Psalmorum 11

1 Psalmus David, in finem. In Domino confido: quomodo dicitis animae meae: Transmigra in montem sicut passer?

Til Sangmesteren; af David. Jeg haaber paa Herren; hvorledes kunne I da sige til min Sjæl: Fly til eders Bjerg som en Fugl?

2 Quoniam ecce peccatores intenderunt arcum, paraverunt sagittas suas in pharetra, ut sagittent in obscuro rectos corde.

Thi se, de ugudelige spænde Buen, de berede deres Pil paa Strengen, at skyde i Mørke paa de oprigtige af Hjertet.

3 Quoniam quae perfecisti, destruxerunt: iustus autem quid fecit?

Thi Grundvoldene nedbrydes; hvad kunde en retfærdig udrette?

4 Dominus in templo sancto suo, Dominus in caelo sedes eius: Oculi eius in pauperem respiciunt: palpebrae eius interrogant filios hominum.

Herren er i sit hellige Tempel, Herrens Trone er i Himmelen; hans Øjne se, hans Øjenlaage prøve Menneskens Børn.

5 Dominus interrogat iustum et impium: qui autem diligit iniquitatem, odit animam suam.

Herren prøver en retfærdig; men den ugudelige og den, som elsker Vold, dem hader hans Sjæl.

6 Pluet super peccatores laqueos: ignis, et sulphur, et spiritus procellarum pars calicis eorum.

Han skal lade regne Snarer over de ugudelige; Ild og Svovl og et vældigt Stormvejr skal blive deres Bægers Del.

7 Quoniam iustus Dominus et iustitias dilexit: aequitatem vidit vultus eius.

Thi Herren er retfærdig, elsker Retfærdighed; hans Ansigt skuer en oprigtig.