Psalmorum 51
1 Psalmus David, Cum venit ad eum Nathan Propheta, quando intravit ad Bethsabee. Miserere mei Deus, secundum magnam misericordiam tuam. Et secundum multitudinem miserationum tuarum, dele iniquitatem meam.
Til Sangmesteren; en Psalme af David,
2 Amplius lava me ab iniquitate mea: et a peccato meo munda me.
der Profeten Nathan var kommen til ham, efter at han var gaaet ind til Bathseba.
3 Quoniam iniquitatem meam ego cognosco: et peccatum meum contra me est semper.
Gud! vær mig naadig efter din Miskundhed, udslet mine Overtrædelser efter din store Barmhjertighed.
4 Tibi soli peccavi, et malum coram te feci: ut iustificeris in sermonibus tuis, et vincas cum iudicaris.
To mig vel af min Misgerning og rens mig Ira min Synd;
5 Ecce enim in iniquitatibus conceptus sum: et in peccatis concepit me mater mea.
thi mine Overtrædelser kender jeg, og min Synd er altid for mig.
6 Ecce enim veritatem dilexisti: incerta, et occulta sapientiae tuae manifestasti mihi.
Imod dig, imod dig alene har jeg syndet og gjort det onde for dine Øjne, paa det du skal være retfærdig, naar du taler, være ren, naar du dømmer.
7 Asperges me hyssopo, et mundabor: lavabis me, et super nivem dealbabor.
Se, jeg er født i Skyld, og min Moder har undfanget mig i Synd.
8 Auditui meo dabis gaudium et laetitiam: et exultabunt ossa humiliata.
Se, til Sandhed i det inderste Hjerte har du Lyst; Visdommen i Hjertedybet lære du mig!
9 Averte faciem tuam a peccatis meis: et omnes iniquitates meas dele.
Rens mig fra Synd med Isop, saa jeg bliver ren; to mig, saa jeg bliver hvidere end Sne.
10 Cor mundum crea in me Deus: et spiritum rectum innova in visceribus meis.
Lad mig høre Fryd og Glæde; lad de Ben fryde sig, som du har sønderstødt.
11 Ne proiicias me a facie tua: et spiritum sanctum tuum ne auferas a me.
Skjul dit Ansigt for mine Synder og udslet alle mine Misgerninger!
12 Redde mihi laetitiam salutaris tui: et spiritu principali confirma me.
Gud! skab mig et rent Hjerte og forny en stadig Aand inden i mig.
13 Docebo iniquos vias tuas: et impii ad te convertentur.
Bortkast mig ikke fra dit Ansigt og tag ikke din Helligaand fra mig!
14 Libera me de sanguinibus Deus, Deus salutis meae: et exaltabit lingua mea iustitiam tuam.
Giv mig igen at glædes over din Frelse og ophold mig med en villig Aand!
15 Domine, labia mea aperies: et os meum annunciabit laudem tuam.
Saa vil jeg lære Overtrædere dine Veje, og Syndere skulle omvende sig til dig.
16 Quoniam si voluisses sacrificium, dedissem utique: holocaustis non delectaberis.
Fri mig fra Blodskyld, Gud, min Frelses Gud! saa skal min Tunge synge med Fryd om din Retfærdighed.
17 Sacrificium Deo spiritus contribulatus: cor contritum, et humiliatum Deus non despicies.
Herre! oplad mine Læber, saa skal min Mund kundgøre din Pris.
18 Benigne fac Domine in bona voluntate tua Sion: ut aedificentur muri Ierusalem.
Thi du har ikke Lyst til Slagtoffer, ellers vilde jeg give dig det; til Brændoffer har du ikke Behagelighed.
19 Tunc acceptabis sacrificium iustitiae, oblationes, et holocausta: tunc imponent super altare tuum vitulos.
Ofre for Gud er en sønderbrudt Aand; et sønderbrudt og sønderstødt Hjerte skal du, o Gud! ikke foragte. Gør vel imod Zion efter din Velbehagelighed, byg Jerusalems Mure, da vil du have Lyst til Retfærdigheds Ofre, Brændofre og Helofre; da skulle de ofre Øksne paa dit Alter.
