Psalmorum 10
1 Ut quid Domine recessisti longe, despicis in opportunitatibus, in tribulatione?
Herre! hvorfor staar du saa langt borte! hvorfor skjuler du dig i Nødens Tider?
2 Dum superbit impius, incenditur pauper: comprehenduntur in consiliis quibus cogitant.
Ved den ugudeliges Hovmod ængstes de elendige; de gribes i de Tanker, hvilke han optænkte.
3 Quoniam laudatur peccator in desideriis animae suae: et iniquus benedicitur.
Thi den ugudelige roser sig af sin Sjæls Begæring, og den rovgerrige velsigner sig, Herren foragter han.
4 Exacerbavit Dominum peccator, secundum multitudinem irae suae non quaeret.
Den ugudelige sætter Næsen højt og siger: Der er ingen Hjemsøgelse; der er ingen Gud, saa ere alle hans Tanker.
5 Non est Deus in conspectu eius: inquinatae sunt viae illius in omni tempore. Auferuntur iudicia tua a facie eius: omnium inimicorum suorum dominabitur.
Hans Veje lykkes altid, dine Domme ere ham for høje; han trodser alle sine Fjender.
6 Dixit enim in corde suo: Non movebor a generatione in generationem, sine malo.
Han siger i sit Hjerte: Jeg skal ikke rokkes, fra Slægt til Slægt skal jeg ikke komme i Ulykke.
7 Cuius maledictione os plenum est, et amaritudine, et dolo: sub lingua eius labor et dolor.
Hans Mund er fuld af Banden og Svig og Bedrageri, under hans Tunge er Uret og Ondskab.
8 Sedet in insidiis cum divitibus in occultis, ut interficiat innocentem.
Han sidder paa Lur i Byerne, i Skjul ihjelslaar han en uskyldig; hans Øjne spejde efter den svage.
9 Oculi eius in pauperem respiciunt: insidiatur in abscondito, quasi leo in spelunca sua. Insidiatur ut rapiat pauperem: rapere pauperem dum attrahit eum.
Han lurer i Skjul som en Løve i sin Hule, han lurer paa at gribe en elendig; han griber den elendige, idet han drager ham i sit Garn.
10 In laqueo suo humiliabit eum, inclinabit se, et cadet cum dominatus fuerit pauperum.
Knuste synke disse hen, og for hans vældige falde de svage.
11 Dixit enim in corde suo: Oblitus est Deus, avertit faciem suam ne videat in finem.
Han siger i sit Hjerte: Gud har glemt det, han har skjult sit Ansigt, han ser det ikke i Evighed.
12 Exurge Domine Deus, exaltetur manus tua: ne obliviscaris pauperum.
Staa op, Herre! Gud, opløft din Haand, glem ikke de elendige!
13 Propter quid irritavit impius Deum? dixit enim in corde suo: Non requiret.
Hvorfor skal en ugudelig foragte Gud? han siger i sit Hjerte: Du hjemsøger ikke.
14 Vides, quoniam tu laborem et dolorem consideras: ut tradas eos in manus tuas. Tibi derelictus est pauper: orphano tu eris adiutor.
Du ser det! thi du skuer Møje og Fortræd, saa at de kunne lægges i din Haand; den svage forlader sig paa dig, du har været den faderløses Hjælper.
15 Contere brachium peccatoris et maligni: quaeretur peccatum illius, et non invenietur.
Sønderbryd den ugudeliges Arm; og hjemsøg den ondes Ugudelighed, indtil du ikke finder den mere.
16 Dominus regnabit in aeternum, et in saeculum saeculi: peribitis Gentes de terra illius.
Herren er Konge evindelig, og altid; Hedningerne omkomme af hans Land.
17 Desiderium pauperum exaudivit Dominus: praeparationem cordis eorum audivit auris tua.
Du, Herre! hører de elendiges Begæring, du styrker deres Hjerte, du lader dit Øre mærke derpaa
18 Iudicare pupillo et humili, ut non apponat ultra magnificare se homo super terram.
for at skaffe den faderløse og ringe Ret; ej længer skal et Menneske, der er af Jorden, vedblive at volde Skræk.
