Proverbiorum 7
1 Fili mi, custodi sermones meos, et praecepta mea reconde tibi. Fili
Min Søn, vogt dig mine Ord, mine Bud maa du gemme hos dig;
2 serva mandata mea, et vives: et legem meam quasi pupillam oculi tui:
vogt mine Bud, saa skal du leve, som din Øjesten vogte du, hvad jeg har lært dig;
3 liga eam in digitis tuis, scribe illam in tabulis cordis tui.
bind dem om dine Fingre, skriv dem paa dit Hjertes Tavle,
4 Dic sapientiae, soror mea es: et prudentiam voca amicam tuam,
sig til Visdommen: »Du er min Søster!« og kald Forstanden Veninde,
5 ut custodiant te a muliere extranea, et ab aliena, quae verba sua dulcia facit.
at den maa vogte dig for Andenmands Hustru, en fremmed Kvinde med sleske Ord.
6 De fenestra enim domus meae per cancellos prospexi,
Thi fra mit Vindue skued jeg ud, jeg kigged igennem mit Gitter;
7 et video parvulos, considero vecordem iuvenem,
og blandt de tankeløse saa jeg en Yngling, en uden Vid blev jeg var blandt de unge;
8 qui transit per plateam iuxta angulum, et prope viam domus illius, graditur
han gik paa Gaden tæt ved et Hjørne, skred frem paa Vej til hendes Hus
9 in obscuro, advesperascente die, in noctis tenebris, et caligine.
i Skumringen henimod Aften, da Nat og Mørke brød frem.
10 Et ecce occurrit illi mulier ornatu meretricio, praeparata ad decipiendas animas: garrula, et vaga,
Og se, da møder Kvinden ham i Skøgedragt, underfundig i Hjertet;
11 quietis impatiens, nec valens in domo consistere pedibus suis,
løssluppen, ustyrlig er hun, hjemme fandt hendes Fødder ej Ro;
12 nunc foris, nunc in plateis, nunc iuxta angulos insidians.
snart paa Gader, snart paa Torve, ved hvert et Hjørne lurer hun;
13 Apprehensumque deosculatur iuvenem, et procaci vultu blanditur, dicens:
hun griber i ham og kysser ham og siger med frække Miner;
14 Victimas pro salute vovi, hodie reddidi vota mea.
»Jeg er et Takoffer skyldig og indfrier mit Løfte i Dag,
15 idcirco egressa sum in occursum tuum, desiderans te videre, et reperi.
gik derfor ud for at møde dig, søge dig, og nu har jeg fundet dig!
16 Intexui funibus lectulum meum, stravi tapetibus pictis ex Aegypto.
Jeg har redt mit Leje med Tæpper, med broget ægyptisk Lærred,
17 aspersi cubile meum myrrha, et aloe, et cinnamomo.
jeg har stænket min Seng med Myrra, med Aloe og med Kanelbark;
18 Veni, inebriemur uberibus, et fruamur cupitis amplexibus, donec illucescat dies.
kom, lad os svælge til Daggry i Vellyst, beruse os i Elskovs Lyst!
19 non est enim vir in domo sua, abiit via longissima.
Thi Manden er ikke hjemme, paa Langfærd er han draget;
20 sacculum pecuniae secum tulit: in die plenae lunae reversurus est in domum suam.
Pengepungen tog han med, ved Fuldmaane kommer han hjem!«
21 Irretivit eum multis sermonibus, et blanditiis labiorum protraxit illum.
Hun lokked ham med mange fagre Ord, forførte ham med sleske Læber;
22 Statim eam sequitur quasi bos ductus ad victimam, et quasi agnus lasciviens, et ignorans quod ad vincula stultus trahatur,
tankeløst følger han hende som en Tyr, der føres til Slagtning, som en Hjort, der løber i Nettet,
23 donec transfigat sagitta iecur eius: velut si avis festinet ad laqueum, et nescit quod de periculo animae illius agitur.
til en Pil gennemborer dens Lever, som en Fugl, der falder i Snaren, uden at vide, det gælder dens Liv.
24 Nunc ergo fili mi, audi me, et attende verbis oris mei.
Hør mig da nu, min Søn, og lyt til min Munds Ord!
25 Ne abstrahatur in viis illius mens tua: neque decipiaris semitis eius.
Ej bøje du Hjertet til hendes Veje, far ikke vild paa hendes Stier;
26 multos enim vulneratos deiecit, et fortissimi quique interfecti sunt ab ea.
thi mange ligger slagne, hvem hun har fældet, og stor er Hoben, som hun slog ihjel.
