Psalmorum 144

1 Psalmus David Adversus Goliath. Benedictus Dominus Deus meus, qui docet manus meas ad praelium, et digitos meos ad bellum.

(Af David.) Lovet være HERREN, min Klippe, som oplærer mine hænder til Strid mine Fingre til Krig,

2 Misericordia mea, et refugium meum: susceptor meus, et liberator meus: Protector meus, et in ipso speravi: qui subdit populum meum sub me.

min Miskundhed og min Fæstning, min Klippeborg, min Frelser, mit Skjold og den, jeg lider på, som underlægger mig Folkeslag!

3 Domine quid est homo, quia innotuisti ei? aut filius hominis, quia reputas eum?

HERRE, hvad er et Menneske, at du kendes ved det, et Menneskebarn, at du agter på ham?

4 Homo vanitati similis factus est: dies eius sicut umbra praetereunt.

Mennesket er som et Åndepust, dets Dage som svindende Skygge.

5 Domine inclina caelos tuos, et descende: tange montes, et fumigabunt.

HERRE, sænk din Himmel, stig ned og rør ved Bjergene, så at de ryger;

6 Fulgura coruscationem, et dissipabis eos: emitte sagittas tuas, et conturbabis eos:

slyng Lynene ud og adsplit Fjenderne, send dine Pile og indjag dem Rædsel;

7 Emitte manum tuam de alto, eripe me, et libera me de aquis multis: de manu filiorum alienorum.

udræk din Hånd fra det høje, fri og frels mig fra store Vande,

8 Quorum os locutum est vanitatem: et dextera eorum, dextera iniquitatis.

fra fremmedes Hånd, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehånd.

9 Deus canticum novum cantabo tibi: in psalterio, decachordo psallam tibi.

Gud, jeg vil synge dig en ny Sang, lege for dig på tistrenget Harpe,

10 Qui das salutem regibus: qui redemisti David servum tuum de gladio maligno:

du, som giver Konger Sejr og udfrier David, din Tjener.

11 eripe me. Et erue me de manu filiorum alienorum, quorum os locutum est vanitatem: et dextera eorum, dextera iniquitatis:

Fri mig fra det onde Sværd, frels mig fra fremmedes Hånd, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehånd.

12 Quorum filii, sicut novellae plantationes in iuventute sua. Filiae eorum compositae: circumornatae ut similitudo templi.

I Ungdommen er vore Sønner som højvoksne Planter, vore Døtre er som Søjler, udhugget i Tempelstil;

13 Promptuaria eorum plena, eructantia ex hoc in illud. Oves eorum foetosae, abundantes in egressibus suis:

vore Forrådskamre er fulde, de yder Forråd på, Forråd, vore Hjorde føder Tusinder, Titusinder på vore Marker,

14 boves eorum crassae. Non est ruina maceriae, neque transitus: neque clamor in plateis eorum.

fede er vore Okser; intet Murbrud, ingen Udvandring, ingen Skrigen på Torvene.

15 Beatum dixerunt populum, cui haec sunt: beatus populus, cuius Dominus Deus eius.

Saligt det Folk, der er således stedt, saligt det Folk, hvis Gud er HERREN!