Psalmorum 130

1 Canticum graduum. De profundis clamavi ad te Domine:

Af det dybe raaber jeg til dig, Herre!

2 Domine exaudi vocem meam: Fiant aures tuae intendentes, in vocem deprecationis meae.

Herre! hør paa min Røst; lad dine Øren mærke paa mine ydmyge Begæringers Røst.

3 Si iniquitates observaveris Domine: Domine quis sustinebit?

Dersom du, Herre, vil tage Vare paa Misgerninger, Herre! hvo kan da bestaa?

4 Quia apud te propitiatio est: et propter legem tuam sustinui te Domine. Sustinuit anima mea in verbo eius:

Men hos dig er Forladelse, paa det du maa frygtes.

5 speravit anima mea in Domino.

Jeg biede efter Herren, min Sjæl biede, og jeg haabede paa hans Ord.

6 A custodia matutina usque ad noctem: speret Israel in Domino.

Min Sjæl længes efter Herren mere end Vægtere efter Morgenen, Vægtere efter Morgenen.

7 Quia apud Dominum misericordia: et copiosa apud eum redemptio.

Israel! haab paa Herren; thi hos Herren er Miskundhed, og megen Forløsning er hos ham.

8 Et ipse redimet Israel, ex omnibus iniquitatibus eius.

Og han skal forløse Israel af alle dets Misgerninger.