< Psalmorum 105 >

1 Alleluia. Confitemini Domino, et invocate nomen eius: annunciate inter gentes opera eius.
Pris Herren, påkald hans navn, gør hans Gerninger kendte blandt Folkeslag!
2 Cantate ei, et psallite ei: narrate omnia mirabilia eius.
Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere;
3 Laudamini in nomine sancto eius: laetetur cor quaerentium Dominum.
ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glæde sig, I, som søger HERREN;
4 Quaerite Dominum, et confirmamini: quaerite faciem eius semper.
spørg efter HERREN og hans magt, søg bestandig hans Åsyn;
5 Mementote mirabilium eius, quae fecit: prodigia eius, et iudicia oris eius.
kom i Hu de Undere, han gjorde, hans Tegn og hans Munds Domme,
6 Semen Abraham, servi eius: filii Iacob electi eius.
I, hans Tjener Abrahams Sæd, hans udvalgte, Jakobs Sønner!
7 Ipse Dominus Deus noster: in universa terra iudicia eius.
Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme når ud over Jorden;
8 Memor fuit in saeculum testamenti sui: verbi, quod mandavit in mille generationes:
han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter sit Tilsagn,
9 Quod disposuit ad Abraham: et iuramenti sui ad Isaac:
Pagten, han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak;
10 Et statuit illud Iacob in praeceptum: et Israel in testamentum aeternum:
han holdt den i Hævd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel,
11 Dicens: Tibi dabo Terram Chanaan, funiculum hereditatis vestrae.
idet han sagde: "Dig giver jeg Kana'ans Land som eders Arvelod."
12 Cum essent numero brevi, paucissimi et incolae eius:
Da de kun var en liden Hob, kun få og fremmede der,
13 Et pertransierunt de gente in gentem, et de regno ad populum alterum.
og vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet,
14 Non reliquit hominem nocere eis: et corripuit pro eis reges.
tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld Konger
15 Nolite tangere christos meos: et in prophetis meis nolite malignari.
"Rør ikke mine Salvede, gør ikke mine Profeter ondt!"
16 Et vocavit famem super terram: et omne firmamentum panis contrivit.
Hungersnød kaldte han frem over Landet, hver Brødets Støttestav brød han;
17 Misit ante eos virum: in servum venundatus est Ioseph.
han sendte forud for dem en Mand, Josef solgtes som Træl;
18 Humiliaverunt in compedibus pedes eius, ferrum pertransiit animam eius,
de tvang hans Fødder med Lænker, han kom i Lænker af Jern,
19 donec veniret verbum eius. Eloquium Domini inflammavit eum:
indtil hans Ord blev opfyldt; ved HERRENs Ord stod han Prøven igennem.
20 misit rex, et solvit eum; princeps populorum, et dimisit eum.
På Kongens Bud blev han fri, Folkenes Hersker lod ham løs:
21 Constituit eum dominum domus suae: et principem omnis possessionis suae:
han tog ham til Herre for sit Hus, til Hersker over alt sit Gods;
22 Ut erudiret principes eius sicut semetipsum: et senes eius prudentiam doceret.
han styred hans Øverster efter sin Vilje og viste hans Ældste til Rette.
23 Et intravit Israel in Aegyptum: et Iacob accola fuit in Terra Cham.
Og Israel kom til Ægypten, Jakob boede som Gæst i Kamiternes Land.
24 Et auxit populum suum vehementer: et firmavit eum super inimicos eius.
Han lod sit Folk blive såre frugtbart og stærkere end dets Fjender;
25 Convertit cor eorum ut odirent populum eius: et dolum facerent in servos eius.
han vendte deres Sind til Had mod sit Folk og til Træskhed imod sine Tjenere.
26 Misit Moysen servum suum: Aaron, quem elegit ipsum.
Da sendte han Moses, sin Tjener, og Aron, sin udvalgte Mand;
27 Posuit in eis verba signorum suorum, et prodigiorum in Terra Cham.
han gjorde sine Tegn i Ægypten og Undere i Kamiternes Land;
28 Misit tenebras, et obscuravit: et non exacerbavit sermones suos.
han sendte Mørke, så blev det mørkt, men de ænsede ikke hans Ord;
29 Convertit aquas eorum in sanguinem: et occidit pisces eorum.
han gjorde deres Vande til Blod og slog deres Fisk ihjel;
30 Edidit terra eorum ranas in penetralibus regum ipsorum.
af Frøer vrimlede Landet, selv i Kongens Sale var de;
31 Dixit, et venit cynomyia: et cinifes in omnibus finibus eorum.
han talede, så kom der Bremser og Myg i alt deres Land;
32 Posuit pluvias eorum grandinem: ignem comburentem in terra ipsorum.
han sendte dem Hagl for Regn og luende Ild i Landet;
33 Et percussit vineas eorum, et ficulneas eorum: et contrivit lignum finium eorum.
han slog både Vinstok og Figen og splintrede Træerne i deres Land;
34 Dixit, et venit locusta, et bruchus, cuius non erat numerus:
han talede, så kom der Græshopper, Springere uden Tal,
35 Et comedit omne foenum in terra eorum: et comedit omnem fructum terrae eorum.
de åd alt Græs i Landet, de åd deres Jords Afgrøde;
36 Et percussit omne primogenitum in terra eorum: primitias omnis laboris eorum.
alt førstefødt i Landet slog han, Førstegrøden af al deres Kraft;
37 Et eduxit eos cum argento et auro: et non erat in tribubus eorum infirmus.
han førte dem ud med Sølv og Guld, ikke een i hans Stammer snubled
38 Laetata est Aegyptus in profectione eorum: quia incubuit timor eorum super eos.
Ægypterne glæded sig, da de drog bort, thi de var grebet af Rædsel for dem.
39 Expandit nubem in protectionem eorum, et ignem ut luceret eis per noctem.
Han bredte en Sky som Skjul og Ild til at lyse i Natten;
40 Petierunt, et venit coturnix: et pane caeli saturavit eos.
de krævede, han bragte Vagtler, med Himmelbrød mættede han dem;
41 Dirupit petram, et fluxerunt aquae: abierunt in sicco flumina;
han åbnede Klippen, og Vand strømmede ud, det løb som en Flod i Ørkenen.
42 Quoniam memor fuit verbi sancti sui, quod habuit ad Abraham puerum suum.
Thi han kom sit hellige Ord i Hu til Abraham, sin Tjener;
43 Et eduxit populum suum in exultatione, et electos suos in laetitia.
han lod sit Folk drage ud med Fryd, sine udvalgte under Jubel;
44 Et dedit illis regiones gentium: et labores populorum possederunt:
han gav dem Folkenes Lande, de fik Folkeslags Gods i Eje.
45 Ut custodiant iustificationes eius, et legem eius requirant.
Derfor skulde de holde hans Bud og efterkomme hans Love. Halleluja!

< Psalmorum 105 >