Proverbiorum 30
1 Verba Congregantis filii Vomentis. Visio, quam locutus est vir, cum quo est Deus, et qui Deo secum morante confortatus, ait:
Agurs, Jakes Søns Ord, det varslende Ord, Udsagnet af Manden, til Ithiel, til Ithiel og Ukal.
2 Stultissimus sum virorum, et sapientia hominum non est mecum.
Jeg var ufornuftigere end en Mand, og jeg havde ikke Forstand som et Menneske.
3 Non didici sapientiam, et non novi scientiam sanctorum.
Og jeg havde ikke lært Visdom eller kendt Kundskab om den Hellige.
4 Quis ascendit in caelum atque descendit? quis continuit spiritum in manibus suis? quis colligavit aquas quasi in vestimento? quis suscitavit omnes terminos terrae? quod nomen est eius, et quod nomen filii eius, si nosti?
Hvo for op til Himmelen og for ned? hvo samlede Vejret i sine Næver? hvo bandt Vandet i et Klædebon? hvo har fastsat alle Jordens Grænser? hvad er hans Navn? og hvad er hans Søns Navn? du ved det jo.
5 Omnis sermo Dei ignitus, clypeus est sperantibus in se:
Alt Guds Ord er lutret; han er et Skjold for dem, som forlade sig paa ham.
6 ne addas quidquam verbis illius, et arguaris inveniarisque mendax.
Læg intet til hans Ord, at han ikke skal straffe dig, og du skal staa som en Løgner.
7 Duo rogavi te, ne deneges mihi antequam moriar.
Om tvende Ting har jeg bedet dig; nægt mig dem ej, før jeg dør:
8 Vanitatem, et verba mendacia longe fac a me. Mendicitatem, et divitias ne dederis mihi: tribue tantum victui meo necessaria:
Lad Forfængelighed og Løgnens Ord være langt fra mig; giv mig ikke Armod eller Rigdom, men tildel mig mit beskikkede Brød;
9 ne forte satiatus illiciar ad negandum, et dicam: Quis est Dominus? aut egestate compulsus furer, et periurem nomen Dei mei.
at jeg ikke, naar jeg mættedes, skulde fornægte dig og sige: Hvo er Herren? eller naar jeg blev fattig, skulde stjæle og forgribe mig paa min Guds Navn.
10 Ne accuses servum ad Dominum suum, ne forte maledicat tibi, et corruas.
Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke skal forbande dig, og du skal bære Skyld.
11 Generatio, quae patri suo maledicit, et quae matri suae non benedicit.
Der er en Slægt, som bander sin Fader og ikke velsigner sin Moder;
12 Generatio, quae sibi munda videtur, et tamen non est lota a sordibus suis.
der er en Slægt, som er ren i sine egne Øjne, og hvis Skarn dog ikke er aftoet;
13 Generatio, cuius excelsi sunt oculi, et palpebrae eius in alta surrectae.
der er en Slægt, hvis Øjne ere høje, og hvis Øjenlaage hæve sig i Vejret;
14 Generatio, quae pro dentibus gladios habet, et commandit molaribus suis, ut comedat inopes de terra, et pauperes ex hominibus.
der er en Slægt, hvis Tænder ere Sværd, og hvis Kindtænder ere Knive, som vil fortære de elendige i Landet og de fattige iblandt Menneskene.
15 Sanguisugae duae sunt filiae, dicentes: Affer, Affer. Tria sunt insaturabilia, et quartum, quod numquam dicit: Sufficit.
Blodsugersken har to Døtre, „giv hid! giv hid!‟ Der er tre, som ikke kunne mættes, fire, som ikke sige: „Nok!‟
16 Infernus, et os vulvae, et terra, quae non satiatur aqua: ignis vero numquam dicit: Sufficit. (Sheol h7585)
Dødsriget og det ufrugtbare Moderliv; Jorden bliver ikke mæt af Vand, og Ilden siger ikke: „Nok!‟ (Sheol h7585)
17 Oculum, qui subsannat patrem, et qui despicit partum matris suae, effodiant corvi de torrentibus, et comedant eum filii aquilae.
Et Øje, som spotter Faderen og lader haant om at lyde Moderen, det skulle Ravnene ved Bækken udhugge, og Ørneunger skulle æde det.
18 Tria sunt difficilia mihi, et quartum penitus ignoro:
Tre Ting ere mig forunderlige; og fire Ting kender jeg ikke:
19 Viam aquilae in caelo, viam colubri super petram, viam navis in medio mari, et viam viri in adolescentia.
Ørnens Vej imod Himmelen, Slangens Vej over Klippen, Skibets Vej midt paa Havet, og en Mands Vej til en Jomfru.
20 Talis est et via mulieris adulterae, quae comedit, et tergens os suum dicit: Non sum operata malum.
Saa er en Horekvindes Vej; hun spiser og afvisker sin Mund og siger: Jeg har ikke gjort Uret.
21 Per tria movetur terra, et quartum non potest sustinere:
Under tre ryster et Land, og under fire kan det ikke holde ud:
22 Per servum cum regnaverit: per stultum cum saturatus fuerit cibo:
Under en Træl, naar han kommer til at herske; og en Daare, naar han bliver mæt af Brød;
23 per odiosam mulierem cum in matrimonio fuerit assumpta: et per ancillam cum fuerit heres dominae suae.
under en forhadt Kvinde, naar hun bliver gift; og en Trælkvinde, naar hun bliver sin Frues Arving.
24 Quattuor sunt minima terrae, et ipsa sunt sapientiora sapientibus.
Der er fire smaa paa Jorden, dog ere de vise, saare vise:
25 Formicae, populus infirmus, qui praeparat in messe cibum sibi:
Myrerne ere ikke et stærkt Folk, alligevel berede de deres Spise om Sommeren;
26 lepusculus, plebs invalida, qui collocat in petra cubile suum:
Kaninerne ere et afmægtigt Folk, dog indrette de deres Hus i Klippen;
27 regem locusta non habet, et egreditur universa per turmas suas:
Græshopperne have ingen Konge, alligevel drage de ud, alle i sluttet Skare;
28 stellio manibus nititur, et moratur in aedibus regis.
Firbenet griber fat med Hænder, og dog er det i Kongepaladser.
29 Tria sunt, quae bene gradiuntur, et quartum, quod incedit feliciter:
Der er tre, som have et smukt Skridt, og fire, som have en smuk Gang:
30 Leo fortissimus bestiarum, ad nullius pavebit occursum:
Løven, som er vældig iblandt Dyrene og ikke viger tilbage for nogens Ansigt;
31 gallus succinctus lumbos: et aries: et rex, cui non est, qui resistat ei.
Hesten, som er omgjordet om Lænderne; Bukken; og en Konge, som ingen tør rejse sig imod.
32 Est qui stultus apparuit postquam elevatus est in sublime: si enim intellexisset, ori suo imposuisset manum.
Har du handlet daarligt, der du ophøjede dig, og har du tænkt ondt, da læg Haand paa Mund!
33 Qui autem fortiter premit ubera ad eliciendum lac, exprimit butyrum: et qui vehementer emungit, elicit sanguinem: et qui provocat iras, producit discordias.
Thi den, som trykker Mælk, faar Ost derudaf; og den, som trykker Næsen, faar Blod derudaf; og den, som trykker Vrede, faar Trætte derudaf.
