Psalmorum 55
1 Psalmus, in finem, In hymnis intellectus David. Exaudi Deus orationem meam, et ne despexeris deprecationem meam:
Til Sangmesteren; med Strengeleg; en Undervisning af David. Gud! vend Øren til min Bøn og skjul dig ikke for min ydmyge Begæring.
2 intende mihi, et exaudi me. Contristatus sum in exercitatione mea: et conturbatus sum
Giv Agt paa mig og bønhør mig; jeg vil overlade mig til min Klage og hyle
3 a voce inimici, et a tribulatione peccatoris. Quoniam declinaverunt in me iniquitates, et in ira molesti erant mihi.
over Fjendens Røst, over den ugudeliges Undertrykkelse; thi de vælte Uret paa mig og hade mig i Vrede.
4 Cor meum conturbatum est in me: et formido mortis cecidit super me.
Mit Hjerte er bange inden i mig, og Dødens Rædsler ere faldne paa mig.
5 Timor et tremor venerunt super me: et contexerunt me tenebrae:
Frygt og Bæven kom over mig, og Gru lægger sig over mig.
6 Et dixi: Quis dabit mihi pennas sicut columbae, et volabo, et requiescam?
Og jeg sagde: Gid jeg havde Vinger som en Due, da vilde jeg flyve bort og fæste Bo.
7 Ecce elongavi fugiens: et mansi in solitudine.
Se, jeg vilde flygte langt bort; jeg vilde blive Natten over i Ørken. (Sela)
8 Expectabam eum, qui salvum me fecit a pusillanimitate spiritus, et tempestate.
Jeg vilde haste til et Tilflugtssted for mig, fra Hvirvelvinden og Stormen.
9 Praecipita Domine, divide linguas eorum: quoniam vidi iniquitatem, et contradictionem in civitate.
Herre! opslug dem, gør deres Tunger uens; thi jeg har set Vold og Trætte i Staden.
10 Die ac nocte circumdabit eam super muros eius iniquitas: et labor in medio eius,
Dag og Nat omringe de den paa dens Mure, og Uret og Møje er inden i den.
11 et iniustitia. Et non defecit de plateis eius usura et dolus.
Ondskab hersker inden i den, og Bedrageri og Svig vige ikke fra dens Gade.
12 Quoniam si inimicus meus maledixisset mihi, sustinuissem utique. Et si is, qui oderat me, super me magna locutus fuisset: abscondissem me forsitan ab eo.
Thi det er ikke en Fjende, som forhaaner mig, ellers maatte jeg bære det; det er ikke min Avindsmand, som gør sig stor over mig, ellers kunde jeg skjule mig for ham;
13 Tu vero homo unanimis: dux meus, et notus meus:
men det er dig, et Menneske, som var min Jævnlige, min Ven og min Kynding,
14 Qui simul mecum dulces capiebas cibos: in domo Dei ambulavimus cum consensu.
vi, som venligt holdt Raad sammen, som vandrede i Guds Hus iblandt Skaren.
15 Veniat mors super illos: et descendant in infernum viventes: Quoniam nequitiae in habitaculis eorum: in medio eorum. (Sheol h7585)
Døden føre Forglemmelse over dem! lad dem fare levende ned i Dødsriget; thi der er Ondskab i deres Boliger, i deres Inderste. (Sheol h7585)
16 Ego autem ad Deum clamavi: et Dominus salvabit me.
Jeg vil raabe til Gud, og Herren skal frelse mig.
17 Vespere, et mane, et meridie narrabo et annunciabo: et exaudiet vocem meam.
Jeg vil klage og hyle Aften og Morgen og Middag, og han vil høre min Røst.
18 Redimet in pace animam meam ab his, qui appropinquant mihi: quoniam inter multos erant mecum.
Han har forløst min Sjæl i Fred fra Striden imod mig; thi de vare i Mængde mig imod.
19 Exaudiet Deus, et humiliabit illos, qui est ante saecula. Non enim est illis commutatio, et non timuerunt Deum:
Gud skal høre og svare dem, han, der bliver evindelig (Sela) efterdi der ingen Forandring er hos dem, og de ikke frygte Gud.
20 extendit manum suam in retribuendo. Contaminaverunt testamentum eius,
Han har lagt Haand paa dem, som havde Fred med ham; han har vanhelliget sin Pagt.
21 divisi sunt ab ira vultus eius: et appropinquavit cor illius. Molliti sunt sermones eius super oleum: et ipsi sunt iacula.
Hans Munds Ord ere glatte som Smør; men der er Strid i hans Hjerte; hans Ord ere blødere end Olie, og dog ere de dragne Sværd.
22 Iacta super Dominum curam tuam, et ipse te enutriet: non dabit in aeternum fluctuationem iusto.
Kast din Sag paa Herren, og han skal forsørge dig; han skal ikke evindelig tilstede, at den retfærdige rokkes.
23 Tu vero Deus deduces eos, in puteum interitus. Viri sanguinum, et dolosi non dimidiabunt dies suos: ego autem sperabo in te Domine.
Men du, Gud! du skal støde dem ned i Gravens Dyb; blodgerrige og falske Mænd skulle ikke naa deres Dages halve Tal; men jeg vil forlade mig paa dig.
