Psalmorum 146

1 Alleluia, Aggaei, et Zachariae.

Min Sjæl! lov Herren!

2 Lauda anima mea Dominum, laudabo Dominum in vita mea: psallam Deo meo quamdiu fuero. Nolite confidere in principibus:

Jeg vil love Herren, medens jeg lever, jeg vil synge min Gud Psalmer, medens jeg er til.

3 in filiis hominum, in quibus non est salus.

Forlader eder ikke paa Fyrster, paa et Menneskes Barn, hos hvem der ingen Frelse er.

4 Exibit spiritus eius, et revertetur in terram suam: in illa die peribunt omnes cogitationes eorum.

Hans Aand udfarer, han vender tilbage til sit Støv; paa den Dag er det forbi med hans stolte Anslag.

5 Beatus, cuius Deus Iacob adiutor eius, spes eius in Domino Deo ipsius:

Salig er den, hvis Hjælp Jakobs Gud er, hvis Haab er til Herren hans Gud;

6 qui fecit caelum et terram, mare, et omnia, quae in eis sunt.

som gjorde Himmelen og Jorden, Havet og alt det, som der er i dem, han, som bliver Sandhed tro evindelig;

7 Qui custodit veritatem in saeculum, facit iudicium iniuriam patientibus: dat escam esurientibus. Dominus solvit compeditos:

som skaffer dem Ret, der lide Vold, som giver de hungrige Brød; Herren løser de bundne.

8 Dominus illuminat caecos. Dominus erigit elisos, Dominus diligit iustos.

Herren aabner de blindes Øjne; Herren oprejser de nedbøjede; Herren elsker de retfærdige.

9 Dominus custodit advenas, pupillum et viduam suscipiet: et vias peccatorum disperdet.

Herren bevarer de fremmede; han opholder faderløse og Enker, men forvender de ugudeliges Vej.

10 Regnabit Dominus in saecula Deus tuus Sion, in generatione et generationem.

Herren skal regere evindelig, din Gud, o Zion! fra Slægt til Slægt. Halleluja!