Psalmorum 103
1 Psalmus David. Benedic anima mea Domino et omnia, quae intra me sunt, nomini sancto eius.
Min Sjæl! lov Herren, og alt det, som i mig er, love hans hellige Navn.
2 Benedic anima mea Domino: et noli oblivisci omnes retributiones eius:
Min Sjæl! lov Herren og glem ikke alle hans Velgerninger,
3 Qui propitiatur omnibus iniquitatibus tuis: qui sanat omnes infirmitates tuas.
ham, som forlader dig alle dine Misgerninger; ham, som læger alle dine Sygdomme;
4 Qui redimit de interitu vitam tuam: qui coronat te in misericordia et miserationibus.
ham, som genløser dit Liv fra Graven; ham, som kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed;
5 Qui replet in bonis desiderium tuum: renovabitur ut aquilae iuventus tua:
ham, som mætter din Sjæl med det gode, at du bliver ung igen som Ørnen.
6 Faciens misericordias Dominus: et iudicium omnibus iniuriam patientibus.
Herren øver Retfærdighed og Ret for alle fortrykte.
7 Notas fecit vias suas Moysi, filiis Israel voluntates suas.
Han lod Mose vide sine Veje, Israels Børn sine Gerninger.
8 Miserator, et misericors Dominus: longanimis, et multum misericors.
Herren er barmhjertig og naadig, langmodig og af megen Miskundhed.
9 Non in perpetuum irascetur: neque aeternum comminabitur.
Han skal ikke bestandig gaa i Rette, ej heller beholde Vrede evindelig.
10 Non secundum peccata nostra fecit nobis: neque secundum iniquitates nostras retribuit nobis.
Han har ikke gjort imod os efter vore Synder og ikke betalt os efter vore Misgerninger.
11 Quoniam secundum altitudinem caeli a terra: corroboravit misericordiam suam super timentes se.
Thi saa høj Himmelen er over Jorden, har hans Miskundhed været mægtig over dem, som frygte ham.
12 Quantum distat Ortus ab occidente: longe fecit a nobis iniquitates nostras.
Saa langt som Østen er fra Vesten, har han ladet vore Overtrædelser være langt fra os.
13 Quomodo miseretur pater filiorum, misertus est Dominus timentibus se:
Ligesom en Fader forbarmer sig over Børn, saa forbarmer Herren sig over dem, som frygte ham.
14 quoniam ipse cognovit figmentum nostrum. Recordatus est quoniam pulvis sumus:
Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, at vi ere Støv.
15 homo, sicut foenum dies eius, tamquam flos agri sic efflorebit.
Et Menneskes Dage ere som Græs; som et Blomster paa Marken, saa blomstrer han.
16 Quoniam spiritus pertransibit in illo, et non subsistet: et non cognoscet amplius locum suum.
Naar et Vejr farer over det, da er det ikke mere, og dets Sted kender det ikke længere.
17 Misericordia autem Domini ab aeterno, et usque in aeternum super timentes eum. Et iustitia illius in filios filiorum,
Men Herrens Miskundhed er fra Evighed og indtil Evighed over dem, som frygte ham, og hans Retfærdighed med Børnebørn,
18 his qui servant testamentum eius: Et memores sunt mandatorum ipsius, ad faciendum ea.
med dem, som holde hans Pagt, og med dem, som komme hans Befalinger i Hu for at gøre derefter.
19 Dominus in caelo paravit sedem suam: et regnum ipsius omnibus dominabitur.
Herren har befæstet sin Trone i Himmelen, og hans Rige behersker alt.
20 Benedicite Domino omnes angeli eius: potentes virtute, facientes verbum illius, ad audiendam vocem sermonum eius.
Lover Herren, I hans Engle! I vældige i Magt, som udrette hans Ord, idet I høre paa hans Ords Røst!
21 Benedicite Domino omnes virtutes eius: ministri eius, qui facitis voluntatem eius.
Lover Herren, alle hans Hærskarer! I hans Tjenere, som gøre hans Villie!
22 Benedicite Domino omnia opera eius: in omni loco dominationis eius, benedic anima mea Domino.
Lover Herren, I hans Gerninger alle til Hobe! i alle hans Herredømmes Steder: Min Sjæl, lov Herren!
