Psalmorum 110

1 Psalmus David. Dixit Dominus Domino meo: Sede a dextris meis: Donec ponam inimicos tuos, scabellum pedum tuorum.

Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Haand, indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Fodskammel.

2 Virgam virtutis tuae emittet Dominus ex Sion: dominare in medio inimicorum tuorum.

Herren skal sende din Magts Spir fra Zion; hersk midt iblandt dine Fjender!

3 Tecum principium in die virtutis tuae in splendoribus sanctorum: ex utero ante luciferum genui te.

Dit Folk fremstiller sig frivilligt paa din Vældes Dag; i hellig Prydelse kommer dit unge Mandskab til dig som Dug af Morgenrødens Moderskød.

4 Iuravit Dominus, et non poenitebit eum: Tu es sacerdos in aeternum secundum ordinem Melchisedech.

Herren svor, og det skal ikke angre ham: „Du er Præst evindelig efter Melkisedeks Vis.‟

5 Dominus a dextris tuis, confregit in die irae suae reges.

Herren er ved din højre Haand, han knuser Konger paa sin Vredes Dag.

6 Iudicabit in nationibus, implebit ruinas: conquassabit capita in terra multorum.

Han dømmer iblandt Hedningerne, han fylder op med Lig, han knuser Hoveder over det vide Land.

7 De torrente in via bibit: propterea exaltabit caput.

Han drikker af Bækken paa Vejen, derfor løfter han Hovedet højt.