Psalmorum 129

1 Canticum graduum. Saepe expugnaverunt me a iuventute mea, dicat nunc Israel.

De trængte mig haardt fra min Ungdom af — saa sige Israel! —

2 Saepe expugnaverunt me a iuventute mea: etenim non potuerunt mihi.

de trængte mig haardt fra min Ungdom af; dog kunde de ikke overvælde mig.

3 Supra dorsum meum fabricaverunt peccatores: prolongaverunt iniquitatem suam.

Plovmændene pløjede paa min Ryg, de droge deres Furer lange.

4 Dominus iustus concidet cervices peccatorum:

Herren er retfærdig, han overhuggede de ugudeliges Reb.

5 confundantur et convertantur retrorsum omnes, qui oderunt Sion.

De skulle beskæmmes og vige tilbage, alle de, som hade Zion.

6 Fiant sicut foenum tectorum: quod priusquam evellatur, exaruit:

De skulle blive som Græs paa Tagene, som tørres, førend nogen oprykker det;

7 De quo non implebit manum suam qui metit, et sinum suum qui manipulos colligit.

af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ej heller den, som binder Neg, sin Arm.

8 Et non dixerunt qui praeteribant: Benedictio Domini super vos: benediximus vobis in nomine Domini.

Og de, som gaa forbi, sige ikke: Herrens Velsignelse være over eder! Vi velsigne eder i Herrens Navn.