Proverbiorum 7
1 Fili mi, custodi sermones meos, et praecepta mea reconde tibi. Fili
Min Søn! bevar mine Ord, og gem mine Bud hos dig.
2 serva mandata mea, et vives: et legem meam quasi pupillam oculi tui:
Hold mine Bud, saa skal du leve, og min Lov som din Øjesten.
3 liga eam in digitis tuis, scribe illam in tabulis cordis tui.
Bind dem om dine Fingre, skriv dem paa dit Hjertes Tavle!
4 Dic sapientiae, soror mea es: et prudentiam voca amicam tuam,
Sig til Visdommen: Du er min Søster, og Forstanden kalde du din Kynding;
5 ut custodiant te a muliere extranea, et ab aliena, quae verba sua dulcia facit.
for at den maa bevare dig fra en fremmed Kvinde, fra en ubekendt, som gør sine Ord glatte.
6 De fenestra enim domus meae per cancellos prospexi,
Thi jeg saa ud af mit Hus's Vindu, igennem mit Gitter;
7 et video parvulos, considero vecordem iuvenem,
og jeg saa iblandt de uerfarne, jeg blev var iblandt Sønnerne et ungt Menneske, som fattedes Forstand,
8 qui transit per plateam iuxta angulum, et prope viam domus illius, graditur
og han gik forbi paa Gaden ved hendes Hjørne og skred frem ad Vejen til hendes Hus,
9 in obscuro, advesperascente die, in noctis tenebris, et caligine.
i Tusmørket om Aftenen efter Dagen, midt i Natten og Mørket.
10 Et ecce occurrit illi mulier ornatu meretricio, praeparata ad decipiendas animas: garrula, et vaga,
Og se, en Kvinde mødte ham i Horesmykke og underfundig i Hjertet,
11 quietis impatiens, nec valens in domo consistere pedibus suis,
støjende og ustyrlig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Hus.
12 nunc foris, nunc in plateis, nunc iuxta angulos insidians.
Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne og lurer ved alle Hjørner.
13 Apprehensumque deosculatur iuvenem, et procaci vultu blanditur, dicens:
Og hun tog fat paa ham og kyssede ham, hun gjorde sit Ansigt frækt og sagde til ham:
14 Victimas pro salute vovi, hodie reddidi vota mea.
Der paalaa mig Takoffer, i Dag har jeg betalt mine Løfter;
15 idcirco egressa sum in occursum tuum, desiderans te videre, et reperi.
derfor er jeg gaaet ud at møde dig, at søge dit Ansigt, og jeg har fundet dig.
16 Intexui funibus lectulum meum, stravi tapetibus pictis ex Aegypto.
Jeg har redet mit Leje med Tæpper, med stribet Tøj af Garn fra Ægypten;
17 aspersi cubile meum myrrha, et aloe, et cinnamomo.
jeg har overstænket min Seng med Myrra. Aloe og Kanel;
18 Veni, inebriemur uberibus, et fruamur cupitis amplexibus, donec illucescat dies.
kom, lader os beruse os i Kærlighed indtil Morgenen, lader os forlyste os i Elskov;
19 non est enim vir in domo sua, abiit via longissima.
thi Manden er ikke hjemme, han er faren lang Vej bort;
20 sacculum pecuniae secum tulit: in die plenae lunae reversurus est in domum suam.
han tog Pengeknuden med sig, han kommer hjem til Fuldmaanedagen.
21 Irretivit eum multis sermonibus, et blanditiis labiorum protraxit illum.
Hun bøjede ham med sin megen Overtalelse, tilskyndte ham med sine smigrende Læber.
22 Statim eam sequitur quasi bos ductus ad victimam, et quasi agnus lasciviens, et ignorans quod ad vincula stultus trahatur,
Hvo der hastelig gaar efter hende, kommer som Oksen til Slagterbænken og som i Fodlænken, der er til Daarens Tugtelse,
23 donec transfigat sagitta iecur eius: velut si avis festinet ad laqueum, et nescit quod de periculo animae illius agitur.
indtil en Pil sønderskærer hans Lever; ligesom Fuglen skynder sig til Snaren og ved ikke, at det gælder dens Liv.
24 Nunc ergo fili mi, audi me, et attende verbis oris mei.
Saa hører mig nu, I Børn! og agter paa min Munds Ord!
25 Ne abstrahatur in viis illius mens tua: neque decipiaris semitis eius.
Lad dit Hjerte ikke vige af til hendes Veje, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;
26 multos enim vulneratos deiecit, et fortissimi quique interfecti sunt ab ea.
thi mange ere de gennemborede, som hun har fældet, og mangfoldige alle de, hun har ihjelslaget.
