< Psalmorum 47 >

1 Psalmus David, in finem, pro filiis Core. Omnes Gentes plaudite manibus: iubilate Deo in voce exultationis.
Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Salme.
2 Quoniam Dominus excelsus, terribilis: Rex magnus super omnem terram.
Alle Folkeslag, klap i Hænderne, bryd ud i jublende Lovsang for Gud!
3 Subiecit populos nobis: et gentes sub pedibus nostris.
Thi HERREN, den Højeste, er frygtelig, en Konge stor over hele Jorden.
4 Elegit nobis hereditatem suam: speciem Iacob, quam dilexit.
Han bøjede Folkefærd under os og Folkeslag under vor Fod;
5 Ascendit Deus in iubilo: et Dominus in voce tubae.
han udvalgte os vor Arvelod, Jakob hans elskedes Stolthed. (Sela)
6 Psallite Deo nostro, psallite: psallite Regi nostro, psallite.
Gud steg op under Jubel, HERREN under Hornets Klang.
7 Quoniam Rex omnis terrae Deus: psallite sapienter.
Syng, ja syng for Gud, syng, ja syng for vor Konge;
8 Regnabit Deus super gentes: Deus sedet super sedem sanctam suam.
thi han er al Jordens Konge, syng en Sang for Gud.
9 Principes populorum congregati sunt cum Deo Abraham: quoniam dii fortes terrae, vehementer elevati sunt.
Gud har vist, han er Folkenes Konge, paa sin hellige Trone har Gud taget Sæde. Folkenes Stormænd samles med Folket, der tilhører Abrahams Gud; thi Guds er Jordens Skjolde, højt ophøjet er han!

< Psalmorum 47 >