Psalmorum 77
1 Psalmus Asaph, in finem, pro Idithum. Voce mea ad Dominum clamavi: voce mea ad Deum, et intendit mihi.
Til Sangmesteren; for Jeduthun; en Psalme af Asaf.
2 In die tribulationis meae Deum exquisivi, manibus meis nocte contra eum: et non sum deceptus. Renuit consolari anima mea,
Min Røst er til Gud, og jeg vil raabe; min Røst er til Gud, og han vende sine Øren til mig!
3 memor fui Dei, et delectatus sum, et exercitatus sum: et defecit spiritus meus.
Jeg søgte Herren paa min Nøds Dag; min Haand var om Natten udrakt og lod ikke af; min Sjæl vægrede sig ved at lade sig trøste.
4 Anticipaverunt vigilias oculi mei: turbatus sum, et non sum locutus.
Jeg vil komme Gud i Hu og jamre lydt; jeg vil tale, og min Aand maa forsmægte. (Sela)
5 Cogitavi dies antiquos: et annos aeternos in mente habui.
Du holdt mine Øjne vaagne, jeg er bleven bekymret og taler ikke.
6 Et meditatus sum nocte cum corde meo, et exercitabar, et scopebam spiritum meum.
Jeg tænkte paa de fordums Dage, paa de længst henrundne Aar.
7 Numquid in aeternum proiiciet Deus: aut non apponet ut complacitior sit adhuc?
Jeg vil komme min Strengeleg i Hu om Natten; jeg vil tale i mit Hjerte, og min Aand skal granske.
8 Aut in finem misericordiam suam abscindet, a generatione in generationem?
Vil da Herren forkaste i al Evighed og ikke vedblive at være naadig mere?
9 Aut obliviscetur misereri Deus? aut continebit in ira sua misericordias suas?
Er hans Miskundhed ude evindelig? har hans Tilsagn faaet Ende fra Slægt til Slægt?
10 Et dixi nunc coepi: haec mutatio dexterae Excelsi.
Har Gud glemt at være naadig? eller har han i Vrede tillukket sin Barmhjertighed? (Sela)
11 Memor fui operum Domini: quia memor ero ab initio mirabilium tuorum,
Da sagde jeg: Dette er min Lidelse; at forandre det staar i den Højestes højre Haand.
12 Et meditabor in omnibus operibus tuis: et in adinventionibus tuis exercebor.
Jeg vil komme Herrens Gerninger i Hu; jeg vil komme dine underfulde Ting fra fordums Tid i Hu.
13 Deus in sancto via tua: quis Deus magnus sicut Deus noster?
Og jeg vil grunde paa al din Gerning; og jeg vil tale om dine Idrætter.
14 tu es Deus qui facis mirabilia. Notam fecisti in populis virtutem tuam:
O Gud! din Vej er i Hellighed; hvo er en Gud stor som Gud?
15 redemisti in brachio tuo populum tuum, filios Iacob, et Ioseph.
Du er den Gud, som gør underfulde Ting, du har kundgjort din Styrke iblandt Folkene.
16 Viderunt te aquae Deus, viderunt te aquae: et timuerunt, et turbatae sunt abyssi.
Du genløste dit Folk ved din Arm, Jakobs og Josefs Børn. (Sela)
17 Multitudo sonitus aquarum: vocem dederunt nubes. Etenim sagittae tuae transeunt:
Vandene saa dig, Gud! Vandene saa dig, de bleve bange, ja, Afgrundene bævede.
18 vox tonitrui tui in rota. Illuxerunt coruscationes tuae orbi terrae: commota est et contremuit terra.
De tykke Skyer udøste Vand, de øverste Skyer udgave Drøn, ja, dine Pile fore frem.
19 In mari via tua, et semitae tuae in aquis multis: et vestigia tua non cognoscentur.
Din Tordens Drøn rullede, Lynet oplyste Jorderige; Jorden bævede og skælvede.
20 Deduxisti sicut oves populum tuum, in manu Moysi et Aaron.
Din Vej var i Havet og dine Stier i de store Vande, og dine Fodspor bleve ikke kendte. Du førte dit Folk som Hjorden ved Mose og Arons Haand.
