Psalmorum 52

1 Psalmus In finem, Intellectus David, Cum venit Doeg Idumaeus, et nunciavit Sauli: Venit David in domum Abimelech. Quid gloriaris in malitia, qui potens es in iniquitate?

Til Sangmesteren. En Maskil af David,

2 Tota die iniustitiam cogitavit lingua tua: sicut novacula acuta fecisti dolum.

da Edomiten Doeg kom og meldte Saul, at David var gaaet ind i Ahimeleks Hus.

3 Dilexisti malitiam super benignitatem: iniquitatem magis quam loqui aequitatem.

Du stærke, hvi bryster du dig af din Ondskab imod den fromme?

4 Dilexisti omnia verba praecipitationis, lingua dolosa.

Du pønser hele Dagen paa ondt; din Tunge er hvas som en Kniv, du Rænkesmed,

5 Propterea Deus destruet te in finem, evellet te, et emigrabit te de tabernaculo tuo: et radicem tuam de terra viventium.

du foretrækker ondt for godt, Løgn for sanddru Tale. (Sela)

6 Videbunt iusti, et timebunt, et super eum ridebunt, et dicent:

Du elsker al ødelæggende Tale, du falske Tunge!

7 ecce homo, qui non posuit Deum adiutorem suum: Sed speravit in multitudine divitiarum suarum: et praevaluit in vanitate sua.

Derfor styrte Gud dig for evigt, han gribe dig, rive dig ud af dit Telt, han rykke dig op af de levendes Land! (Sela)

8 Ego autem, sicut oliva fructifera in domo Dei, speravi in misericordia Dei in aeternum: et in saeculum saeculi.

De retfærdige ser det, frygter og haaner ham leende:

9 Confitebor tibi in saeculum quia fecisti: et expectabo nomen tuum, quoniam bonum est in conspectu sanctorum tuorum.

»Se der den Mand, der ej gjorde Gud til sit Værn, men stoled paa sin megen Rigdom, trodsed paa sin Velstand!« Men jeg er som et frodigt Olietræ i Guds Hus, Guds Miskundhed stoler jeg evigt og altid paa. Evindelig takker jeg dig, fordi du greb ind; jeg vidner iblandt dine fromme, at godt er dit Navn.