Psalmorum 33
1 Psalmus David. Exultate iusti in Domino: rectos decet collaudatio.
Synger med Fryd, I retfærdige, i Herren! Lovsang sømmer sig for de oprigtige.
2 Confitemini Domino in cithara: in psalterio decem chordarum psallite illi.
Takker Herren med Harpe; og leger for ham paa Psaltre med ti Strenge.
3 Cantate ei canticum novum: bene psallite ei in vociferatione.
Synger ham en ny Sang, leger lifligt paa Strengeleg med Frydeklang.
4 Quia rectum est verbum Domini, et omnia opera eius in fide.
Thi Herrens Ord er ret, og al hans Gerning er trofast.
5 Diligit misericordiam et iudicium: misericordia Domini plena est terra.
Han elsker Retfærdighed og Dom; Jorden er fuld af Herrens Miskundhed.
6 Verbo Domini caeli firmati sunt: et spiritu oris eius omnis virtus eorum.
Himlene ere gjorte ved Herrens Ord og al deres Hær ved hans Munds Aande.
7 Congregans sicut in utre aquas maris: ponens in thesauris abyssos.
Han holder Vandet sammen i Havet som en Dynge; han lægger de dybe Vande i Forraadskamre.
8 Timeat Dominum omnis terra: ab eo autem commoveantur omnes inhabitantes orbem.
Al Jorden frygte Herren! alle Verdens Indbyggere bæve for ham!
9 Quoniam ipse dixit, et facta sunt: ipse mandavit, et creata sunt.
Thi han talte, og det skete; han bød, saa stod det der.
10 Dominus dissipat consilia gentium: reprobat autem cogitationes populorum, et reprobat consilia principum.
Herren gjorde Hedningernes Raad til intet, han forstyrrede Folkenes Tanker.
11 Consilium autem Domini in aeternum manet: cogitationes cordis eius in generatione et generationem.
Herrens Raad bestaar evindelig, hans Hjertes Tanker fra Slægt til Slægt.
12 Beata gens, cuius est Dominus, Deus eius: populus, quem elegit in hereditatem sibi.
Saligt er det Folk, hvis Gud Herren er, det Folk, som han udvalgte sig til Arv.
13 De caelo respexit Dominus: vidit omnes filios hominum.
Herren skuede ud fra Himmelen, han saa alle Menneskens Børn.
14 De praeparato habitaculo suo respexit super omnes, qui habitant terram.
Han saa ned fra sit Højsæde til alle Jordens Indbyggere.
15 Qui finxit sigillatim corda eorum: qui intelligit omnia opera eorum.
Han er den, som danner deres Hjerter til Hobe, som agter paa alle deres Gerninger.
16 Non salvatur rex per multam virtutem: et gigas non salvabitur in multitudine virtutis suae.
En Konge frelses ikke ved stor Magt, en vældig fries ikke ved stor Kraft.
17 Fallax equus ad salutem: in abundantia autem virtutis suae non salvabitur.
Hesten slaar fejl til Frelse og kan ikke redde ved sin store Styrke.
18 Ecce oculi Domini super metuentes eum: et in eis, qui sperant super misericordia eius.
Se, Herrens Øje er til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed,
19 Ut eruat a morte animas eorum: et alat eos in fame.
for at fri deres Sjæl fra Død og holde dem i Live i Hungersnøden.
20 Anima nostra sustinet Dominum: quoniam adiutor et protector noster est.
Vor Sjæl bier efter Herren, han er vor Hjælp og vort Skjold.
21 Quia in eo laetabitur cor nostrum: et in nomine sancto eius speravimus.
Thi i ham glædes vort Hjerte; thi vi forlade os paa hans hellige Navn.
22 Fiat misericordia tua Domine super nos: quemadmodum speravimus in te.
Herre! din Miskundhed være over os, ligesom vi haabe paa dig!
