Proverbiorum 30
1 Verba Congregantis filii Vomentis. Visio, quam locutus est vir, cum quo est Deus, et qui Deo secum morante confortatus, ait:
Massaiten Agur, Jakes Søns Ord. Manden siger: Træt har jeg slidt mig, Gud, træt har jeg slidt mig, Gud, jeg svandt hen;
2 Stultissimus sum virorum, et sapientia hominum non est mecum.
thi jeg er for dum til at regnes for Mand, Mands Vid er ikke i mig;
3 Non didici sapientiam, et non novi scientiam sanctorum.
Visdom lærte jeg ej, den Hellige lærte jeg ikke at kende.
4 Quis ascendit in caelum atque descendit? quis continuit spiritum in manibus suis? quis colligavit aquas quasi in vestimento? quis suscitavit omnes terminos terrae? quod nomen est eius, et quod nomen filii eius, si nosti?
Hvo opsteg til Himlen og nedsteg igen, hvo samlede Vinden i sine Næver, hvo bandt Vandet i et Klæde, hvo greb fat om den vide Jord? Hvad er hans Navn og hans Søns Navn? Du kender det jo.
5 Omnis sermo Dei ignitus, clypeus est sperantibus in se:
Al Guds Tale er ren, han er Skjold for dem, der lider paa ham.
6 ne addas quidquam verbis illius, et arguaris inveniarisque mendax.
Læg intet til hans Ord, at han ikke skal stemple dig som Løgner.
7 Duo rogavi te, ne deneges mihi antequam moriar.
Tvende Ting har jeg bedet dig om, nægt mig dem ej, før jeg dør:
8 Vanitatem, et verba mendacia longe fac a me. Mendicitatem, et divitias ne dederis mihi: tribue tantum victui meo necessaria:
Hold Svig og Løgneord fra mig: giv mig hverken Armod eller Rigdom, men lad mig nyde mit tilmaalte Brød,
9 ne forte satiatus illiciar ad negandum, et dicam: Quis est Dominus? aut egestate compulsus furer, et periurem nomen Dei mei.
at jeg ikke skal blive for mæt og fornægte og sige: »Hvo er HERREN?« eller blive for fattig og stjæle og volde min Guds Navn Men.
10 Ne accuses servum ad Dominum suum, ne forte maledicat tibi, et corruas.
Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke forbander dig, saa du maa bøde.
11 Generatio, quae patri suo maledicit, et quae matri suae non benedicit.
Der findes en Slægt, som forbander sin Fader og ikke velsigner sin Moder,
12 Generatio, quae sibi munda videtur, et tamen non est lota a sordibus suis.
en Slægt, der tykkes sig ren og dog ej har tvættet Snavset af sig,
13 Generatio, cuius excelsi sunt oculi, et palpebrae eius in alta surrectae.
en Slægt med de stolteste Øjne, hvis Blikke er fulde af Hovmod.
14 Generatio, quae pro dentibus gladios habet, et commandit molaribus suis, ut comedat inopes de terra, et pauperes ex hominibus.
en Slægt, hvis Tænder er Sværd hvis Kæber er skarpe Knive, saa de æder de arme ud af Landet, de fattige ud af Menneskers Samfund.
15 Sanguisugae duae sunt filiae, dicentes: Affer, Affer. Tria sunt insaturabilia, et quartum, quod numquam dicit: Sufficit.
Blodiglen har to Døtre: Givhid, Givhid! Der er tre, som ikke kan mættes, fire, som aldrig faar nok:
16 Infernus, et os vulvae, et terra, quae non satiatur aqua: ignis vero numquam dicit: Sufficit. (Sheol h7585)
Dødsriget og det golde Moderliv, Jorden, som aldrig mættes af Vand, og Ilden, som aldrig faar nok. (Sheol h7585)
17 Oculum, qui subsannat patrem, et qui despicit partum matris suae, effodiant corvi de torrentibus, et comedant eum filii aquilae.
Den, som haaner sin Fader og spotter sin gamle Moder, hans Øje udhakker Bækkens Ravne, Ørneunger faar det til Æde.
18 Tria sunt difficilia mihi, et quartum penitus ignoro:
Tre Ting undres jeg over, fire fatter jeg ikke:
19 Viam aquilae in caelo, viam colubri super petram, viam navis in medio mari, et viam viri in adolescentia.
Ørnens Vej paa Himlen, Slangens Vej paa Klipper, Skibets Vej paa Havet, Mandens Vej til den unge Kvinde.
20 Talis est et via mulieris adulterae, quae comedit, et tergens os suum dicit: Non sum operata malum.
Saa er en Ægteskabsbryderskes Færd: Hun spiser og tørrer sig om Munden og siger: »Jeg har ikke gjort noget ondt!«
21 Per tria movetur terra, et quartum non potest sustinere:
Under tre Ting skælver et Land, fire kan det ikke bære:
22 Per servum cum regnaverit: per stultum cum saturatus fuerit cibo:
En Træl, naar han gøres til Konge, en Nidding, naar han spiser sig mæt,
23 per odiosam mulierem cum in matrimonio fuerit assumpta: et per ancillam cum fuerit heres dominae suae.
en bortstødt Hustru, naar hun bliver gift, en Trælkvinde, naar hun arver sin Frue.
24 Quattuor sunt minima terrae, et ipsa sunt sapientiora sapientibus.
Fire paa Jorden er smaa, visere dog end Vismænd:
25 Formicae, populus infirmus, qui praeparat in messe cibum sibi:
Myrerne, de er et Folk uden Styrke, samler dog Føde om Somren;
26 lepusculus, plebs invalida, qui collocat in petra cubile suum:
Klippegrævlinger, et Folk uden Magt, bygger dog Bolig i Klipper;
27 regem locusta non habet, et egreditur universa per turmas suas:
Græshopper, de har ej Konge, drager dog ud i Rad og Række;
28 stellio manibus nititur, et moratur in aedibus regis.
Firbenet, det kan man gribe med Hænder, er dog i Kongers Paladser.
29 Tria sunt, quae bene gradiuntur, et quartum, quod incedit feliciter:
Tre skrider stateligt frem, fire har statelig Gang:
30 Leo fortissimus bestiarum, ad nullius pavebit occursum:
Løven, Kongen blandt Dyrene, som ikke viger for nogen;
31 gallus succinctus lumbos: et aries: et rex, cui non est, qui resistat ei.
en sadlet Stridshest, en Buk, en Konge midt i sin Hær.
32 Est qui stultus apparuit postquam elevatus est in sublime: si enim intellexisset, ori suo imposuisset manum.
Har du handlet som Daare i Overmod, tænker du ondt, da Haand for Mund!
33 Qui autem fortiter premit ubera ad eliciendum lac, exprimit butyrum: et qui vehementer emungit, elicit sanguinem: et qui provocat iras, producit discordias.
Thi Tryk paa Mælk giver Ost, Tryk paa Næsen Blod og Tryk paa Vrede Trætte.
