Psalmorum 109
1 Psalmus David, in finem.
Min Lovsangs Gud, ti ikke!
2 Deus laudem meam ne tacueris: quia os peccatoris, et os dolosi super me apertum est.
Thi de have opladt Ugudeligheds Mund og Falskheds Mund imod mig; de have talt imod mig med Løgnens Tunge,
3 Locuti sunt adversum me lingua dolosa, et sermonibus odii circumdederunt me: et expugnaverunt me gratis.
og de have omringet mig med hadefulde Ord og stridt imod mig uden Aarsag.
4 Pro eo ut me diligerent, detrahebant mihi: ego autem orabam.
Til Løn for min Kærlighed staa de mig imod, men jeg er stedse i Bøn.
5 Et posuerunt adversum me mala pro bonis: et odium pro dilectione mea.
Og de beviste mig ondt for godt, og Had for min Kærlighed.
6 Constitue super eum peccatorem: et diabolus stet a dextris eius.
Sæt en ugudelig over ham og lad en Anklager staa ved hans højre Haand!
7 Cum iudicatur, exeat condemnatus. et oratio eius fiat in peccatum.
Naar han dømmes, da lad ham gaa ud som skyldig, og lad hans Bøn blive tir Synd!
8 Fiant dies eius pauci: et episcopatum eius accipiat alter.
Hans Dage vorde faa, en anden annamme hans Embede!
9 Fiant filii eius orphani: et uxor eius vidua.
Hans Børn vorde faderløse og hans Hustru Enke!
10 Nutantes transferantur filii eius, et mendicent: et eiiciantur de habitationibus suis.
Og lad hans Børn vanke hid og did og tigge, og lad dem fra deres øde Hjem søge om Føde!
11 Scrutetur foenerator omnem substantiam eius: et diripiant alieni labores eius.
Lad Aagerkarlen kaste Garn ud efter alt det, han har, og fremmede røve Frugten af hans Arbejde.
12 Non sit illi adiutor: nec sit qui misereatur pupillis eius.
Lad ham ikke finde nogen, som bevarer Miskundhed imod ham, og ingen forbarme sig over hans faderløse!
13 Fiant nati eius in interitum: in generatione una deleatur nomen eius.
Hans Fremtid vorde afskaaren, deres Navn vorde udslettet i andet Led!
14 In memoriam redeat iniquitas patrum eius in conspectu Domini: et peccatum matris eius non deleatur.
Hans Fædres Misgerning vorde ihukommet hos Herren og hans Moders Synd ikke udslettet!
15 Fiant contra Dominum semper, et dispereat de terra memoria eorum:
De være Herren altid for Øje, og han udrydde deres Ihukommelse af Jorden;
16 pro eo quod non est recordatus facere misericordiam.
fordi han ikke kom i Hu at gøre Miskundhed, men forfulgte en elendig og en fattig Mand og den, som var bedrøvet i Hjertet, for at dræbe ham.
17 Et persecutus est hominem inopem, et mendicum, et compunctum corde mortificare.
Han elskede Forbandelse, den kom ogsaa over ham, og han havde ikke Lyst til Velsignelse, og den blev ogsaa langt fra ham.
18 Et dilexit maledictionem, et veniet ei: et noluit benedictionem, et elongabitur ab eo. Et induit maledictionem sicut vestimentum, et intravit sicut aqua in interiora eius, et sicut oleum in ossibus eius.
Og han iførte sig Forbandelse som sit Klædebon, og den kom ind i ham som Vand og som Olie i hans Ben.
19 Fiat ei sicut vestimentum, quo operitur: et sicut zona, qua semper praecingitur.
Den vorde ham som et Klædebon, hvilket han ifører sig, og som et Bælte, hvilket han altid ombinder sig med.
20 Hoc opus eorum, qui detrahunt mihi apud Dominum: et qui loquuntur mala adversus animam meam.
Dette er Lønnen fra Herren til dem, som staa mig imod, og som tale ondt imod min Sjæl!
21 Et tu Domine, Domine, fac mecum propter nomen tuum: quia suavis est misericordia tua. Libera me
Men du, Herre, Herre! gøre vel imod mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.
22 quia egenus, et pauper ego sum: et cor meum conturbatum est intra me.
Thi jeg er elendig og fattig, og mit Hjerte er saaret inden i mig.
23 Sicut umbra cum declinat, ablatus sum: et excussus sum sicut locustae.
Jeg svinder bort som en Skygge, naar den hælder, jeg bliver jaget bort som en Græshoppe.
24 Genua mea infirmata sunt a ieiunio: et caro mea immutata est propter oleum.
Mine Knæ rave af Faste, og mit Kød er magert og har ingen Fedme.
25 Et ego factus sum opprobrium illis: viderunt me, et moverunt capita sua.
Og jeg maa være deres Spot; de se mig, de ryste med deres Hoved.
26 Adiuva me Domine Deus meus: salvum me fac propter misericordiam tuam.
Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
27 Et sciant quia manus tua haec: et tu Domine fecisti eam.
at de maa kende, at dette er din Haand; du, Herre! du har gjort det.
28 Maledicent illi, et tu benedices: qui insurgunt in me, confundantur: servus autem tuus laetabitur.
Forbande de, saa velsigner du, de rejse sig, men blive til Skamme, og din Tjener glædes.
29 Induantur qui detrahunt mihi, pudore: et operiantur sicut diploide confusione sua.
Lad mine Modstandere iføres Forsmædelse og klædes med deres Skam som med en Kappe.
30 Confitebor Domino nimis in ore meo: et in medio multorum laudabo eum.
Jeg vil takke Herren højlig med min Mund, og jeg vil love ham midt iblandt mange;
31 Quia astitit a dextris pauperis, ut salvam faceret a persequentibus animam meam.
thi han staar ved den fattiges højre Haand for at frelse ham fra dem, som dømme hans Sjæl.
