Psalmorum 23

1 Psalmus David, in finem. Dominus regit me, et nihil mihi deerit:

(En salme af David.) HERREN er min Hyrde, mig skal intet fattes,

2 in loco pascuae ibi me collocavit. Super aquam refectionis educavit me:

han lader mig ligge på grønne Vange. Til Hvilens Vande leder han mig, han kvæger min Sjæl,

3 animam meam convertit. Deduxit me super semitas iustitiae, propter nomen suum.

han fører mig ad rette Veje for sit Navns Skyld.

4 Nam, et si ambulavero in medio umbrae mortis, non timebo mala: quoniam tu mecum es. Virga tua, et baculus tuus: ipsa me consolata sunt.

Skal jeg end vandre i Dødsskyggens Dal, jeg frygter ej ondt; thi du er med mig, din Kæp og din Stav er min Trøst.

5 Parasti in conspectu meo mensam, adversus eos, qui tribulant me. Impinguasti in oleo caput meum: et calix meus inebrians quam praeclarus est!

I mine Fjenders Påsyn dækker du Bord for mig, du salver mit Hoved med Olie, mit Bæger flyder over.

6 Et misericordia tua subsequetur me omnibus diebus vitae meae: et ut inhabitem in domo Domini, in longitudinem dierum.

Kun Godhed og Miskundhed følger mig alle mine Dage, og i HERRENs Hus skal jeg bo gennem lange Tider.