Proverbiorum 8
1 Numquid non sapientia clamitat, et prudentia dat vocem suam?
Mon ikke Visdommen kalder, løfter Indsigten ikke sin Røst?
2 In summis, excelsisque verticibus supra viam, in mediis semitis stans,
Oppe paa Høje ved Vejen, ved Korsveje træder den frem;
3 iuxta portas civitatis in ipsis foribus loquitur, dicens:
ved Porte, ved Byens Udgang, ved Dørenes Indgang raaber den:
4 O viri, ad vos clamito, et vox mea ad filios hominum.
Jeg kalder paa eder, I Mænd, løfter min Røst til Menneskens Børn.
5 Intelligite parvuli astutiam, et insipientes animadvertite.
I tankeløse, vind jer dog Klogskab, I Taaber, saa faa dog Forstand!
6 Audite, quoniam de rebus magnis locutura sum: et aperientur labia mea, ut recta praedicent.
Hør, thi jeg fører ædel Tale, aabner mine Læber med retvise Ord;
7 Veritatem meditabitur guttur meum, et labia mea detestabuntur impium.
ja, Sandhed taler min Gane, gudløse Læber er mig en Gru.
8 Iusti sunt omnes sermones mei, non est in eis pravum quid, neque perversum.
Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vrangt;
9 recti sunt intelligentibus, et aequi invenientibus scientiam.
de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt Indsigt.
10 Accipite disciplinam meam, et non pecuniam: doctrinam magis, quam aurum eligite.
Tag ved Lære, tag ikke mod Sølv, tag mod Kundskab fremfor udsøgt Guld;
11 Melior est enim sapientia cunctis opibus pretiosissimis: et omne desiderabile ei non potest comparari.
thi Visdom er bedre end Perler, ingen Skatte opvejer den.
12 Ego sapientia habito in consilio, et eruditis intersum cogitationibus.
Jeg, Visdom, er Klogskabs Nabo og raader over Kundskab og Kløgt.
13 Timor Domini odit malum: arrogantiam, et superbiam, et viam pravam, et os bilingue detestor.
HERRENS Frygt er Had til det onde. Jeg hader Hovmod og Stolthed, den onde Vej og den falske Mund.
14 Meum est consilium, et aequitas, mea est prudentia, mea est fortitudo.
Jeg ejer Raad og Visdom, jeg har Forstand, jeg har Styrke.
15 Per me reges regnant, et legum conditores iusta decernunt:
Ved mig kan Konger styre og Styresmænd give retfærdige Love;
16 Per me principes imperant, et potentes decernunt iustitiam.
ved mig kan Fyrster raade og Stormænd dømme Jorden.
17 Ego diligentes me diligo: et qui mane vigilant ad me, invenient me.
Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig.
18 Mecum sunt divitiae, et gloria, opes superbae, et iustitia.
Hos mig er der Rigdom og Ære, ældgammelt Gods og Retfærd.
19 Melior est enim fructus meus auro, et lapide pretioso, et genimina me argento electo.
Min Frugt er bedre end Guld og Malme, min Afgrøde bedre end kosteligt Sølv.
20 In viis iustitiae ambulo, in medio semitarum iudicii,
Jeg vandrer paa Retfærds Vej, midt hen ad Rettens Stier
21 ut ditem diligentes me, et thesauros eorum repleam.
for at tildele dem, der elsker mig, Gods og fylde deres Forraadshuse.
22 Dominus possedit me in initio viarum suarum, antequam quidquam faceret a principio.
Mig skabte HERREN først blandt sine Værker, i Urtid, førend han skabte andet;
23 Ab aeterno ordinata sum, et ex antiquis antequam terra fieret.
jeg blev frembragt i Evigheden, i Begyndelsen, i Jordens tidligste Tider;
24 Nondum erant abyssi, et ego iam concepta eram: necdum fontes aquarum eruperant:
jeg fødtes, før Verdensdybet var til, før Kilderne, Vandenes Væld, var til;
25 necdum montes gravi mole constiterant: ante colles ego parturiebar:
førend Bjergene sænkedes, før Højene fødtes jeg,
26 adhuc terram non fecerat, et flumina, et cardines orbis terrae.
førend han skabte Jord og Marker, det første af Jordsmonnets Støv.
27 Quando praeparabat caelos, aderam: quando certa lege, et gyro vallabat abyssos:
Da han grundfæsted Himlen, var jeg hos ham, da han satte Hvælv over Verdensdybet.
28 quando aethera firmabat sursum, et librabat fontes aquarum:
Da han fæstede Skyerne oventil og gav Verdensdybets Kilder deres faste Sted,
29 quando circumdabat mari terminum suum, et legem ponebat aquis, ne transirent fines suos: quando appendebat fundamenta terrae:
da han satte Havet en Grænse, at Vandene ej skulde bryde hans Lov, da han lagde Jordens Grundvold,
30 Cum eo eram cuncta componens: et delectabar per singulos dies, ludens coram eo omni tempore;
da var jeg Fosterbarn hos ham, hans Glæde Dag efter Dag; for hans Aasyn leged jeg altid,
31 ludens in orbe terrarum: et deliciae meae esse, cum filiis hominum.
leged paa hans vide Jord og havde min Glæde af Menneskens Børn.
32 Nunc ergo filii audite me: Beati, qui custodiunt vias meas.
Og nu, I Sønner, hør mig! Vel den, der vogter paa mine Veje!
33 Audite disciplinam, et estote sapientes, et nolite abiicere eam.
Hør paa Tugt og bliv vise, lad ikke haant derom!
34 Beatus homo qui audit me, et qui vigilat ad fores meas quotidie, et observat ad postes ostii mei.
Lykkelig den, der hører paa mig, saa han daglig vaager ved mine Døre og vogter paa mine Dørstolper.
35 Qui me invenerit, inveniet vitam, et hauriet salutem a Domino:
Thi den, der finder mig; finder Liv og opnaar Yndest hos HERREN;
36 qui autem in me peccaverit, laedet animam suam. Omnes, qui me oderunt, diligunt mortem.
men den, som mister mig, skader sig selv; enhver, som hader mig, elsker Døden.
