Psalmorum 62
1 Psalmus David, in finem, pro Idithum. Nonne Deo subiecta erit anima mea? ab ipso enim salutare meum.
Til Sangmesteren. Til Jedutun. En Salme af David.
2 Nam et ipse Deus meus, et salutaris meus: susceptor meus, non movebor amplius.
Min Sjæl er Stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham;
3 Quousque irruitis in hominem? interficitis universi vos: tamquam parieti inclinato et maceriae depulsae.
ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes meget.
4 Verumtamen pretium meum cogitaverunt repellere, cucurri in siti: ore suo benedicebant, et corde suo maledicebant.
Hvor længe stormer I løs paa en Mand, — alle slaar I ham ned — som paa en hældende Væg, en faldende Mur?
5 Verumtamen Deo subiecta esto anima mea: quoniam ab ipso patientia mea.
Ja, de oplægger Raad om at styrte ham fra hans Højhed. De elsker Løgn, velsigner med Munden, men forbander i deres Indre. (Sela)
6 Quia ipse Deus meus, et salvator meus: adiutor meus, non emigrabo.
Vær stille hos Gud alene, min Sjæl, thi fra ham kommer mit Haab;
7 In Deo salutare meum, et gloria mea: Deus auxilii mei, et spes mea in Deo est.
ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes.
8 Sperate in eo omnis congregatio populi, effundite coram illo corda vestra: Deus adiutor noster in aeternum.
Hos Gud er min Hjælp og min Ære, min stærke Klippe, min Tilflugt har jeg i Gud;
9 Verumtamen vani filii hominum, mendaces filii hominum in stateris: ut decipiant ipsi de vanitate in idipsum.
stol paa ham, al Folkets Forsamling, udøs for ham eders Hjerte, Gud er vor Tilflugt. (Sela)
10 Nolite sperare in iniquitate, et rapinas nolite concupiscere: divitiae si affluant, nolite cor apponere.
Kun Tomhed er Mennesker, Mænd en Løgn, paa Vægtskaalen vipper de op, de er Tomhed til Hobe.
11 Semel locutus est Deus, duo haec audivi, quia potestas Dei est,
Forlad eder ikke paa Vold, lad jer ikke blænde af Ran; om Rigdommen vokser, agt ikke derpaa!
12 et tibi Domine misericordia: quia tu reddes unicuique iuxta opera sua.
Een Gang talede Gud, to Gange hørte jeg det: at Magten er Guds, Og Miskundhed er hos dig, o Herre. Thi enhver gengælder du efter hans Gerning.
