Psalmorum 52

1 Psalmus In finem, Intellectus David, Cum venit Doeg Idumaeus, et nunciavit Sauli: Venit David in domum Abimelech. Quid gloriaris in malitia, qui potens es in iniquitate?

Til Sangmesteren; en Undervisning af David,

2 Tota die iniustitiam cogitavit lingua tua: sicut novacula acuta fecisti dolum.

der Edomiteren Doeg kom med Underretning til Saul og sagde til ham: David er kommen i Akimeleks Hus.

3 Dilexisti malitiam super benignitatem: iniquitatem magis quam loqui aequitatem.

Hvorfor roser du dig af Ondskab, du vældige? Guds Miskundhed varer den ganske Dag.

4 Dilexisti omnia verba praecipitationis, lingua dolosa.

Paa idel Skade arbejder din Tunge, som en skærpet Ragekniv, du, som øver Svig!

5 Propterea Deus destruet te in finem, evellet te, et emigrabit te de tabernaculo tuo: et radicem tuam de terra viventium.

Du elsker ondt mere end godt, Løgn fremfor at tale Retfærdighed. (Sela)

6 Videbunt iusti, et timebunt, et super eum ridebunt, et dicent:

Du elsker alle fordærvelige Ord, du svigefulde Tunge!

7 ecce homo, qui non posuit Deum adiutorem suum: Sed speravit in multitudine divitiarum suarum: et praevaluit in vanitate sua.

Men Gud skal og nedbryde dig for evig Tid; han skal borttage dig og udrydde dig af Teltet, ja, oprykke dig med Rode af de levendes Land. (Sela)

8 Ego autem, sicut oliva fructifera in domo Dei, speravi in misericordia Dei in aeternum: et in saeculum saeculi.

Og de retfærdige skulle se det og frygte og spotte over ham og sige:

9 Confitebor tibi in saeculum quia fecisti: et expectabo nomen tuum, quoniam bonum est in conspectu sanctorum tuorum.

Se der den Mand, som ikke holdt Gud for sin Styrke, men forlod sig paa sin megen Rigdom, blev stærk ved sin Ondskab! Men jeg er som et grønt Olietræ i Guds Hus; jeg forlader mig paa Guds Miskundhed evindelig og altid. Jeg vil takke dig evindelig, thi du gjorde det; og jeg vil bie efter dit Navn — thi det er godt — i Paasyn af dine hellige.