Psalmorum 64

1 Psalmus David, in finem. Exaudi Deus orationem meam cum deprecor: a timore inimici eripe animam meam.

Til Sangmesteren; en Psalme af David.

2 Protexisti me a conventu malignantium: a multitudine operantium iniquitatem.

Gud! hør min Røst i min Klage, bevar mit Liv fra Fjendens frygtelige Magt.

3 Quia exacuerunt ut gladium linguas suas: intenderunt arcum rem amaram,

Skjul mig for de ondes lønlige Raad, for deres Forsamling, som gøre Uret,

4 ut sagittent in occultis immaculatum.

som skærpe deres Tunge som et Sværd; de skyde deres Pil, det bitre Ord,

5 Subito sagittabunt eum, et non timebunt: firmaverunt sibi sermonem nequam. Narraverunt ut absconderent laqueos: dixerunt: Quis videbit eos?

for i Skjul at skyde den retsindige; hastelig skyde de paa ham og frygte ikke.

6 Scrutati sunt iniquitates: defecerunt scrutantes scrutinio. Accedet homo ad cor altum:

De styrke sig i deres onde Handel, de fortælle, hvorledes de ville skjule Snarer; de sige: Hvo kan se dem?

7 et exaltabitur Deus. Sagittae parvulorum factae sunt plagae eorum:

De udtænke Misgerninger, de fuldkomme, hvad de nøje udtænke: Ja, enhvers Inderste og Hjerte er et Dyb.

8 et infirmatae sunt contra eos linguae eorum. Conturbati sunt omnes qui videbant eos:

Men Gud skyder paa dem; Pilen kommer hastigt, den bliver deres Saar.

9 et timuit omnis homo. Et annunciaverunt opera Dei: et facta eius intellexerunt.

Og de skulle falde for deres Tunges Skyld; hver, som ser paa dem, skal fly langt bort.

10 Laetabitur iustus in Domino, et sperabit in eo, et laudabuntur omnes recti corde.

Og alle Mennesker skulle frygte og forkynde Guds Gerning og forstaa, at det er hans Værk. Den retfærdige skal glædes i Herren og forlade sig paa ham; og alle oprigtige i Hjertet skulle prise sig lykkelige.