Psalmorum 54

1 Psalmus, in finem, In hymnis intellectus David, cum venerunt Ziphaei, et dixerunt ad Saul: Nonne ecce David absconditus est apud nos? Deus in nomine tuo salvum me fac: et in virtute tua iudica me.

Til Sangmesteren; med Strengeleg; en Undervisning af David,

2 Deus exaudi orationem meam: auribus percipe verba oris mei.

der Sifiterne kom og sagde til Saul: Har David ikke skjult sig hos os?

3 Quoniam alieni insurrexerunt adversum me, et fortes quaesierunt animam meam: et non proposuerunt Deum ante conspectum suum.

Frels mig, Gud! ved dit Navn og beskik mig Ret ved din Magt.

4 Ecce enim Deus adiuvat me: et Dominus susceptor est animae meae.

Gud! hør min Bøn, vend Øren til min Munds Tale.

5 Averte mala inimicis meis: et in veritate tua disperde illos.

Thi fremmede staa op imod mig, og Voldsmænd søge efter mit Liv; de have ikke Gud for Øje. (Sela)

6 Voluntarie sacrificabo tibi, et confitebor nomini tuo Domine: quoniam bonum est:

Se, Gud hjælper mig; Herren er iblandt dem, som opholde min Sjæl.

7 Quoniam ex omni tribulatione eripuisti me: et super inimicos meos despexit oculus meus.

Han skal betale mine Fjender det onde; udryd dem ifølge din Sandhed! Jeg vil ofre dig frivilligt Offer; jeg vil takke dit Navn, Herre! thi det er godt. Thi han friede mig af al Nød, og mit Øje saa sin Lyst paa mine Fjender.