Psalmorum 17
1 Psalm: Oratio David. Exaudi Domine iustitiam meam: intende deprecationem meam. Auribus percipe orationem meam, non in labiis dolosis.
En Bøn af David. HERRE, hør en retfærdig Sag, lyt til min Klage, laan Øre til Bøn fra svigløse Læber!
2 De vultu tuo iudicium meum prodeat: oculi tui videant aequitates.
Fra dig skal min Ret udgaa, thi hvad ret er, ser dine Øjne.
3 Probasti cor meum, et visitasti nocte: igne me examinasti, et non est inventa in me iniquitas.
Prøv mit Hjerte, se efter om Natten, ransag mig, du finder ej Svig hos mig.
4 Ut non loquatur os meum opera hominum: propter verba labiorum tuorum ego custodivi vias duras.
Ej synded min Mund, hvad end Mennesker gjorde; ved dine Læbers Ord vogted jeg mig for Voldsmænds Veje;
5 Perfice gressus meos in semitis tuis: ut non moveantur vestigia mea.
mine Skridt har holdt dine Spor, jeg vaklede ej paa min Gang.
6 Ego clamavi, quoniam exaudisti me Deus: inclina aurem tuam mihi, et exaudi verba mea.
Jeg raaber til dig, thi du svarer mig, Gud, bøj Øret til mig, hør paa mit Ord!
7 Mirifica misericordias tuas, qui salvos facis sperantes in te.
Vis dig underfuldt naadig, du Frelser for dem, der tyr til din højre for Fjender!
8 A resistentibus dexterae tuae custodi me, ut pupillam oculi. Sub umbra alarum tuarum protege me:
Vogt mig som Øjestenen, skjul mig i dine Vingers Skygge
9 a facie impiorum qui me afflixerunt. Inimici mei animam meam circumdederunt,
for gudløse, der øver Vold imod mig, glubske Fjender, som omringer mig;
10 adipem suum concluserunt: os eorum locutum est superbiam.
de har lukket deres Hjerte med Fedt, deres Mund fører Hovmodstale.
11 Proiicientes me nunc circumdederunt me: oculos suos statuerunt declinare in terram.
De omringer os, overalt hvor vi gaar, de sigter paa at slaa os til Jorden.
12 Susceperunt me sicut leo paratus ad praedam: et sic catulus leonis habitans in abditis.
De er som den rovgridske Løve, den unge Løve, der ligger paa Lur.
13 Exurge Domine, praeveni eum, et supplanta eum: eripe animam meam ab impio, frameam tuam
Rejs dig, HERRE, træd ham i Møde, kast ham til Jorden, fri med dit Sværd min Sjæl fra den gudløses Vold,
14 ab inimicis manus tuae. Domine a paucis de terra divide eos in vita eorum: de absconditis tuis adimpletus est venter eorum. Saturati sunt filiis: et dimiserunt reliquias suas parvulis suis.
fra Mændene, HERRE, med din Haand, fra dødelige Mænd — lad dem faa deres Del i levende Live! Fyld deres Bug med dit Forraad af Vrede, lad Børnene mættes dermed og efterlade deres Børn, hvad de levner!
15 Ego autem in iustitia apparebo conspectui tuo: satiabor cum apparuerit gloria tua.
Men jeg skal i Retfærd skue dit Aasyn, mættes ved din Skikkelse, naar jeg vaagner.
