Proverbiorum 6
1 Fili mi, si spoponderis pro amico tuo, defixisti apud extraneum manum tuam,
Min Søn! dersom du er gaaet i Borgen hos din Næste, har givet Haandslag til den fremmede;
2 illaqueatus es verbis oris tui, et captus propriis sermonibus.
har du bundet dig ved din Munds Ord, ladet dig fange ved din Mands Ord:
3 Fac ergo quod dico fili mi, et temetipsum libera: quia incidisti in manum proximi tui. Discurre, festina, suscita amicum tuum:
Saa gør dog dette, min Søn! og red dig, fordi du er kommen i din Næstes Haand: Gak, nedkast dig for hans Fødder, og træng ind paa din Næste!
4 ne dederis somnum oculis tuis, nec dormitent palpebrae tuae.
Tilsted ikke dine Øjne at sove eller dine Øjenlaage at slumre.
5 Eruere quasi damula de manu, et quasi avis de manu aucupis.
Fri dig som en Raa af Jægerens Haand og som en Fugl af Fuglefængerens Haand.
6 Vade ad formicam o piger, et considera vias eius, et disce sapientiam:
Du lade! gak til Myren, se dens Veje, og bliv viis.
7 quae cum non habeat ducem, nec praeceptorem, nec principem,
Skønt den ikke har nogen Fyrste, Foged eller Hersker,
8 parat in aestate cibum sibi, et congregat in messe quod comedat.
bereder den om Sommeren sin Mad, den samler om Høsten sin Spise.
9 Usquequo piger dormies? quando consurges e somno tuo?
Du lade! hvor længe vil du ligge? naar vil du staa op af din Søvn?
10 Paululum dormies, paululum dormitabis, paululum conseres manus ut dormias:
Sov lidt endnu, blund lidt, fold Hænderne lidt for at hvile:
11 et veniet tibi quasi viator, egestas, et pauperies quasi vir armatus. Si vero impiger fueris, veniet ut fons messis tua, et egestas longe fugiet a te.
Saa skal din Armod komme som en Landstryger og din Trang som skjoldvæbnet Mand.
12 Homo apostata, vir inutilis, graditur ore perverso,
Et nedrigt Menneske, en uretfærdig Mand er den, som gaar med en vanartig Mund;
13 annuit oculis, terit pede, digito loquitur,
den, som giver Vink med sine Øjne, gør Tegn med sine Fødder, peger med sine Fingre;
14 pravo corde machinatur malum, et omni tempore iurgia seminat.
den, som har forvendte Ting i sit Hjerte og optænker ondt til hver Tid og kommer Trætter af Sted.
15 huic extemplo veniet perditio sua, et subito conteretur, nec habebit ultra medicinam.
Derfor skal hans Ulykke komme hastelig, han skal snart sønderknuses, og der skal ingen Lægedom være.
16 Sex sunt, quae odit Dominus, et septimum detestatur anima eius:
Disse seks Stykker hader Herren, og de syv ere en Vederstyggelighed for hans Sjæl:
17 Oculos sublimes, linguam mendacem, manus effundentes innoxium sanguinem,
Stolte Øjne, en løgnagtig Tunge og Hænder, som udgyde den uskyldiges Blod;
18 cor machinans cogitationes pessimas, pedes veloces ad currendum in malum,
et Hjerte, som optænker uretfærdige Tanker; Fødder, som haste med at løbe til det onde;
19 proferentem mendacia testem fallacem, et eum, qui seminat inter fratres discordias.
den, der som falsk Vidne taler Løgn; og den, som kommer Trætter af Sted imellem Brødre.
20 Conserva fili mi praecepta patris tui, et ne dimittas legem matris tuae.
Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov.
21 Liga ea in corde tuo iugiter, et circumda gutturi tuo.
Knyt dem til dit Hjerte for stedse, bind dem om din Hals!
22 Cum ambulaveris, gradiantur tecum: cum dormieris, custodiant te, et evigilans loquere cum eis.
Naar du vandrer, skal den lede dig, naar du lægger dig, skal den bevare dig, og naar du opvaagner, skal den tale til dig.
23 quia mandatum lucerna est, et lex lux, et via vitae increpatio disciplinae:
Thi Budet er en Lampe og Loven et Lys, og Undervisningens Revselse er Vej til Livet;
24 ut custodiant te a muliere mala, et a blanda lingua extraneae.
at den maa bevare dig fra en ond Kvinde, fra en fremmed Tunges Sledskhed.
25 Non concupiscat pulchritudinem eius cor tuum, nec capiaris nutibus illius:
Begær ikke hendes Dejlighed i dit Hjerte, og lad hende ikke indtage dig med sine Øjenlaage!
26 pretium enim scorti vix est unius panis: mulier autem viri pretiosam animam capit.
Thi for en Skøges Skyld gælder det kun om et Stykke Brød, men en anden Mands Hustru fanger den dyrebare Sjæl.
27 Numquid potest homo abscondere ignem in sinu suo, ut vestimenta illius non ardeant?
Mon nogen kan tage Ild i sin Barm, uden at hans Klæder brændes op?
28 aut ambulare super prunas, ut non comburantur plantae eius?
Eller mon nogen kan gaa paa Gløder, uden at hans Fødder brændes?
29 sic qui ingreditur ad mulierem proximi sui, non erit mundus cum tetigerit eam.
Saa sker det ham, som gaar ind til sin Næstes Hustru; ingen, som rører hende, slipper fri for Straf.
30 Non grandis est culpa, cum quis furatus fuerit: ut esurientem impleat animam:
Man ringeagter ikke, at en Tyv stjæler for at mætte sig, naar han er hungrig;
31 deprehensus tamen reddet septuplum, et omnem substantiam domus suae tradet.
men naar han bliver greben, maa han betale syv Fold, han maa give alt sit Hus's Gods.
32 Qui autem adulter est, propter cordis inopiam perdet animam suam:
Den, som bedriver Hor med en Kvinde, fattes Forstand; den, som vil fordærve sin Sjæl, han, ja han gør sligt.
33 turpitudinem et ignominiam congregat sibi, et opprobrium illius non delebitur.
Plage og Skam skal ramme ham, og hans Skændsel skal ikke udslettes.
34 quia zelus et furor viri non parcet in die vindictae,
Thi nidkær er Mandens Vrede, og han skal ikke skaane paa Hævnens Dag;
35 nec acquiescet cuiusquam precibus, nec suscipiet pro redemptione dona plurima.
han skal ikke tage nogen Bod for gyldig og ikke samtykke, om du end vilde give megen Skænk.
