Psalmorum 22
1 Psalmus David, in finem pro susceptione matutina. Deus Deus meus respice in me: quare me dereliquisti? longe a salute mea verba delictorum meorum.
Til Sangmesteren. Efter »Morgenrødens Hind«. En Salme af David.
2 Deus meus clamabo per diem, et non exaudies: et nocte, et non ad insipientiam mihi.
Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.
3 Tu autem in sancto habitas, Laus Israel.
Min Gud, jeg raaber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.
4 In te speraverunt patres nostri: speraverunt, et liberasti eos.
Og dog er du den hellige, som troner paa Israels Lovsange.
5 Ad te clamaverunt, et salvi facti sunt: in te speraverunt, et non sunt confusi.
Paa dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;
6 Ego autem sum vermis, et non homo: opprobrium hominum, et abiectio plebis.
de raabte til dig og frelstes, forlod sig paa dig og blev ikke til Skamme.
7 Omnes videntes me, deriserunt me: locuti sunt labiis, et moverunt caput.
Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;
8 Speravit in Domino, eripiat eum: salvum faciat eum, quoniam vult eum.
alle, der ser mig, haaner mig, vrænger Mund og ryster paa Hovedet:
9 Quoniam tu es, qui extraxisti me de ventre: spes mea ab uberibus matris meae.
»Han har væltet sin Sag paa HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham.«
10 In te proiectus sum ex utero: de ventre matris meae Deus meus es tu,
Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;
11 ne discesseris a me: Quoniam tribulatio proxima est: quoniam non est qui adiuvet.
paa dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.
12 Circumdederunt me vituli multi: tauri pingues obsederunt me.
Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!
13 Aperuerunt super me os suum, sicut leo rapiens et rugiens.
Stærke Tyre staar omkring mig, Basans vældige omringer mig,
14 Sicut aqua effusus sum: et dispersa sunt omnia ossa mea. Factum est cor meum tamquam cera liquescens in medio ventris mei.
spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brølende Løver.
15 Aruit tamquam testa virtus mea, et lingua mea adhaesit faucibus meis: et in pulverem mortis deduxisti me.
Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet paa mig;
16 Quoniam circumdederunt me canes multi: concilium malignantium obsedit me. Foderunt manus meas et pedes meos:
min Gane er tør som et Potteskaar, til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.
17 dinumeraverunt omnia ossa mea. Ipsi vero consideraverunt et inspexerunt me:
Thi Hunde staar omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,
18 diviserunt sibi vestimenta mea, et super vestem meam miserunt sortem.
jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de paa mig.
19 Tu autem Domine ne elongaveris auxilium tuum a me: ad defensionem meam conspice.
Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.
20 Erue a framea Deus animam meam: et de manu canis unicam meam:
Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!
21 Salva me ex ore leonis: et a cornibus unicornium humilitatem meam.
Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste af Hundes Vold!
22 Narrabo nomen tuum fratribus meis: in medio ecclesiae laudabo te.
Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.
23 Qui timetis Dominum laudate eum: universum semen Iacob glorificate eum:
Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen:
24 Timeat eum omne semen Israel: quoniam non sprevit, neque despexit deprecationem pauperis: Nec avertit faciem suam a me: et cum clamarem ad eum exaudivit me.
»I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt!
25 Apud te laus mea in ecclesia magna: vota mea reddam in conspectu timentium eum.
Thi han foragtede ikke, forsmaaede ikke den armes Raab, skjulte ikke sit Aasyn for ham, men hørte, da han raabte til ham!«
26 Edent pauperes, et saturabuntur: et laudabunt Dominum qui requirunt eum: vivent corda eorum in saeculum saeculi.
Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfter iblandt de fromme;
27 Reminiscentur et convertentur ad Dominum universi fines terrae: Et adorabunt in conspectu eius universae familiae Gentium.
de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!
28 Quoniam Domini est regnum: et ipse dominabitur Gentium.
Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Aasyn;
29 Manducaverunt et adoraverunt omnes pingues terrae: in conspectu eius cadent omnes qui descendunt in terram.
thi HERRENS er Riget, han er Folkenes Hersker.
30 Et anima mea illi vivet: et semen meum serviet ipsi.
De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Aasyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.
31 Annunciabitur Domino generatio ventura: et annunciabunt caeli iustitiam eius populo qui nascetur, quem fecit Dominus.
Ham skal Efterkommerne tjene; om HERREN skal tales til Slægten, der kommer; de skal forkynde et Folk, der fødes, hans Retfærd. Thi han greb ind.
