Psalmorum 138

1 David. Confitebor tibi Domine in toto corde meo: quoniam audisti verba oris mei. In conspectu angelorum psallam tibi:

Jeg vil prise dig af mit ganske Hjerte; over for Guderne vil jeg lovsynge dig.

2 adorabo ad templum sanctum tuum, et confitebor nomini tuo. Super misericordia tua, et veritate tua: quoniam magnificasti super omne, nomen sanctum tuum.

Jeg vil kaste mig ned for dit hellige Tempel og prise dit Navn for din Miskundhed og for din Sandhed; thi du har gjort dit Ord herligt over al dit Navns Herlighed.

3 In quacumque die invocavero te, exaudi me: multiplicabis in anima mea virtutem.

Den Dag, jeg kaldte, da bønhørte du mig; du gav mig Mod, i min Sjæl kom Styrke.

4 Confiteantur tibi Domine omnes reges terrae: quia audierunt omnia verba oris tui:

Herre! alle Konger paa Jorden skulle prise dig; thi de have hørt din Munds Ord.

5 Et cantent in viis Domini: quoniam magna est gloria Domini.

Og de skulle synge om Herrens Veje; thi stor er Herrens Ære.

6 Quoniam excelsus Dominus, et humilia respicit: et alta a longe cognoscit.

Thi Herren er høj og ser til den ringe, og den stolte kender han i det fjerne.

7 Si ambulavero in medio tribulationis, vivificabis me: et super iram inimicorum meorum extendisti manum tuam, et salvum me fecit dextera tua.

Naar jeg vandrer midt i Angest, vil du holde mig i Live; du vil udrække din Haand imod mine Fjenders Vrede, og din højre Haand vil frelse mig.

8 Dominus retribuet pro me: Domine misericordia tua in saeculum: opera manuum tuarum ne despicias.

Herren skal fuldføre det for mig; Herre! din Miskundhed varer evindelig, opgiv ikke dine Hænders Gerninger.