Proverbiorum 8
1 Numquid non sapientia clamitat, et prudentia dat vocem suam?
Mon ikke Visdommen raaber, og Forstanden opløfter sin Røst?
2 In summis, excelsisque verticibus supra viam, in mediis semitis stans,
Paa Toppen af Højene ved Vejen, midt paa Stierne staar den;
3 iuxta portas civitatis in ipsis foribus loquitur, dicens:
ved Siden af Portene, ved Udgangen af Staden, ved Indgangen til Portene raaber den:
4 O viri, ad vos clamito, et vox mea ad filios hominum.
Til eder, I Mænd, vil jeg raabe, og min Røst lyde til Menneskens Børn.
5 Intelligite parvuli astutiam, et insipientes animadvertite.
I uvidende! fatter Vid; og I Daarer! fatter Forstand.
6 Audite, quoniam de rebus magnis locutura sum: et aperientur labia mea, ut recta praedicent.
Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting og aabne mine Læber med Retvished.
7 Veritatem meditabitur guttur meum, et labia mea detestabuntur impium.
Thi min Gane taler Sandhed, og Ugudelighed er en Vederstyggelighed for mine Læber.
8 Iusti sunt omnes sermones mei, non est in eis pravum quid, neque perversum.
I Retfærdighed ere alle min Munds Ord; der er intet fordrejet eller forvendt i dem.
9 recti sunt intelligentibus, et aequi invenientibus scientiam.
De ere alle rette for den forstandige og ligefremme for dem, som finde Kundskab.
10 Accipite disciplinam meam, et non pecuniam: doctrinam magis, quam aurum eligite.
Tager imod min Undervisning og ikke imod Sølv og imod Kundskab fremfor udsøgt Guld.
11 Melior est enim sapientia cunctis opibus pretiosissimis: et omne desiderabile ei non potest comparari.
Thi Visdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man har Lyst til, kunne ikke lignes ved den.
12 Ego sapientia habito in consilio, et eruditis intersum cogitationibus.
Jeg, Visdommen, jeg har taget Bolig i Vidskab og besidder Kundskab om kløgtige Raad.
13 Timor Domini odit malum: arrogantiam, et superbiam, et viam pravam, et os bilingue detestor.
Herrens Frygt er at hade ondt; Hoffærdighed og Hovmodighed og Ondskabs Vej og den Mund, som taler forvendte Ting, hader jeg.
14 Meum est consilium, et aequitas, mea est prudentia, mea est fortitudo.
Raad og hvad der har Bestand, hører mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.
15 Per me reges regnant, et legum conditores iusta decernunt:
Ved mig regere Konger, og ved mig beskikke Fyrster Ret.
16 Per me principes imperant, et potentes decernunt iustitiam.
Ved mig herske Herskere og Høvdinger, alle Dommere paa Jorden.
17 Ego diligentes me diligo: et qui mane vigilant ad me, invenient me.
Jeg elsker dem, som elske mig, og de, som søge mig, skulle finde mig.
18 Mecum sunt divitiae, et gloria, opes superbae, et iustitia.
Rigdom og Ære er hos mig, varigt Gods og Retfærdighed.
19 Melior est enim fructus meus auro, et lapide pretioso, et genimina me argento electo.
Min Frugt er bedre end Guld og ædelt Malm, og at vinde mig er bedre end udsøgt Sølv.
20 In viis iustitiae ambulo, in medio semitarum iudicii,
Jeg vandrer paa Retfærdigheds Vej, midt paa Rettens Stier,
21 ut ditem diligentes me, et thesauros eorum repleam.
til at lade dem, som elske mig, arve varigt godt og til at fylde deres Forraadskamre.
22 Dominus possedit me in initio viarum suarum, antequam quidquam faceret a principio.
Herren ejede mig som sin Vejs Begyndelse, forud for sine Gerninger, fra fordums Tid.
23 Ab aeterno ordinata sum, et ex antiquis antequam terra fieret.
Fra Evighed er jeg indsat, fra det første af, før Jorden var.
24 Nondum erant abyssi, et ego iam concepta eram: necdum fontes aquarum eruperant:
Da Afgrundene endnu ikke vare, er jeg født, da Kilderne, som have meget Vand, ikke vare til.
25 necdum montes gravi mole constiterant: ante colles ego parturiebar:
Før Bjergene bleve nedsænkede, før Højene bleve til, er jeg født.
26 adhuc terram non fecerat, et flumina, et cardines orbis terrae.
Han havde endnu ikke skabt Jorden eller Markerne eller det første af Jordens Støv.
27 Quando praeparabat caelos, aderam: quando certa lege, et gyro vallabat abyssos:
Der han beredte Himlene, da var jeg der, der han slog en Kreds oven over Afgrunden;
28 quando aethera firmabat sursum, et librabat fontes aquarum:
der han befæstede Skyerne heroventil, der Afgrundens Kilder fik deres faste Sted;
29 quando circumdabat mari terminum suum, et legem ponebat aquis, ne transirent fines suos: quando appendebat fundamenta terrae:
der han satte Havet dets Grænse, at Vandene ikke skulde overtræde hans Befaling, der han lagde Jordens Grundvold:
30 Cum eo eram cuncta componens: et delectabar per singulos dies, ludens coram eo omni tempore;
Da var jeg hos ham som Kunstnerinde, og jeg var hans Lyst Dag for Dag, og jeg legede for hans Ansigt alle Tider;
31 ludens in orbe terrarum: et deliciae meae esse, cum filiis hominum.
jeg legede i Verden paa hans Jord, og min Lyst var hos Menneskens Børn.
32 Nunc ergo filii audite me: Beati, qui custodiunt vias meas.
Og nu, Børn, hører mig! og salige ere de, som tage Vare paa mine Veje.
33 Audite disciplinam, et estote sapientes, et nolite abiicere eam.
Hører Undervisning og bliver vise, og lader den ikke fare!
34 Beatus homo qui audit me, et qui vigilat ad fores meas quotidie, et observat ad postes ostii mei.
Saligt er det Menneske, som hører mig, saa at han dagligt vaager ved mine Døre og tager Vare paa mine Dørstolper.
35 Qui me invenerit, inveniet vitam, et hauriet salutem a Domino:
Thi hvo mig finder, han finder Livet og faar Velbehag hos Herren.
36 qui autem in me peccaverit, laedet animam suam. Omnes, qui me oderunt, diligunt mortem.
Men hvo, som synder imod mig, skader sin Sjæl; alle, som mig hade, elske Døden.
