Psalmorum 18
1 Psalmus David, in finem, pro puero Domini in die, qua eripuit eum Dominus de manu omnium inimicorum eius, et de manu Saul, et dixit: Diligam te Domine fortitudo mea:
Til Sangmesteren; af David, Herrens Tjener, som talte Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham fra alle hans Fjenders Haand og fra Sauls Haand.
2 Dominus firmamentum meum, et refugium meum, et liberator meus. Deus meus adiutor meus, et sperabo in eum. Protector meus, et cornu salutis meae, et susceptor meus.
Og han sagde: Herre! jeg har dig hjertelig kær, min Styrke!
3 Laudans invocabo Dominum: et ab inimicis meis salvus ero.
Herren er min Klippe, min Befæstning og min Frelser; min Gud er min Klippe, paa hvem jeg forlader mig, mit Skjold og mit Frelsens Horn, min faste Borg.
4 Circumdederunt me dolores mortis: et torrentes iniquitatis conturbaverunt me.
Jeg vil paakalde Herren, som bør loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
Dødens Reb omspændte mig, og Belials Bække forfærdede mig. (Sheol h7585)
6 In tribulatione mea invocavi Dominum, et ad Deum meum clamavi: et exaudivit de templo sancto suo vocem meam: et clamor meus in conspectu eius, introivit in aures eius.
Helvedes Reb omgave mig; Dødens Snarer kom over mig. (questioned)
7 Commota est, et contremuit terra: fundamenta montium conturbata sunt, et commota sunt, quoniam iratus est eis.
Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab til ham kom for hans Øren.
8 Ascendit fumus in ira eius: et ignis a facie eius exarsit: carbones succensi sunt ab eo.
Og Jorden bævede og rystede, og Bjergenes Grundvolde skælvede; og de bævede, thi han var vred.
9 Inclinavit caelos, et descendit: et caligo sub pedibus eius.
Der opgik Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; Gløder gnistrede ud af den.
10 Et ascendit super cherubim, et volavit: volavit super pennas ventorum.
Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
11 Et posuit tenebras latibulum suum, in circuitu eius tabernaculum eius: tenebrosa aqua in nubibus aeris.
Og han for paa Keruben og drog frem, og han fløj paa Vejrets Vinger.
12 Prae fulgore in conspectu eius nubes transierunt, grando et carbones ignis.
Han satte Mørkhed til sit Skjul, til sit Paulun trindt omkring sig, mørke Vande og tykke Skyer.
13 Et intonuit de caelo Dominus, et Altissimus dedit vocem suam: grando et carbones ignis.
Fra Glansen foran ham fore hans Skyer frem, Hagel og Gløder.
14 Et misit sagittas suas, et dissipavit eos: fulgura multiplicavit, et conturbavit eos.
Og Herren tordnede i Himmelen, og den Højeste udgav sin Røst; der var Hagel og Gløder.
15 Et apparuerunt fontes aquarum, et revelata sunt fundamenta orbis terrarum: Ab increpatione tua Domine, ab inspiratione spiritus irae tuae.
Og han udskød sine Pile og adspredte dem, og han lod det lyne stærkt og forfærdede dem.
16 Misit de summo, et accepit me: et assumpsit me de aquis multis.
Da saas Vandenes Leje, og Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, Herre! ved din Næses Aandes Vejr.
17 Eripuit me de inimicis meis fortissimis, et ab his qui oderunt me: quoniam confortati sunt super me.
Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig op af de store Vande.
18 Praevenerunt me in die afflictionis meae: et factus est Dominus protector meus.
Han friede mig fra min stærke Fjende og fra mine Avindsmænd; thi de vare mig for stærke.
19 Et eduxit me in latitudinem: salvum me fecit, quoniam voluit me.
De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.
20 Et retribuet mihi Dominus secundum iustitiam meam, et secundum puritatem manuum mearum retribuet mihi:
Og han førte mig ud i det frie; han frelste mig, thi han havde Lyst til mig.
21 Quia custodivi vias Domini, nec impie gessi a Deo meo.
Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed; han betalte mig efter mine Hænders Renhed.
22 Quoniam omnia iudicia eius in conspectu meo: et iustitias eius non repuli a me.
Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg er ikke funden skyldig for min Gud.
23 Et ero immaculatus cum eo: et observabo me ab iniquitate mea.
Thi alle hans Domme ere for mig, og fra hans Skikke viger jeg ikke.
24 Et retribuet mihi Dominus secundum iustitiam meam: et secundum puritatem manuum mearum in conspectu oculorum eius.
Men jeg var oprigtig for ham og vogtede mig for min Synd.
25 Cum sancto sanctus eris, et cum viro innocente innocens eris:
Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter mine Hænders Renhed for hans Øjne.
26 et cum electo electus eris: et cum perverso perverteris.
Imod den fromme beviser du dig from; imod den oprigtige Mand viser du dig oprigtig;
27 Quoniam tu populum humilem salvum facies: et oculos superborum humiliabis.
imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig forvendt.
28 Quoniam tu illuminas lucernam meam Domine: Deus meus illumina tenebras meas.
Thi du frelser det elendige Folk, og du fornedrer de høje Øjne.
29 Quoniam in te eripiar a tentatione, et in Deo meo transgrediar murum.
Thi du bringer min Lampe til at lyse; Herren min Gud opklarer mit Mørke.
30 Deus meus impolluta via eius: eloquia Domini igne examinata: protector est omnium sperantium in se.
Thi ved dig stormer jeg imod en Trop, og ved min Gud springer jeg over en Mur.
31 Quoniam quis deus praeter Dominum? aut quis Deus praeter Deum nostrum?
Guds Vej er fuldkommen; Herrens Tale er lutret, han er alle dem et Skjold, som tro paa ham.
32 Deus qui praecinxit me virtute: et posuit immaculatam viam meam.
Thi hvo er en Gud uden Herren? og hvo er en Klippe uden vor Gud?
33 Qui perfecit pedes meos tamquam cervorum, et super excelsa statuens me.
Den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gør min Vej fuldkommen,
34 Qui docet manus meas ad praelium: et posuisti, ut arcum aereum, brachia mea.
han gør mine Fødder som Hindernes og lader mig staa fast paa mine Høje.
35 Et dedisti mihi protectionem salutis tuae: et dextera tua suscepit me: Et disciplina tua correxit me in finem: et disciplina tua ipsa me docebit.
Han vænner mine Hænder til Striden, og mine Arme spænde Kobberbuen.
36 Dilatasti gressus meos subtus me: et non sunt infirmata vestigia mea:
Og du giver mig din Frelses Skjold, og din højre Haand understøtter mig, og din Nedladelse gør mig stor.
37 Persequar inimicos meos, et comprehendam illos: et non convertar donec deficiant.
Du gør Rummet vidt under mig for mine Skridt, og mine Ankler vakle ikke.
38 Confringam illos, nec poterunt stare: cadent subtus pedes meos.
Jeg forfølger mine Fjender og naar dem og vender ikke tilbage, før jeg har udryddet dem.
39 Et praecinxisti me virtute ad bellum: et supplantasti insurgentes in me subtus me.
Jeg knuser dem, at de ikke kunne staa op; de faldt under mine Fødder.
40 Et inimicos meos dedisti mihi dorsum, et odientes me disperdidisti.
Og du har omgjordet mig med Kraft til Striden; du bøjede mine Modstandere under mig.
41 Clamaverunt, nec erat qui salvos faceret, ad Dominum: nec exaudivit eos.
Og du har drevet mig mine Fjender paa Flugt; mine Hadere udryddede jeg.
42 Et comminuam eos, ut pulverem ante faciem venti: ut lutum platearum delebo eos.
De raabte, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
43 Eripies me de contradictionibus populi: constitues me in caput Gentium.
Og jeg støder dem smaa som Støv for Vejret, som Dynd paa Gader fejer jeg dem bort.
44 Populus, quem non cognovi, servivit mihi: in auditu auris obedivit mihi.
Du udfriede mig fra Folkenes Kiv, du satte mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
45 Filii alieni mentiti sunt mihi, filii alieni inveterati sunt, et claudicaverunt a semitis suis.
Da deres Øren hørte om mig, adløde de mig, den fremmedes Børn smigrede for mig.
46 Vivit Dominus, et benedictus Deus meus, et exaltetur Deus salutis meae.
Den fremmedes Børn henvisne; de komme skælvende frem af deres Borge.
47 Deus qui das vindictas mihi, et subdis populos sub me, liberator meus de inimicis meis iracundis.
Herren lever, højlovet er min Klippe og højt ophøjet min Frelses Gud,
48 Et ab insurgentibus in me exaltabis me: a viro iniquo eripies me.
den Gud, som giver mig Hævn, og tvinger Folkene under mig.
49 Propterea confitebor tibi in nationibus Domine: et nomini tuo psalmum dicam,
Du er den, som udfrier mig fra mine Fjender, du sætter mig i Sikkerhed for mine Modstandere, du redder mig fra Voldsmanden.
50 Magnificans salutes regis eius, et faciens misericordiam christo suo David, et semini eius usque in saeculum.
Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn. Stor Frelse beviser han sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod, David og imod hans Sæd evindelig.
