< Psalmorum 138 >
1 David. Confitebor tibi Domine in toto corde meo: quoniam audisti verba oris mei. In conspectu angelorum psallam tibi:
(Af David.) Jeg vil prise dig HERRE, at hele lovsynge dig for Guderne;
2 adorabo ad templum sanctum tuum, et confitebor nomini tuo. Super misericordia tua, et veritate tua: quoniam magnificasti super omne, nomen sanctum tuum.
jeg vil tilbede, vendt mod dit hellige Tempel, og mere end alt vil jeg prise dit Navn for din Miskundheds og Trofastheds Skyld; thi du har herliggjort dit Ord.
3 In quacumque die invocavero te, exaudi me: multiplicabis in anima mea virtutem.
Den Dag jeg råbte, svared du mig, du gav mig Mod, i min Sjæl kom Styrke.
4 Confiteantur tibi Domine omnes reges terrae: quia audierunt omnia verba oris tui:
Alle Jordens Konger skal prise dig, HERRE, når de hører din Munds Ord,
5 Et cantent in viis Domini: quoniam magna est gloria Domini.
og synge om HERRENs Veje; thi stor er HERRENs Ære,
6 Quoniam excelsus Dominus, et humilia respicit: et alta a longe cognoscit.
thi HERREN er ophøjet, ser til den ringe, han kender den stolte i Frastand.
7 Si ambulavero in medio tribulationis, vivificabis me: et super iram inimicorum meorum extendisti manum tuam, et salvum me fecit dextera tua.
Går jeg i Trængsel, du værger mig Livet, mod Fjendernes Vrede udrækker du Hånden, din højre bringer mig Frelse.
8 Dominus retribuet pro me: Domine misericordia tua in saeculum: opera manuum tuarum ne despicias.
HERREN vil føre det igennem for mig, din Miskundhed, HERRE, varer evindelig. Opgiv ej dine Hænders Værk!