< Proverbiorum 31 >

1 Verba Lamuelis regis. Visio, qua erudivit eum mater sua.
Kong Lemuel af Massas Ord; som hans Moder tugtede ham med.
2 Quid dilecte mi, quid dilecte uteri mei, quid dilecte votorum meorum?
Hvad, Lemuel, min Søn, min førstefødte, hvad skal jeg sige dig, hvad, mit Moderlivs Søn, hvad, mine Løfters Søn?
3 Ne dederis mulieribus substantiam tuam, et divitias tuas ad delendos reges.
Giv ikke din Kraft til Kvinder, din Kærlighed til dem, der ødelægger Konger.
4 Noli regibus, o Lamuel, noli regibus dare vinum: quia nullum secretum est ubi regnat ebrietas.
Det klæder ej Konger, Lemuel, det klæder ej Konger at drikke Vin eller Fyrster at kræve stærke Drikke,
5 et ne forte bibant, et obliviscantur iudiciorum, et mutent causam filiorum pauperis.
at de ikke skal drikke og glemme Vedtægt og bøje Retten for alle arme.
6 Date siceram moerentibus, et vinum his, qui amaro sunt animo:
Giv den segnende stærke Drikke, og giv den mismodige Vin;
7 ut bibant, et obliviscantur egestatis suae, et doloris sui non recordentur amplius.
lad ham drikke og glemme sin Fattigdom, ej mer ihukomme sin Møje.
8 Aperi os tuum muto, et causis omnium filiorum qui pertranseunt:
Luk Munden op for den stumme, for alle lidendes Sag;
9 aperi os tuum, decerne quod iustum est, et iudica inopem et pauperem.
luk Munden op og døm retfærdigt, skaf den arme og fattige Ret!
10 Mulierem fortem quis inveniet? procul, et de ultimis finibus pretium eius.
Hvo finder en duelig Hustru? Hendes Værd står langt over Perlers.
11 Confidit in ea cor viri sui, et spoliis non indigebit.
Hendes Husbonds Hjerte stoler på hende, på Vinding skorter det ikke.
12 Reddet ei bonum, et non malum, omnibus diebus vitae suae.
Hun gør ham godt og intet ondt alle sine Levedage.
13 Quaesivit lanam et linum, et operata est consilia manuum suarum.
Hun sørger for Uld og Hør, hun bruger sine Hænder med Lyst.
14 Facta est quasi navis institoris, de longe portans panem suum.
Hun er som en Købmands Skibe, sin Føde henter hun langvejs fra.
15 Et de nocte surrexit, deditque praedam domesticis suis, et cibaria ancillis suis.
Endnu før Dag står hun op og giver Huset Mad, sine Piger deres tilmålte Del.
16 Consideravit agrum, et emit eum: de fructu manuum suarum plantavit vineam.
Hun tænker på en Mark og får den, hun planter en Vingård, for hvad hun har tjent.
17 Accinxit fortitudine lumbos suos, et roboravit brachium suum.
Hun bælter sin Hofte med Kraft, lægger Styrke i sine Arme.
18 Gustavit, et vidit quia bona est negotiatio eius: non extinguetur in nocte lucerna eius.
Hun skønner, hendes Husholdning lykkes, hendes Lampe går ikke ud om Natten.
19 Manum suam misit ad fortia, et digiti eius apprehenderunt fusum.
Hun rækker sine Hænder mod Rokken, Fingrene tager om Tenen.
20 Manum suam aperuit inopi, et palmas suas extendit ad pauperem.
Hun rækker sin Hånd til den arme, rækker Armene ud til den fattige.
21 Non timebit domui suae a frigoribus nivis: omnes enim domestici eius vestiti sunt duplicibus.
Af Sne har hun intet at frygte for sit Hus, thi hele hendes Hus er klædt i Skarlagen.
22 Stragulatam vestem fecit sibi: byssus, et purpura indumentum eius.
Tæpper laver hun sig, hun er klædt i Byssus og Purpur.
23 Nobilis in portis vir eius, quando sederit cum senatoribus terrae.
Hendes Husbond er kendt i Portene, når han sidder blandt Landets Ældste.
24 Sindonem fecit, et vendidit, et cingulum tradidit Chananaeo.
Hun væver Linned til Salg og sælger Bælter til Kræmmeren.
25 Fortitudo et decor indumentum eius, et ridebit in die novissimo.
Klædt i Styrke og Hæder går hun Morgendagen i Møde med Smil.
26 Os suum aperuit sapientiae, et lex clementiae in lingua eius.
Hun åbner Munden med Visdom, med mild Vejledning på Tungen.
27 Consideravit semitas domus suae, et panem otiosa non comedit.
Hun våger over Husets Gænge og spiser ej Ladheds Brød.
28 Surrexerunt filii eius, et beatissimam praedicaverunt: vir eius, et laudavit eam.
Hendes Sønner står frem og giver hende Pris, hendes Husbond synger hendes Lov:
29 Multae filiae congregaverunt sibi divitias: tu supergressa es universas.
"Mange duelige Kvinder findes, men du står over dem alle!"
30 Fallax gratia, et vana est pulchritudo: mulier timens Dominum ipsa laudabitur.
Ynde er Svig og Skønhed Skin; en Kvinde, som frygter HERREN, skal roses.
31 Date ei de fructu manuum suarum: et laudent eam in portis opera eius.
Lad hende få sine Hænders Frugt, hendes Gerninger synger hendes Lov i Portene.

< Proverbiorum 31 >