Psalmorum 132
1 Canticum graduum. Memento Domine David, et omnis mansuetudinis eius:
Sang til Festrejserne. HERRE, kom David i Hu for al hans Møje,
2 Sicut iuravit Domino, votum vovit Deo Iacob:
hvorledes han tilsvor HERREN, gav Jakobs Vældige et Løfte:
3 Si introiero in tabernaculum domus meae, si ascendero in lectum strati mei:
»Jeg træder ej ind i mit Huses Telt, jeg stiger ej op paa mit Leje,
4 Si dedero somnum oculis meis, et palpebris meis dormitationem:
under ikke mine Øjne Søvn, ikke mine Øjenlaag Hvile,
5 Et requiem temporibus meis: donec inveniam locum Domino, tabernaculum Deo Iacob.
før jeg har fundet HERREN et Sted, Jakobs Vældige en Bolig!«
6 Ecce audivimus eam in Ephrata: invenimus eam in campis silvae.
»Se, i Efrata hørte vi om den, fandt den paa Ja'ars Mark;
7 Introibimus in tabernaculum eius: adorabimus in loco, ubi steterunt pedes eius.
lad os gaa hen til hans Bolig, tilbede ved hans Fødders Skammel!«
8 Surge Domine in requiem tuam, tu et arca sanctificationis tuae.
»HERRE, bryd op til dit Hvilested, du og din Vældes Ark!
9 Sacerdotes tui induantur iustitiam: et sancti tui exultent.
Dine Præster være klædte i Retfærd, dine fromme synge med Fryd!
10 Propter David servum tuum, non avertas faciem Christi tui.
For din Tjener Davids Skyld afvise du ikke din Salvede!«
11 Iuravit Dominus David veritatem, et non frustrabitur eum: de fructu ventris tui ponam super sedem tuam.
HERREN tilsvor David et troværdigt, usvigeligt Løfte: »Af din Livsens Frugt vil jeg sætte Konger paa din Trone.
12 Si custodierint filii tui testamentum meum, et testimonia mea haec, quae docebo eos: Et filii eorum usque in saeculum, sedebunt super sedem tuam.
Saafremt dine Sønner holder min Pagt og mit Vidnesbyrd, som jeg lærer dem, skal ogsaa deres Sønner sidde evindelig paa din Trone!
13 Quoniam elegit Dominus Sion: elegit eam in habitationem sibi.
Thi HERREN har udvalgt Zion, ønsket sig det til Bolig:
14 Haec requies mea in saeculum saeculi: hic habitabo quoniam elegi eam.
Her er for evigt mit Hvilested, her vil jeg bo, thi det har jeg ønsket.
15 Viduam eius benedicens benedicam: pauperes eius saturabo panibus.
Dets Føde velsigner jeg, dets fattige mætter jeg med Brød,
16 Sacerdotes eius induam salutari: et sancti eius exultatione exultabunt.
dets Præster klæder jeg i Frelse, dets fromme skal synge med Fryd.
17 Illuc producam cornu David, paravi lucernam Christo meo.
Der lader jeg Horn vokse frem for David, sikrer min Salvede Lampe.
18 Inimicos eius induam confusione: super ipsum autem efflorebit sanctificatio mea.
Jeg klæder hans Fjender i Skam, men paa ham skal Kronen straale!«
