Psalmorum 2

1 Quare fremuerunt Gentes, et populi meditati sunt inania? Astiterunt reges terrae, et principes convenerunt in unum adversus Dominum, et adversus Christum eius.

Hvorfor fnyse Hedningerne, og grunde Folkene paa Forfængelighed?

2 Dirumpamus vincula eorum: et proiiciamus a nobis iugum ipsorum.

Jordens Konger rejse sig, og Fyrsterne raadslaa tilsammen imod Herren og imod hans salvede:

3 Qui habitat in caelis irridebit eos: et Dominus subsannabit eos.

„Lader os sønderrive deres Baand og kaste deres Reb af os!‟

4 Tunc loquetur ad eos in ira sua, et in furore suo conturbabit eos.

Han, som bor i Himlene, ler; Herren spotter dem.

5 Ego autem constitutus sum rex ab eo super Sion montem sanctum eius, praedicans praeceptum eius.

Da skal han tale til dem i sin Vrede og forfærde dem i sin Harme:

6 Dominus dixit ad me: Filius meus es tu, ego hodie genui te.

„Jeg har dog indsat min Konge over Zion, mit hellige Bjerg.‟

7 Postula a me, et dabo tibi Gentes hereditatem tuam, et possessionem tuam terminos terrae.

Jeg vil fortælle om et beskikket Raad; Herren sagde til mig: Du er min Søn; jeg fødte dig i Dag.

8 Reges eos in virga ferrea, et tamquam vas figuli confringes eos.

Begær af mig, saa vil jeg give dig Hedningerne til din Arv og Jordens Grænser til din Ejendom.

9 Et nunc reges intelligite: erudimini qui iudicatis terram.

Du skal sønderslaa dem med et Jernspir, ligesom Pottemagerkar skal du sønderbryde dem.

10 Servite Domino in timore: et exultate ei cum tremore.

Og nu, I Konger, handler klogelig! lader eder undervise, I Dommere paa Jorden!

11 Apprehendite disciplinam nequando irascatur Dominus, et pereatis de via iusta.

Tjener Herren med Frygt og fryder eder med Bæven!

12 Cum exarserit in brevi ira eius, beati omnes, qui confidunt in eo.

Kysser Sønnen, at han ikke bliver vred, og I skulle omkomme paa Vejen; thi om et lidet vil hans Vrede optændes; salige alle de, som forlade sig paa ham!