Psalmorum 13

1 Psalmus David, in finem. Usquequo Domine oblivisceris me in finem? Usquequo avertis faciem tuam a me?

Til Sangmesteren; en Psalme, af David.

2 Quamdiu ponam consilia in anima mea, dolorem in corde meo per diem?

Herre, hvor længe? vil du evindelig glemme mig? hvor længe vil du skjule dit Ansigt for mig?

3 Usquequo exaltabitur inimicus meus super me?

Hvor længe skal jeg være raadvild i min Sjæl og have Bedrøvelse i mit Hjerte om Dagen, hvor længe skal min Fjende ophøje sig over mig?

4 respice, et exaudi me Domine Deus meus. Illumina oculos meos ne umquam obdormiam in morte:

Se til, bønhør mig, Herre min Gud! opklar mine Øjne, at jeg ikke skal hensove i Døden,

5 ne quando dicat inimicus meus: Praevalui adversus eum. Qui tribulant me, exultabunt si motus fuero:

at min Fjende ikke skal sige: Jeg fik Overhaand over ham; at min Modstander ikke skal fryde sig over, at jeg snubler.

6 ego autem in misericordia tua speravi. Exultabit cor meum in salutari tuo: cantabo Domino qui bona tribuit mihi: et psallam nomini Domini altissimi.

Men jeg forlader mig paa din Miskundhed, lad mit Hjerte fryde sig i din Frelse; jeg vil synge for Herren, thi han har gjort vel imod mig.