< Psalmorum 54 >
1 Psalmus, in finem, In hymnis intellectus David, cum venerunt Ziphaei, et dixerunt ad Saul: Nonne ecce David absconditus est apud nos? Deus in nomine tuo salvum me fac: et in virtute tua iudica me.
(Til sangmesteren. Med strengespil. En maskil af David, da zifitterne kom og sagde til Saul: "David har skjult sig hos os".) Frels mig o Gud, ved dit navn og skaf mig min ret ved din Vælde,
2 Deus exaudi orationem meam: auribus percipe verba oris mei.
hør, o Gud, min Bøn, lyt til min Munds Ord!
3 Quoniam alieni insurrexerunt adversum me, et fortes quaesierunt animam meam: et non proposuerunt Deum ante conspectum suum.
Thi frække står op imod mig, Voldsmænd vil tage mit Liv; Gud har de ikke for Øje. (Sela)
4 Ecce enim Deus adiuvat me: et Dominus susceptor est animae meae.
Se, min Hjælper er Gud, Herren støtter min Sjæl!
5 Averte mala inimicis meis: et in veritate tua disperde illos.
Det onde vende sig mod mine Fjender, udryd dem i din Trofasthed!
6 Voluntarie sacrificabo tibi, et confitebor nomini tuo Domine: quoniam bonum est:
Da vil jeg frivilligt ofre til dig, prise dit Navn, o HERRE, thi det er godt;
7 Quoniam ex omni tribulatione eripuisti me: et super inimicos meos despexit oculus meus.
thi det frier mig ud af al Nød; mit Øje skuer med Fryd mine Fjender!