Psalmorum 107
1 Alleluia alleluia. Confitemini Domino quoniam bonus: quoniam in saeculum misericordia eius.
Priser Herren! thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.
2 Dicant qui redempti sunt a Domino, quos redemit de manu inimici: et de regionibus congregavit eos:
Det maa de sige, som ere genløste af Herren, de, han har genløst af Modstanderens Haand,
3 A solis ortu, et occasu: ab aquilone, et mari.
og de, som han har samlet hjem fra Landene, fra Øster og fra Vester, fra Norden og fra Havet.
4 Erraverunt in solitudine in inaquoso: viam civitatis habitaculi non invenerunt,
De fore vild i Ørken, paa en øde Vej, de fandt ingen Stad, som de kunde bo udi;
5 Esurientes, et sitientes: anima eorum in ipsis defecit.
de vare hungrige og tørstige tillige; deres Sjæl vansmægtede i dem.
6 Et clamaverunt ad Dominum cum tribularentur: et de necessitatibus eorum eripuit eos.
Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han friede dem af deres Trængsler.
7 Et deduxit eos in viam rectam: ut irent in civitatem habitationis.
Og han førte dem paa den rette Vej, at de gik til en Stad, som de kunde bo udi.
8 Confiteantur Domino misericordiae eius: et mirabilia eius filiis hominum.
Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;
9 Quia satiavit animam inanem: et animam esurientem satiavit bonis.
thi han har mættet en tørstig Sjæl og har fyldt en hungrig Sjæl med godt.
10 Sedentes in tenebris, et umbra mortis: vinctos in mendicitate, et ferro.
De sade i Mørke, og i Dødens Skygge, bundne i Elendighed og Jern;
11 Quia exacerbaverunt eloquia Dei: et consilium Altissimi irritaverunt.
thi de havde været genstridige imod Guds Ord og havde foragtet den Højestes Raad;
12 Et humiliatum est in laboribus cor eorum: infirmati sunt, nec fuit qui adiuvaret.
og han ydmygede deres Hjerter ved Lidelse; de styrtede, og der var ingen Hjælper.
13 Et clamaverunt ad Dominum cum tribularentur: et de necessitatibus eorum liberavit eos.
Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.
14 Et eduxit eos de tenebris, et umbra mortis: et vincula eorum dirupit.
Han udførte dem af Mørket og Dødens Skygge og sønderrev deres Baand.
15 Confiteantur Domino misericordiae eius: et mirabilia eius filiis hominum.
Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;
16 Quia contrivit portas aereas: et vectes ferreos confregit.
thi han har sønderbrudt Kobberporte og sønderhugget Jernslaaer.
17 Suscepit eos de via iniquitatis eorum: propter iniustitias enim suas humiliati sunt.
De Daarer! de bleve plagede for deres Overtrædelsers Vej og for deres Misgerningers Skyld.
18 Omnem escam abominata est anima eorum: et appropinquaverunt usque ad portas mortis.
Deres Sjæl fik Vederstyggelighed til al Mad, og de kom nær til Dødens Porte.
19 Et clamaverunt ad Dominum cum tribularentur: et de necessitatibus eorum liberavit eos.
Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.
20 Misit verbum suum, et sanavit eos: et eripuit eos de interitionibus eorum.
Han sendte sit Ord og helbredede dem og reddede dem fra deres Grave.
21 Confiteantur Domino misericordiae eius: et mirabilia eius filiis hominum.
Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn
22 Et sacrificent sacrificium laudis: et annuncient opera eius in exultatione.
og ofre Takofre og fortælle hans Gerninger med Frydesang.
23 Qui descendunt mare in navibus, facientes operationem in aquis multis.
De fore ud paa Havet i Skibe, de udrettede deres Gerning paa de store Vande,
24 Ipsi viderunt opera Domini, et mirabilia eius in profundo.
de saa Herrens Gerninger og hans Underværker paa Dybet.
25 Dixit, et stetit spiritus procellae: et exaltati sunt fluctus eius.
Han bød og lod et Stormvejr rejse sig, og det opløftede dets Bølger.
26 Ascendunt usque ad caelos, et descendunt usque ad abyssos: anima eorum in malis tabescebat.
De fore op imod Himmelen, de fore ned i Afgrundene, deres Sjæl forsagede under Ulykken.
27 Turbati sunt, et moti sunt sicut ebrius: et omnis sapientia eorum devorata est.
De dreves omkring og ravede som den drukne, og al deres Visdom var udtømt.
28 Et clamaverunt ad Dominum cum tribularentur, et de necessitatibus eorum eduxit eos.
Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, og han udførte dem af deres Trængsler.
29 Et statuit procellam eius in auram: et siluerunt fluctus eius.
Han lod Stormen stille af, og Bølgerne lagde sig.
30 Et laetati sunt quia siluerunt: et deduxit eos in portum voluntatis eorum.
Da bleve de glade, at disse vare blevne stille; og han førte dem i Havn efter deres Begæring.
31 Confiteantur Domino misericordiae eius: et mirabilia eius filiis hominum.
Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for alle hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn
32 Et exaltent eum in ecclesia plebis: et in cathedra seniorum laudent eum.
og ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham der, hvor de gamle sidde.
33 Posuit flumina in desertum: et exitus aquarum in sitim.
Han gjorde Floder til en Ørk og Kildegrund til tørre Steder;
34 Terram fructiferam in salsuginem, a malitia inhabitantium in ea.
et frugtbart Land til Saltland for deres Ondskabs Skyld, som boede deri.
35 Posuit desertum in stagna aquarum: et terram sine aqua in exitus aquarum.
Han gjorde Ørken til en vandrig Sø og tørt Land til Kildegrund.
36 Et collocavit illic esurientes: et constituerunt civitatem habitationis.
Og han lod de hungrige bo der, og de grundede en Stad, som de kunde bo udi.
37 Et seminaverunt agros, et plantaverunt vineas: et fecerunt fructum nativitatis.
Og de besaaede Agre og plantede Vingaarde, og disse bare Frugt til Indtægt.
38 Et benedixit eis, et multiplicati sunt nimis: et iumenta eorum non minoravit.
Og han velsignede dem, og de bleve saare formerede, og han formindskede ikke deres Kvæg.
39 Et pauci facti sunt: et vexati sunt a tribulatione malorum, et dolore.
Derefter bleve de formindskede og nedbøjede af Trængsel, Ulykke og Bedrøvelse.
40 Effusa est contentio super principes: et errare fecit eos in invio, et non in via.
Han udøser Foragt over Fyrster og lader dem fare vild i den vejløse Ørk.
41 Et adiuvit pauperem de inopia: et posuit sicut oves familias.
Men han ophøjede en fattig af Elendighed og satte Slægterne som Hjorde.
42 Videbunt recti, et laetabuntur: et omnis iniquitas oppilabit os suum.
De oprigtige skulle se det og glæde sig; men al Uretfærdighed har lukket sin Mund til.
43 Quis sapiens et custodiet haec? et intelliget misericordias Domini?
Hvo er viis, at han bevarer disse Ting og forstaar Herrens Miskundhed!
