Psalmorum 19
1 Psalmus David, in finem. Caeli enarrant gloriam Dei, et opera manuum eius annunciat firmamentum.
Til Sangmesteren. En Salme af David.
2 Dies diei eructat verbum, et nox nocti indicat scientiam.
Himlen forkynder Guds Ære, Hvælvingen kundgør hans Hænders værk.
3 Non sunt loquelae, neque sermones, quorum non audiantur voces eorum.
Dag bærer Bud til Dag, Nat lader Nat det vide.
4 In omnem terram exivit sonus eorum: et in fines orbis terrae verba eorum.
Uden Ord og uden Tale, uden at Lyden høres,
5 In sole posuit tabernaculum suum: et ipse tamquam sponsus procedens de thalamo suo: Exultavit ut gigas ad currendam viam,
naar Himlens Røst over Jorden vide, dens Tale til Jorderigs Ende. Paa Himlen rejste han Solen et Telt;
6 a summo caelo egressio eius: Et occursus eius usque ad summum eius: nec est qui se abscondat a calore eius.
som en Brudgom gaar den ud af sit Kammer, er glad som en Helt ved at løbe sin Bane,
7 Lex Domini immaculata convertens animas: testimonium Domini fidele, sapientiam praestans parvulis.
rinder op ved Himlens ene Rand, og dens Omløb naar til den anden. Intet er skjult for dens Glød.
8 Iustitiae Domini rectae, laetificantes corda: praeceptum Domini lucidum; illuminans oculos.
HERRENS Lov er fuldkommen, kvæger Sjælen, HERRENS Vidnesbyrd holder, gør enfoldig viis,
9 Timor Domini sanctus, permanens in saeculum saeculi: iudicia Domini vera, iustificata in semetipsa.
HERRENS Forskrifter er rette, glæder Hjertet, HERRENS Bud er purt, giver Øjet Glans,
10 Desiderabilia super aurum et lapidem pretiosum multum: et dulciora super mel et favum.
HERRENS Frygt er ren, varer evigt, HERRENS Lovbud er Sandhed, rette til Hobe,
11 Etenim servus tuus custodit ea, in custodiendis illis retributio multa.
kostelige fremfor Guld, ja fint Guld i Mængde, søde fremfor Honning og Kubens Saft.
12 Delicta quis intelligit? ab occultis meis munda me:
Din Tjener tager og Vare paa dem; at holde dem lønner sig rigt.
13 et ab alienis parce servo tuo. Si mei non fuerint dominati, tunc immaculatus ero: et emundabor a delicto maximo.
Hvo mærker selv, at han fejler? Tilgiv mig lønlige Brøst!
14 Et erunt ut complaceant eloquia oris mei: et meditatio cordis mei in conspectu tuo semper. Domine adiutor meus, et redemptor meus.
Værn ogsaa din Tjener mod frække, ej raade de over mig! Saa bliver jeg uden Lyde og fri for svare Synder. Lad min Munds Ord være dig til Behag, lad mit Hjertes Tanker naa frem for dit Aasyn, HERRE, min Klippe og min Genløser!
