Psalmorum 140
1 Psalmus David, in finem. Eripe me Domine ab homine malo: a viro iniquo eripe me.
Til Sangmesteren; en Psalme, af David.
2 Qui cogitaverunt iniquitates in corde: tota die constituebant praelia.
Herre! udfri mig fra onde Mennesker, bevar mig fra Voldsmænd!
3 Acuerunt linguas suas sicut serpentes: venenum aspidum sub labiis eorum.
de, som have optænkt ondt i Hjertet, hver Dag holde sig sammen til Krig.
4 Custodi me Domine de manu peccatoris: et ab hominibus iniquis eripe me. Qui cogitaverunt supplantare gressus meos:
De have skærpet deres Tunge som en Slange, der er Øglegift under deres Læber. (Sela)
5 absconderunt superbi laqueum mihi: Et funes extenderunt in laqueum: iuxta iter scandalum posuerunt mihi.
Beskærm mig, Herre! imod den ugudeliges Hænder, bevar mig fra Voldsmænd, som tænke at lægge Stød for mine Trin.
6 Dixi Domino: Deus meus es tu: exaudi Domine vocem deprecationis meae.
De hovmodige have skjult en Snare for mig og Reb, de have udspændt et Garn ved Siden af Vejen, de have lagt Fælder for mig. (Sela)
7 Domine, Domine virtus salutis meae: obumbrasti super caput meum in die belli:
Jeg har sagt til Herren: Du er min Gud; Herre! vend dine Øren til mine ydmyge Begæringers Røst.
8 Ne tradas me Domine a desiderio meo peccatori: cogitaverunt contra me, ne derelinquas me, ne forte exaltentur.
Den Herre, Herre er min Frelses Styrke; du har dækket mit Hoved paa Rustningens Dag.
9 Caput circuitus eorum: labor labiorum ipsorum operiet eos.
Tilsted ikke, Herre! den ugudelige hans Begæringer, lad ikke hans onde Anslag faa Fremgang; de maatte ophøje sig deraf. (Sela)
10 Cadent super eos carbones, in ignem deiicies eos: in miseriis non subsistent.
Paa deres Hoved, som omringe mig, skal den Fortræd, deres Læber voldte, komme til at hvile.
11 Vir linguosus non dirigetur in terra: virum iniustum mala capient in interitu.
Der skal rystes Gløder over dem, han skal lade dem falde i Ilden, i dybe Grave, at de ikke skulle staa op igen.
12 Cognovi quia faciet Dominus iudicium inopis: et vindictam pauperum.
En mundkaad Mand skal ikke bestaa paa Jorden; en Voldsmand skal Ulykken jage, indtil han er ganske fordreven.
13 Verumtamen iusti confitebuntur nomini tuo: et habitabunt recti cum vultu tuo.
Jeg ved, at Herren skal udføre den elendiges Sag, de fattiges Ret. Ja, de retfærdige skulle prise dit Navn; de oprigtige skulle blive for dit Ansigt.
