Psalmorum 12

1 Psalmus David in finem, pro octava. Salvum me fac Domine, quoniam defecit sanctus: quoniam diminutae sunt veritates a filiis hominum.

(Til sangmesteren. Efter den ottende. En salme af David.) HERRE, hjælp, thi de fromme er borte, svundet er Troskab blandt Menneskens Børn;

2 Vana locuti sunt unusquisque ad proximum suum: labia dolosa, in corde et corde locuti sunt.

de taler Løgn, den ene til den anden, med svigefulde Læber og tvedelt Hjerte.

3 Disperdat Dominus universa labia dolosa, et linguam magniloquam.

Hver svigefuld Læbe udrydde HERREN, den Tunge, der taler store Ord,

4 Qui dixerunt: Linguam nostram magnificabimus, labia nostra a nobis sunt, quis noster Dominus est?

dem, som siger: "Vor Tunge gør os stærke, vore Læber er med os, hvo er vor Herre?"

5 Propter miseriam inopum, et gemitum pauperum nunc exurgam, dicit Dominus. Ponam in salutari: fiducialiter agam in eo.

"For armes Nød og fattiges Suk vil jeg nu stå op", siger HERREN, "jeg frelser den, som man blæser ad."

6 Eloquia Domini, eloquia casta: argentum igne examinatum, probatum terrae purgatum septuplum.

HERRENs Ord er rene Ord, det pure, syvfold lutrede Sølv.

7 Tu Domine servabis nos: et custodies nos a generatione hac in aeternum.

HERRE, du vogter os, værner os evigt mod denne Slægt.

8 In circuitu impii ambulant: secundum altitudinem tuam multiplicasti filios hominum.

De gudløse færdes frit overalt, når Skarn ophøjes blandt Menneskens Børn.