Psalmorum 119
1 Alleluia. ALEPH. Beati immaculati in via: qui ambulant in lege Domini.
Salige ere de fuldkomne i Vandel, de, som vandre i Herrens Lov.
2 Beati, qui scrutantur testimonia eius: in toto corde exquirunt eum.
Salige ere de, som bevare hans Vidnesbyrd, de, som søge ham af ganske Hjerte;
3 Non enim qui operantur iniquitatem, in viis eius ambulaverunt.
og de, som ikke øve Uretfærdighed, men vandre paa hans Veje.
4 Tu mandasti mandata tua custodiri nimis.
Du har givet dine Bud, for at de nøje skulle holdes.
5 Utinam dirigantur viae meae, ad custodiendas iustificationes tuas.
Gid mine Veje maatte stadfæstes, at jeg kan holde dine Skikke;
6 Tunc non confundar, cum perspexero in omnibus mandatis tuis.
da skal jeg ikke beskæmmes, naar jeg ser hen til alle dine Bud.
7 Confitebor tibi in directione cordis: in eo quod didici iudicia iustitiae tuae.
Jeg vil prise dig af et oprigtigt Hjerte, naar jeg lærer din Retfærdigheds Domme at kende.
8 Iustificationes tuas custodiam: non me derelinquas usquequaque.
Jeg vil holde dine Skikke, forlad mig ikke aldeles.
9 BETH. In quo corrigit adolescentior viam suam? in custodiendo sermones tuos.
Hvormed skal en ung holde sin Sti ren? Derved at han holder sig efter dit Ord.
10 In toto corde meo exquisivi te: ne repellas me a mandatis tuis.
Jeg søgte dig af mit ganske Hjerte, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!
11 In corde meo abscondi eloquia tua: ut non peccem tibi.
Jeg gemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skulde synde imod dig.
12 Benedictus es Domine: doce me iustificationes tuas.
Lovet være du, Herre! lær mig dine Skikke.
13 In labiis meis, pronunciavi omnia iudicia oris tui.
Jeg forkyndte med mine Læber alle din Munds retfærdige Domme.
14 In via testimoniorum tuorum delectatus sum, sicut in omnibus divitiis.
Jeg glædede mig ved dine Vidnesbyrds Vej som over alle Skatte.
15 In mandatis tuis exercebor: et considerabo vias tuas.
Jeg vil grunde paa dine Befalinger og se til dine Stier.
16 In iustificationibus tuis meditabor: non obliviscar sermones tuos.
Jeg finder min Lyst i dine Skikke, jeg vir ikke glemme dit Ord.
17 GHIMEL. Retribue servo tuo, vivifica me: et custodiam sermones tuos.
Gør vel imod din Tjener, at jeg maa leve, og jeg vil holde dit Ord.
18 Revela oculos meos: et considerabo mirabilia de lege tua.
Aabn mine Øjne, at jeg maa se de underfulde Ting i din Lov.
19 Incola ego sum in terra: non abscondas a me mandata tua.
Jeg er fremmed paa Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!
20 Concupivit anima mea desiderare iustificationes tuas, in omni tempore.
Min Sjæl er knust, saa at jeg længes efter dine Domme alle Tider.
21 Increpasti superbos: maledicti qui declinant a mandatis tuis.
Du skældte paa de hovmodige, de bleve forbandede, de, som fore vild fra dine Bud.
22 Aufer a me opprobrium, et contemptum: quia testimonia tua exquisivi.
Vælt Forhaanelse og Foragt fra mig; thi jeg har bevaret dine Vidnesbyrd.
23 Etenim sederunt principes, et adversum me loquebantur: servus autem tuus exercebatur in iustificationibus tuis.
Endog Fyrster have sat sig ned og holdt Raad imod mig; men din Tjener grunder paa dine Skikke.
24 Nam et testimonia tua meditatio mea est: et consilium meum iustificationes tuae.
Jeg finder min Lyst i dine Vidnesbyrd, de ere mit Raads Mænd.
25 DALETH. Adhaesit pavimento anima mea: vivifica me secundum verbum tuum.
Min Sjæl hænger ved Støvet; hold mig i Live efter dit Ord!
26 Vias meas enunciavi, et exaudisti me: doce me iustificationes tuas.
Jeg opregnede mine Veje, og du bønhørte mig; lær mig dine Skikke!
27 Viam iustificationum tuarum instrue me: et exercebor in mirabilibus tuis.
Lad mig forstaa dine Befalingers Vej, og jeg vil grunde paa dine underfulde Gerninger.
28 Dormitavit anima mea prae taedio: confirma me in verbis tuis.
Min Sjæl svinder hen af Bedrøvelse; oprejs mig efter dit Ord!
29 Viam iniquitatis amove a me: et de lege tua miserere mei.
Vend Løgnens Vej fra mig, og skænk mig Naade i din Lov!
30 Viam veritatis elegi: iudicia tua non sum oblitus.
Jeg udvalgte Trofastheds Vej; jeg satte dine Domme for mig.
31 Adhaesi testimoniis tuis Domine: noli me confundere.
Jeg hang ved dine Vidnesbyrd; Herre! lad mig ikke beskæmmes.
32 Viam mandatorum tuorum cucurri, cum dilatasti cor meum.
Jeg vil løbe dine Buds Vej; thi du giver mit Hjerte at aande frit.
33 HE. Legem pone mihi Domine viam iustificationum tuarum: et exquiram eam semper.
Lær mig, Herre! dine Skikkes Vej, og jeg vil bevare den indtil Enden.
34 Da mihi intellectum, et scrutabor legem tuam: et custodiam illam in toto corde meo.
Undervis mig, at jeg maa bevare din Lov og holde den af ganske Hjerte.
35 Deduc me in semitam mandatorum tuorum: quia ipsam volui.
Led mig frem ad dine Buds Sti; thi til den har jeg Lyst;
36 Inclina cor meum in testimonia tua: et non in avaritiam.
Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ikke til ulovlig Vinding.
37 Averte oculos meos ne videant vanitatem: in via tua vivifica me.
Bortvend mine Øjne, at de ikke se til Forfængelighed; hold mig i Live paa din Vej!
38 Statue servo tuo eloquium tuum, in timore tuo.
Opfyld for din Tjener dit Ord, som er knyttet til Frygt for dig.
39 Amputa opprobrium meum, quod suspicatus sum: quia iudicia tua iucunda.
Bortvend min Forsmædelse, som jeg frygtede for; thi dine Domme ere gode.
40 Ecce concupivi mandata tua: in aequitate tua vivifica me.
Se, jeg har Længsel efter dine Befalinger; hold mig i Live ved din Retfærdighed!
41 VAU. Et veniat super me misericordia tua Domine: salutare tuum secundum eloquium tuum.
Lad din Miskundhed, o Herre! komme over mig, din Frelse, efter dit Ord.
42 Et respondebo exprobrantibus mihi verbum: quia speravi in sermonibus tuis.
Og jeg vil svare den, som forhaaner mig, et Ord; thi jeg har sat min Lid til dit Ord.
43 Et ne auferas de ore meo verbum veritatis usquequaque: quia in iudiciis tuis supersperavi.
Og tag ikke Sandheds Ord aldeles fra min Mund; thi jeg har ventet paa dine Domme.
44 Et custodiam legem tuam semper: in saeculum et in saeculum saeculi.
Og jeg vil stedse holde din Lov, evindelig og altid.
45 Et ambulabam in latitudine: quia mandata tua exquisivi.
Og lad mig vandre i det fri; thi jeg har søgt dine Befalinger.
46 Et loquebar in testimoniis tuis in conspectu regum: et non confundebar.
Og jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger og skal ikke beskæmmes.
47 Et meditabar in mandatis tuis, quae dilexi.
Og jeg vil søge min Lyst i dine Bud, hvilke jeg elsker.
48 Et levavi manus meas ad mandata tua, quae dilexi: et exercebor in iustificationibus tuis.
Og jeg vil opløfte mine Hænder til dine Bud, hvilke jeg elsker, og grunde paa dine Skikke.
49 ZAIN. Memor esto verbi tui servo tuo, in quo mihi spem dedisti.
Kom Ordet til din Tjener i Hu, efterdi du lod mig haabe.
50 Haec me consolata est in humilitate mea: quia eloquium tuum vivificavit me.
Dette er min Trøst i min Elendighed; thi dit Ord har holdt mig i Live.
51 Superbi inique agebant usquequaque: a lege autem tua non declinavi.
De hovmodige have spottet mig saa saare, jeg bøjede ikke af fra din Lov.
52 Memor fui iudiciorum tuorum a saeculo Domine: et consolatus sum.
Herre! dine Domme af Evighed kom jeg i Hu og blev trøstet.
53 Defectio tenuit me, pro peccatoribus derelinquentibus legem tuam.
Der betog mig en heftig Harme over de ugudelige, som forlade din Lov.
54 Cantabiles mihi erant iustificationes tuae, in loco peregrinationis meae.
Dine Bud have været mine Sange i min Udlændigheds Hus.
55 Memor fui nocte nominis tui Domine: et custodivi legem tuam.
Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, o Herre! og holdt din Lov.
56 Haec facta est mihi: quia iustificationes tuas exquisivi.
Dette skete mig; thi dine Befalinger har jeg holdt.
57 HETH. Portio mea Domine, dixi custodire legem tuam.
Jeg sagde: Herren er min Del, jeg vil holde dine Ord.
58 Deprecatus sum faciem tuam in toto corde meo: miserere mei secundum eloquium tuum.
Jeg bad ydmygt for dit Ansigt af ganske Hjerte: Vær mig naadig efter dit Ord!
59 Cogitavi vias meas: et converti pedes meos in testimonia tua.
Jeg betænkte mine Veje, og jeg vil vende mine Fødder tilbage til dine Vidnesbyrd.
60 Paratus sum, et non sum turbatus: ut custodiam mandata tua.
Jeg hastede og tøvede ikke med at holde dine Bud.
61 Funes peccatorum circumplexi sunt me: et legem tuam non sum oblitus.
De ugudeliges Garn omspændte mig; din Lov glemte jeg ikke.
62 Media nocte surgebam ad confitendum tibi, super iudicia iustificationis tuae.
Midt om Natten staar jeg op, at prise dig for din Retfærdigheds Domme.
63 Particeps ego sum omnium timentium te: et custodientium mandata tua.
Jeg har Samkvem med alle dem, som frygte dig, og med dem, som holde dine Befalinger.
64 Misericordia tua Domine plena est terra: iustificationes tuas doce me.
Jorden er fuld af din Miskundhed, Herre! lær mig dine Skikke.
65 TETH. Bonitatem fecisti cum servo tuo Domine, secundum verbum tuum.
Du gjorde vel imod din Tjener, Herre! efter dit Ord.
66 Bonitatem, et disciplinam, et scientiam doce me: quia mandatis tuis credidi.
Lær mig at faa god Sans og Forstand; thi jeg tror paa dine Bud.
67 Priusquam humiliarer ego deliqui: propterea eloquium tuum custodivi.
Før jeg blev ydmyget, for jeg vild, men nu holder jeg dit Ord.
68 Bonus es tu: et in bonitate tua doce me iustificationes tuas.
Du er god og gør godt; lær mig dine Skikke!
69 Multiplicata est super me iniquitas superborum: ego autem in toto corde scrutabor mandata tua.
De hovmodige have opspundet Løgn imod mig; men jeg vil holde dine Befalinger af ganske Hjerte.
70 Coagulatum est sicut lac cor eorum: ego vero legem tuam meditatus sum.
Deres Hjerte er følesløst som Fedt; men jeg forlyster mig ved din Lov.
71 Bonum mihi quia humiliasti me: ut discam iustificationes tuas.
Det var mig godt, at jeg blev ydmyget, at jeg kunde lære dine Skikke.
72 Bonum mihi lex oris tui, super millia auri, et argenti.
Din Munds Lov er mig bedre end tusinde Stykker Guld og Sølv.
73 IOD. Manus tuae fecerunt me, et plasmaverunt me: da mihi intellectum, ut discam mandata tua.
Dine Hænder have skabt mig og beredt mig; giv mig Forstand, at jeg kan lære at kende dine Bud.
74 Qui timent te videbunt me, et laetabuntur: quia in verba tua supersperavi.
De, som frygte dig, skulle se mig og glæde sig; thi jeg haaber paa dit Ord.
75 Cognovi Domine quia aequitas iudicia tua: et in veritate tua humiliasti me.
Herre! jeg ved, at dine Domme ere Retfærdighed, og at du af Trofasthed ydmygede mig.
76 Fiat misericordia tua ut consoletur me, secundum eloquium tuum servo tuo.
Lad dog din Miskundhed være mig til Trøst efter dit Ord til din Tjener.
77 Veniant mihi miserationes tuae, et vivam: quia lex tua meditatio mea est.
Lad din Barmhjertighed komme over mig, at jeg maa leve; thi din Lov er min Lyst.
78 Confundantur superbi, quia iniuste iniquitatem fecerunt in me: ego autem exercebor in mandatis tuis.
Lad de hovmodige beskæmmes, thi uden Skel have de forurettet mig; men jeg vil grunde paa dine Befalinger.
79 Convertantur mihi timentes te: et qui noverunt testimonia tua.
Lad dem vende tilbage til mig, som frygte dig, og som kende dine Vidnesbyrd.
80 Fiat cor meum immaculatum in iustificationibus tuis, ut non confundar.
Lad mit Hjerte være fuldkomment efter dine Skikke, at jeg ikke skal beskæmmes.
81 CAPH. Defecit in salutare tuum anima mea: et in verbum tuum supersperavi.
Min Sjæl forsmægter af Længsel efter din Frelse; jeg haaber paa dit Ord.
82 Defecerunt oculi mei in eloquium tuum, dicentes: Quando consolaberis me?
Mine Øjne forsmægtede af Længsel efter dit Ord, idet jeg sagde: Naar vil du trøste mig?
83 Quia factus sum sicut uter in pruina: iustificationes tuas non sum oblitus.
Thi jeg var ligesom en Læderflaske i Røg; dine Skikke glemte jeg ikke.
84 Quot sunt dies servi tui: quando facies de persequentibus me iudicium?
Hvor mange ere vel din Tjeners Dage? naar vil du holde Dom over dem, som forfølge mig?
85 Narraverunt mihi iniqui fabulationes: sed non ut lex tua.
De hovmodige grove Grave for mig, og de skikke sig ikke efter din Lov.
86 Omnia mandata tua veritas: iniqui persecuti sunt me, adiuva me.
Alle dine Bud ere Trofasthed; uden Grund forfølger man mig; hjælp mig!
87 Paulominus consummaverunt me in terra: ego autem non dereliqui mandata tua.
De havde paa et lidet nær ødelagt mig i Landet; men jeg forlod ikke dine Befalinger.
88 Secundum misericordiam tuam vivifica me: et custodiam testimonia oris tui.
Hold mig i Live efter din Miskundhed, saa vil jeg bevare din Munds Vidnesbyrd.
89 LAMED. In aeternum Domine, verbum tuum permanet in caelo.
Herre! dit Ord bestaar evindelig i Himlene.
90 In generatione et generationem veritas tua: fundasti terram, et permanet.
Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt; du befæstede Jorden, og den stod fast.
91 Ordinatione tua perseverat dies: quoniam omnia serviunt tibi.
De bestaa endnu denne Dag efter dine Domme; thi de ere alle dine Tjenere.
92 Nisi quod lex tua meditatio mea est: tunc forte periissem in humilitate mea.
Dersom ikke din Lov havde været min Lyst, da var jeg omkommen udi min Elendighed.
93 In aeternum non obliviscar iustificationes tuas: quia in ipsis vivificasti me.
Jeg skal i Evighed ikke forglemme dine Befalinger; thi ved dem holdt du mig i Live.
94 Tuus sum ego, salvum me fac: quoniam iustificationes tuas exquisivi.
Din er jeg; frels mig; thi jeg søger efter dine Befalinger.
95 Me expectaverunt peccatores ut perderent me: testimonia tua intellexi.
De ugudelige biede paa mig for at lægge mig øde; jeg vil give Agt paa dine Vidnesbyrd.
96 Omnis consummationis vidi finem: latum mandatum tuum nimis.
Jeg har set Ende paa al Fuldkommenhed; men dit Bud strækker sig saare vidt.
97 MEM. Quomodo dilexi legem tuam Domine? tota die meditatio mea est.
Hvor kær har jeg din Lov! den er min Tanke den ganske Dag.
98 Super inimicos meos prudentem me fecisti mandato tuo: quia in aeternum mihi est.
Dine Bud gøre mig visere end mine Fjender; thi de ere for mig evindelig.
99 Super omnes docentes me intellexi: quia testimonia tua meditatio mea est.
Jeg blev klogere end alle mine Lærere; thi dine Vidnesbyrd ere min Tanke.
100 Super senes intellexi: quia mandata tua quaesivi.
Jeg er bleven forstandigere end de gamle; thi jeg har bevaret dine Befalinger.
101 Ab omni via mala prohibui pedes meos: ut custodiam verba tua.
Jeg holdt mine Fødder tilbage fra al Ondskabens Sti, at jeg kunde holde dit Ord.
102 A iudiciis tuis non declinavi: quia tu legem posuisti mihi.
Jeg afveg ikke fra dine Domme; thi du har lært mig det.
103 Quam dulcia faucibus meis eloquia tua, super mel ori meo!
Hvor vare dine Ord søde for min Gane, mere end Honning for min Mund.
104 A mandatis tuis intellexi: propterea odivi omnem viam iniquitatis.
Jeg er bleven forstandig af dine Befalinger; derfor hader jeg al Løgnens Sti.
105 NUN. Lucerna pedibus meis verbum tuum, et lumen semitis meis.
Dit Ord er en Lygte for min Fod og et Lys paa min Sti.
106 Iuravi, et statui custodire iudicia iustitiae tuae.
Jeg har svoret og holdt det, at jeg vilde bevare din Retfærdigheds Domme.
107 Humiliatus sum usquequaque Domine: vivifica me secundum verbum tuum.
Jeg er saare plaget; Herre! hold mig i Live efter dit Ord.
108 Voluntaria oris mei beneplacita fac Domine: et iudicia tua doce me.
Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, Herre! og lær mig dine Domme.
109 Anima mea in manibus meis semper: et legem tuam non sum oblitus.
Jeg gaar altid med Livet i Hænderne; dog har jeg ikke glemt din Lov.
110 Posuerunt peccatores laqueum mihi: et de mandatis tuis non erravi.
De ugudelige lagde Snarer for mig; dog for jeg ikke vild fra dine Befalinger.
111 Hereditate acquisivi testimonia tua in aeternum: quia exultatio cordis mei sunt.
Jeg fik dine Vidnesbyrd til Arv evindelig; thi de ere mit Hjertes Glæde.
112 Inclinavi cor meum ad faciendas iustificationes tuas in aeternum, propter retributionem.
Jeg bøjede mit Hjerte til at gøre efter dine Skikke evindelig indtil Enden.
113 SAMECH. Iniquos odio habui: et legem tuam dilexi.
De tvesindede hader jeg; men din Lov elsker jeg.
114 Adiutor, et susceptor meus es tu: et in verbum tuum supersperavi.
Du er mit Skjul og mit Skjold; jeg haaber paa dit Ord.
115 Declinate a me maligni: et scrutabor mandata Dei mei.
Viger fra mig, I onde! og jeg vil bevare min Guds Bud.
116 Suscipe me secundum eloquium tuum, et vivam: et non confundas me ab expectatione mea.
Ophold mig efter dit Ord, at jeg maa leve, og lad mig ikke blive til Skamme med mit Haab!
117 Adiuva me, et salvus ero: et meditabor in iustificationibus tuis semper.
Styrk mig, at jeg maa blive frelst, og jeg vil altid se hen til dine Skikke.
118 Sprevisti omnes discedentes a iudiciis tuis: quia iniusta cogitatio eorum.
Du forkaster alle dem, som fare vild fra dine Skikke; thi deres Svig er Løgn.
119 Praevaricantes reputavi omnes peccatores terrae: ideo dilexi testimonia tua.
Du lod alle de ugudelige paa Jorden svinde bort som Skum; derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
120 Confige timore tuo carnes meas: a iudiciis enim tuis timui.
Af Frygt for dig gyste min Krop, og jeg frygtede for dine Domme.
121 AIN. Feci iudicium et iustitiam: non tradas me calumniantibus me.
Jeg gjorde Ret og Retfærdighed; du vil ikke overgive mig til dem, som gøre mig Vold!
122 Suscipe servum tuum in bonum: non calumnientur me superbi.
Vær Borgen for din Tjener, ham til Bedste; lad de hovmodige ikke gøre mig Vold.
123 Oculi mei defecerunt in salutare tuum: et in eloquium iustitiae tuae.
Mine Øjne forsmægte af Længsel efter din Frelse og efter din Retfærdigheds Ord.
124 Fac cum servo tuo secundum misericordiam tuam: et iustificationes tuas doce me.
Gør med din Tjener efter din Miskundhed, og lær mig dine Skikke!
125 Servus tuus sum ego: da mihi intellectum, ut sciam testimonia tua.
Jeg er din Tjener; undervis mig, at jeg maa kende dine Vidnesbyrd.
126 Tempus faciendi Domine: dissipaverunt legem tuam.
Det er Tid, at Herren gør noget; de have brudt din Lov.
127 Ideo dilexi mandata tua, super aurum et topazion.
Derfor elsker jeg dine Bud mere end Guld og mere end fint Guld.
128 Propterea ad omnia mandata tua dirigebar: omnem viam iniquam odio habui.
Derfor holder jeg alle dine Befalinger om alle Ting for at være rette; jeg hader al Løgnens Vej.
129 PHE. Mirabilia testimonia tua: ideo scrutata est ea anima mea.
Dine Vidnesbyrd ere underfulde; derfor bevarer min Sjæl dem.
130 Declaratio sermonum tuorum illuminat: et intellectum dat parvulis.
Dine Ords Aabenbaring spreder Lys og gør de enfoldige forstandige.
131 Os meum aperui, et attraxi spiritum: quia mandata tua desiderabam.
Jeg oplod min Mund og higede; thi jeg havde Længsel efter dine Bud.
132 Aspice in me, et miserere mei, secundum iudicium diligentium nomen tuum.
Vend dig til mig, og vær mig naadig efter din Vis imod dem, der elske dit Navn.
133 Gressus meos dirige secundum eloquium tuum: et non dominetur mei omnis iniustitia.
Befæst mine Trin ved dit Ord, og lad ingen Uret herske over mig!
134 Redime me a calumniis hominum: ut custodiam mandata tua.
Udløs mig af Menneskers Vold, saa vil jeg holde dine Befalinger.
135 Faciem tuam illumina super servum tuum: et doce me iustificationes tuas.
Lad dit Ansigt lyse over din Tjener, og lær mig dine Skikke!
136 Exitus aquarum deduxerunt oculi mei: quia non custodierunt legem tuam.
Der nedflød Vandstrømme af mine Øjne, fordi man ikke holdt din Lov.
137 SADE. Iustus es Domine: et rectum iudicium tuum.
Du er retfærdig, Herre! og dine Domme ere retvise.
138 Mandasti iustitiam testimonia tua: et veritatem tuam nimis.
Du har sat dine Vidnesbyrd som Retfærdighed og Trofasthed overmaade.
139 Tabescere me fecit zelus meus: quia obliti sunt verba tua inimici mei.
Min Nidkærhed har lagt mig øde; thi mine Modstandere have glemt dine Ord.
140 Ignitum eloquium tuum vehementer: et servus tuus dilexit illud.
Dit Ord er saare lutret, og din Tjener elsker det.
141 Adolescentulus sum ego, et contemptus: iustificationes tuas non sum oblitus.
Jeg er liden og foragtet; men jeg glemmer ikke dine Befalinger.
142 Iustitia tua, iustitia in aeternum: et lex tua veritas.
Din Retfærdighed er Ret evindelig, og din Lov er Sandhed.
143 Tribulatio, et angustia invenerunt me: mandata tua meditatio mea est.
Angest og Trængsel ramte mig; dine Bud ere min Lyst.
144 Aequitas testimonia tua in aeternum: intellectum da mihi, et vivam.
Dine Vidnesbyrd ere Ret evindelig; undervis mig, saa lever jeg.
145 COPH. Clamavi in toto corde meo, exaudi me Domine: iustificationes tuas requiram.
Jeg har raabt af ganske Hjerte; bønhør mig, Herre! jeg vil bevare dine Skikke.
146 Clamavi ad te, salvum me fac: ut custodiam mandata tua.
Jeg har raabt til dig; frels mig, og jeg vil holde fast ved dine Vidnesbyrd.
147 Praeveni in maturitate, et clamavi: quia in verba tua supersperavi.
Jeg kom aarle i Daggry og raabte; jeg har haabet paa dit Ord.
148 Praevenerunt oculi mei ad te diluculo: ut meditarer eloquia tua.
Mine Øjne vare vaagne før Nattevagterne for at grunde paa dit Ord.
149 Vocem meam audi secundum misericordiam tuam Domine: et secundum iudicium tuum vivifica me.
Hør min Røst efter din Miskundhed; Herre! hold mig i Live efter dine Domme;
150 Appropinquaverunt persequentes me iniquitati: a lege autem tua longe facti sunt.
De nærmede sig, som jage efter Skændselsgerninger; de vare langt borte fra din Lov.
151 Prope es tu Domine: et omnes viae tuae veritas.
Nær er du, o Herre! og alle dine Bud ere Sandhed.
152 Initio cognovi de testimoniis tuis: quia in aeternum fundasti ea.
Jeg har forlængst hentet Kundskab af dine Vidnesbyrd; thi du har grundfæstet dem evindelig.
153 RES. Vide humilitatem meam, et eripe me: quia legem tuam non sum oblitus.
Se min Elendighed, og udfri mig; thi din Lov har jeg ikke glemt.
154 Iudica iudicium meum, et redime me: propter eloquium tuum vivifica me.
Udfør min Sag, og genløs mig; hold mig i Live efter dit Ord.
155 Longe a peccatoribus salus: quia iustificationes tuas non exquisierunt.
Frelsen er fjern fra de ugudelige; thi de søge ikke dine Skikke.
156 Misericordiae tuae multae Domine: secundum iudicium tuum vivifica me.
Stor er din Barmhjertighed, o Herre! hold mig i Live efter dine Domme!
157 Multi qui persequuntur me, et tribulant me: a testimoniis tuis non declinavi.
Mine Forfølgere og Modstandere ere mange; jeg har ikke bøjet mig fra dine Vidnesbyrd.
158 Vidi praevaricantes, et tabescebam: quia eloquia tua non custodierunt.
Jeg har set de troløse og væmmedes ved dem; thi de holde ikke dit Ord.
159 Vide quoniam mandata tua dilexi Domine: in misericordia tua vivifica me.
Se, hvor jeg har elsket dine Befalinger; Herre! hold mig i Live efter din Miskundhed.
160 Principium verborum tuorum, veritas: in aeternum omnia iudicia iustitiae tuae.
Summen af dit Ord er Sandhed, og evig er al din Retfærdigheds Dom.
161 SIN. Principes persecuti sunt me gratis: et a verbis tuis formidavit cor meum.
Fyrster forfulgte mig uden Aarsag, men mit Hjerte frygtede for dit Ord.
162 Laetabor ego super eloquia tua: sicut qui invenit spolia multa.
Jeg glæder mig over dit Ord som den, der finder et stort Bytte.
163 Iniquitatem odio habui, et abominatus sum: legem autem tuam dilexi.
Jeg hader Løgn og har Vederstyggelighed dertil; din Lov elsker jeg.
164 Septies in die laudem dixi tibi, super iudicia iustitiae tuae.
Jeg lovede dig syv Gange om Dagen for din Retfærdigheds Dommes Skyld.
165 Pax multa diligentibus legem tuam: et non est illis scandalum.
Der er stor Fred for dem, som elske din Lov, og der er ikke Anstød for dem.
166 Expectabam salutare tuum Domine: et mandata tua dilexi.
Jeg ventede paa din Frelse, Herre! og jeg udførte dine Bud.
167 Custodivit anima mea testimonia tua: et dilexit ea vehementer.
Min Sjæl holdt dine Vidnesbyrd, og jeg elskede dem saare.
168 Servavi mandata tua, et testimonia tua: quia omnes viae meae in conspectu tuo.
Jeg holdt dine Befalinger og dine Vidnesbyrd; thi alle mine Veje ere aabenbare for dig.
169 TAU. Appropinquet deprecatio mea in conspectu tuo Domine: iuxta eloquium tuum da mihi intellectum.
Lad mit Raab komme nær for dit Ansigt, Herre! og undervis mig efter dit Ord!
170 Intret postulatio mea in conspectu tuo: secundum eloquium tuum eripe me.
Lad min ydmyge Begæring komme for dit Ansigt; fri mig efter dit Ord!
171 Eructabunt labia mea hymnum, cum docueris me iustificationes tuas.
Mine Læber skulle udgyde Lovsang; thi du lærer mig dine Skikke.
172 Pronunciabit lingua mea eloquium tuum: quia omnia mandata tua aequitas.
Min Tunge skal genlyde af dit Ord; thi alle dine Bud ere Retfærdighed.
173 Fiat manus tua ut salvet me: quoniam mandata tua elegi.
Lad din Haand være mig til Hjælp; thi jeg har udvalgt dine Befalinger.
174 Concupivi salutare tuum Domine: et lex tua meditatio mea est.
Jeg har Længsel efter din Frelse, Herre! og din Lov er min Lyst.
175 Vivet anima mea, et laudabit te: et iudicia tua adiuvabunt me.
Maatte min Sjæl dog leve og love dig, og dine Domme hjælpe mig!
176 Erravi, sicut ovis, quae periit: quaere servum tuum, quia mandata tua non sum oblitus.
Jeg har faret vild; opsøg din Tjener som det fortabte Faar; thi dine Bud har jeg ikke glemt.
