Psalmorum 4
1 Psalmus cantici David, in finem. Cum invocarem exaudivit me Deus iustitiae meae: in tribulatione dilatasti mihi. Miserere mei, et exaudi orationem meam. Filii hominum usquequo gravi corde? ut quid diligitis vanitatem, et quaeritis mendacium?
(Til sangmesteren. Med strengespil. En salme af David.) Svar, når jeg råber, min Retfærds Gud! I Trængsel skaffede du mig Rum. Vær nådig og hør min Bøn!
2 Scitote quoniam mirificavit Dominus sanctum suum: Dominus exaudiet me cum clamavero ad eum.
Hvor længe, I Mænd, skal min Ære skændes? Hvor længe vil I elske Tomhed, søge Løgn? (Sela)
3 Irascimini, et nolite peccare: quae dicitis in cordibus vestris, et in cubilibus vestris compungimini.
Vid dog, at HERREN er mig underfuldt god; når jeg påkalder HERREN, hører han mig.
4 Sacrificate sacrificium iustitiae, et sperate in Domino. multi dicunt: Quis ostendit nobis bona?
Vredes kun, men forsynd eder ikke, tænk efter på eders Leje og ti! (Sela)
5 Signatum est super nos lumen vultus tui Domine: dedisti laetitiam in corde meo.
Bring rette Ofre og stol på HERREN!
6 A fructu frumenti, vini, et olei sui multiplicati sunt.
Mange siger: "Hvo bringer os Lykke?" Opløft på os dit Åsyns Lys!
7 In pace in idipsum dormiam, et requiescam;
HERRE, du skænked mit Hjerte en Glæde, større end deres, da Korn og Most flød over.
8 Quoniam tu Domine singulariter in spe constituisti me.
I Fred går jeg til Hvile og slumrer straks, thi, HERRE, du lader mig bo alene i Tryghed.
