 In iram concitaverunt eum in collibus suis: et in sculptilibus suis ad aemulationem eum provocaverunt.

Og de opirrede ham ved deres Høje og gjorde ham nidkær ved deres udskaarne Billeder.

59 Audivit Deus, et sprevit: et ad nihilum redegit valde Israel.

Der Gud det hørte, da blev han fortørnet, og han foragtede Israel saare.

60 Et repulit tabernaculum Silo, tabernaculum suum, ubi habitavit in hominibus.

Han forlod Boligen i Silo, det Paulun, som han havde sat til at bo udi iblandt Menneskene.

61 Et tradidit in captivitatem virtutem eorum: et pulchritudinem eorum in manus inimici.

Og han gav sin Magt i Fangenskab og sin Herlighed i Fjendens Haand.

62 Et conclusit in gladio populum suum: et hereditatem suam sprevit.

Og han overantvordede sit Folk til Sværd og fortørnedes paa sin Arv.

63 Iuvenes eorum comedit ignis: et virgines eorum non sunt lamentatae.

Ild fortærede deres unge Mandskab, og deres Jomfruer fik ingen Brudesang.

64 Sacerdotes eorum in gladio ceciderunt: et viduae eorum non plorabantur.

Deres Præster faldt for Sværdet, og deres Enker begræd dem ikke.

65 Et excitatus est tamquam dormiens Dominus, tamquam potens crapulatus a vino.

Da opvaagnede Herren som en sovende, som en Helt, der jubler af Vin.

66 Et percussit inimicos suos in posteriora: opprobrium sempiternum dedit illis.

Og han slog sine Fjender tilbage, han gjorde dem en evig Skam.

67 Et repulit tabernaculum Ioseph: et tribum Ephraim non elegit:

Og han forkastede Josefs Telt og udvalgte ikke Efraims Stamme;

68 Sed elegit tribum Iuda, montem Sion quem dilexit.

men han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elskede.

69 Et aedificavit sicut unicornium sanctificium suum in terra, quam fundavit in saecula.

Og han byggede sin Helligdom lig Højderne, lig Jorden, hvilke han har grundfæstet evindelig.

70 Et elegit David servum suum, et sustulit eum de gregibus ovium: de post foetantes accepit eum.

Og han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Faarestierne;

71 Pascere Iacob servum suum, et Israel hereditatem suam:

fra Faarene, som gave Die, lod han ham komme at vogte Jakob sit Folk og Israel sin Arv.

72 Et pavit eos in innocentia cordis sui: et in intellectibus manuum suarum deduxit eos.

Og han vogtede dem efter sit Hjertes Oprigtighed og ledede dem med forstandig Haand.